Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#66015
Hvordan forholder det sig med billed kvalitet kontra størrelsen på en skærm.

Bliver billedet mere strukket på en 50" end på en 42"?

Jeg spørger fordi jeg var i Tape connection forleden, hvor Pioneer LX 5090 50" stod lige ved siden af Panasonic V10 42" og afspillede den samme Blu-ray film.

Men billedet på V10 42" var væsentligt mindre støjfyldt end på Pioneer, og jeg er normalt ikke god til at se små forskelle på et billede, men det her var virkelig tydeligt.
Af BrianH
#66016
Næææ... Billedet bliver (hvis det er full HD) ikke strukket på de to tv i samme forstand som hvis du på din computerskærm vil se et 800x600 billede i fuld skærm på din 1600x1200 monitor.

Men hver pixel bliver selvfølgelig større jo større skærmen er.
Af peterthinggaard
#66017
DVS. så kan det godt passe at billedet ikke står lige så skarpt på en større skærm med samme afstand til skærmen?

P.s hvad er forskellen på det eksempel med billedet på en computerskærm?
Af BrianH
#66018
I digitalbilledeksemplet på computerskærmen, har man et billede med færre pixels end skærmen. Hvis man vil se det i fuld skærm skal 4 skærmpixels enes om at vise en enkelt billedpixel.

Det kan gøres på to måder. Den ene ved at at computeren forstørrer pixelstørrelsen i billedet (det gør det "pixeleret", og den anden ved at der sættes kunstige pixels ind i billedet(der extrapoleres og interpoleres). Det sidste gør billedet sløret.

Viser begge dine tv-skærme materiale på 1920x1080 gøres ingen af delene, men den største skærm har størst og tydeligst pixels. Der burde dog ikke være det der gør billedet dårligere på en 50" skærm i forhold til 42"
Af peterthinggaard
#66019
Håber jeg heller ikke, overvejer nemlig kraftigt at købe enten V10 50" eller Samsung B850 50"

Men vil nødigt have et mindre skarpt billede ved at vælge 50", jeg sidder i forvejen kun 3 m fra skærmen:( ???
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#66034
Som BrianH skriver så er forskellen på en 50" og en 42" skærm kun størrelsen på de fysiske pixels. Sætter du dig 1 m fra begge skærme vil billedet være lidt mere kantet på 50" skærmen. Pas dog på med disse head-to-head sammenligninger når du ikke ved noget om indstillingerne på de to TV. det ene kunne sagtens være indstillet mere korrekt end det andet, hvilket vil give markante forskelle i billedet - det er nok nærmere dét du har oplevet.
Af fodboldgal
#66040
Et større tv-billede vil altid fremtone knapt så skarpt som et mindre på samme normale seer-afstand ca, 3 m. Det kan der ikke herske tvivl om. Billedet er ikke dårligere - men en mindre skærm "ser" blot skarpere ud, selvom det reelt ikke er det.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#66047
Det er jeg ikke ubetinget enig i. Du mister jo en masse informationer i billedet, idet du sidder for langt fra 42" skærmen. Jo større skærmen bliver, des nemmere får du ved at se de små detaljer i billedet.
Af fodboldgal
#66052
yakken skrev:Det er jeg ikke ubetinget enig i. Du mister jo en masse informationer i billedet, idet du sidder for langt fra 42" skærmen. Jo større skærmen bliver, des nemmere får du ved at se de små detaljer i billedet.
Med hensyn til detaljer har du ret. Men nu snakkede vi om "tilsyneladende" skarphed.
Af peterthinggaard
#66066
tak for svarene, så blev man også klogere idag:)