Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Zorro58
#66324
Anmeldelser og tests af de nye plasmamodeller fra Panasonic er generelt meget positive, men fremhæver dog en enkelt negativ ting: Skærmenes manglende evne til deinterlacing af SD signaler i "film mode".

Er der nogen, der kan forklare hvad dette vil sige, og hvad det betyder i praksis?
Af Otto J
#66347
Zorro58 skrev:Anmeldelser og tests af de nye plasmamodeller fra Panasonic er generelt meget positive, men fremhæver dog en enkelt negativ ting: Skærmenes manglende evne til deinterlacing af SD signaler i "film mode".

Er der nogen, der kan forklare hvad dette vil sige, og hvad det betyder i praksis?
Et SD signal er 576i, dvs. interlace - for hver opdatering af billedet opdaterer man kun hver anden linie - 288 linier 50 gange i sekundet (for PAL). TV'ene er progressive, dvs. de opdaterer alle linier hvér gang. Derfor skal der konverteres fra interlace til progressive.

Film er optaget progressivt, eller rettere som hele billeder. Når man konverterer en film til SD, så bliver 25 hele billeder til 50 halve. De-interlaceren skal så "samle" billederne to og to, til 25 hele billeder igen. Dette kaldes "film mode".

TV-udsendelser er ofte (men ikke altid) optaget som 50 separate, halve billeder. Her kan du ikke samle halvbillederne to ad gangen, da billedet kan have flyttet sig fra det ene halvbillede til det næste. Hér gør man i stedet det at man "gætter" sig til hvad der skal være i de manglende linier, og "opskalerer" de 288 linier til 576 linier, ét billede ad gangen. Dette kaldes "video mode".

At vælge den rigtige de-interlacing, er afgørende for billedkvaliteten, men ikke nemt. Da det er meget mere problematisk at benytte "film mode" på video-optagelser end omvendt, vælger mange producenter simpelthen at køre video mode hele tiden, for at spare penge. Det betyder ringere opløsning ved film - men det har i praksis primært betydning ved film på tv, da de fleste alligevel bruger opskalering i DVD-afspilleren, når de overfører signalet som HDMI. Derfor er det faktisk ikke i sig selv specielt problematisk at der ikke er en "film mode" i tv'et - det ville være meget mere interessant at finde ud af hvor godt "video mode" rent faktisk virker, men det er langt sværere at teste for, da det ikke er "enten eller" på samme måde som film mode, så det gør de fleste anmeldere ikke.

Noget andet er så at en GOD de-interlacer slet ikke kører "enten eller", men de-interlacer billedet forskelligt alt efter indholdet, så områder af billedet der står stille de-interlaces i film mode, mens områder der bevæger sig og er optaget i video mode, de-interlaces i video mode. Dét man kan sige er at hvis tv'et ikke har en film mode, kan man samtidig være rimeligt sikker på at den ikke har denne adaptive måde at de-interlace video-materiale på, så derfor giver det en indirekte indikation af at det i hvert fald ikke er top notch de-interlacing vi har med at gøre. Men som sagt, det ville rent faktisk være værre hvis tv'et bestod denne film mode test, men til gengæld også kørte film mode på video-signalerne - så det er på ingen måde en skudsikker test.

Sagt på en anden måde: Kvaliteten af de-interlacing er vigtig, men at evaluere kvaliteten er kompliceret. Hvis tv'et fejler film-mode testen, så ved du at det ikke er super de-interlacing, men du kan ikke regne med at fordi tv'et består testen, så er de-interlacingen god. Der skal flere tests til.
Af Otto J
#66348
Det var den generelle teknologi, i det konkrete tilfælde Panasonic Plasma, så har de valgt dén løsning jeg beskrev ovenfor med at køre video mode hele tiden. Det giver et mindre skarpt billede end med adaptiv de-interlacing, men giver færre generende artifacts. Så dét du får med en Panasonic, er etlidt mindre skarpt billede, men et billede uden egentlige generende fejl. "I forhold til hvad", kunne du så spørge, og tja, det er i forhold til det optimale - hvilket intet tv reelt leverer, der skal du have fat i f.eks. en DVDO Edge, eller håndtere de-interlacingen i afspilleren hvis vi taler DVD-afspilning. Det kan lyde negativt med et mindre skarpt billede, men i forhold til de implementationer der er i de fleste andre tv, så foretrækker jeg faktisk Panasonic's løsning - men med et kræsent øje, så er det et valg mellem pest og kolera.
Af Zorro58
#66359
Hej Otto

Du får mange tak for det uddybende og meget professionelle svar.

Det satte i hvert faldt noget teknik på plads for mig :-)

Mvh

Michael