Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#62847
Jeg er på udkig efter en ny PC monitor, i størrelsen 22" og opefter. Lige nu har jeg en gammel Samsung SyncMaster 957DF (CRT) på 19".
Det største problem jeg har med min nuværende skærm er at jeg sidder i et meget lyst lokale, med sollys der kommer ind bag fra og jeg i løbet af dagen derfor bedre kan se udsigten fra vinduerne på skærmen, end selve billedet.

Den nye skærm jeg leder efter skal også være større, jeg forstiller mig 22" eller endnu mere, idet jeg sidder rimelig langt væk fra skærmen, og har plads til mere end 60cm i bredden.

Jeg bruger skærmen til rigtig mange ting: Mest kontorarbejde, men også grafikbehandling og samtidig er planen at den også skal kunne bruges til spil - selvom det er det jeg gør mindst.

Kort sagt: Hvad er jeres anbefalinger, ved følgende krav:
  • - Mindst 22", gerne mere, op til 60cm i bredden.
    - Pris på ca. 1500-2500kr (Kan justeres lidt i begge i ender).
    - Så lidt reflektion af lys som muligt.
    - Allround-brug, men mest kontor-arbejde, dernæst simpel grafikbehandling og mindst tid på spil (men noget).
På forhånd tak :)
#62956
Hej Henrik,

min forudsætning for at svare er at jeg har prøvet en del kontorfladskærme (læs: billige paneler..). Jeg har selv købt en Dell 2209WA (22")til privat brug og synes den er en klasse bedre.

Den virker ret lysstærk, men jeg har ikke prøvet den med refleksioner ifm. direkte sol .. jeg bruger den dog i et meget lyst rum, nordøstvendt i morgentimerne og generelt har jeg ikke haft problemer pga. refleksioner. Oftest er det dog også på hvid baggrund ifm. arbejde.

Jeg synes Dell'en er en rigtig god all-round skærm som har et godt, roligt og skarpt billede med troværdige farver (jeg bruger den til digitalfoto). Den fungerer godt til spil - også når det det går hurtigt (Quake og Crysis).

Opløsningen på 1680/1050 er ok, men jeg ville gerne have 1920/1200 .. men så bliver det jo nok også dyrere.

Jeg tror den ligger på ca. 2500,- Hold øje med Flatpanels.dk - de har den vistnok til test.
____________________________________
PS. Glemte at nævne at den kan drejes på højkant - sikkert også interessant for dig ift. de opgaver du nævner.
Af Henrik Karlsen
#63030
Dell 2209WA lyder som et rigtig godt forslag. Jeg er også faldet over anbefalinger af den i mange andre tråde og rundt omkring på nettet.

Jeg er selvfølgelig fortsat åben overfor andre forslag, især nogle der er lidt større, men umiddelbart ser valget ud til at falde på 2209WA, når jeg bestiller engang i næste uge - nogen der kan bekræfte at flatpanels har den til test pt?.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#63033
Ja, vi har den inde nu.
Brugeravatar
Af Rana
#63098
Henrik Karlsen skrev:Jeg er selvfølgelig fortsat åben overfor andre forslag, især nogle der er lidt større
Jeg havde selv en grænse på ca. 2.500,- og valgte Dell'en. Jeg fulgte Yakkens råd om at vælge et bedre panel frem for et større panel og gå på kompromis med kvaliteten. Men det afhænger jo af behovet - jeg har brug for troværdige farver ifm. digitalfoto - noget du måske kan undvære. Så kan du gå lidt op i størrelse med et billigere panel, det vil nok typisk være et TN.
Af Lui
#63351
Hey,

Superfedt forum det her. Godt at se at andre også har svært ved at gennemskue markedet.

Jeg havde egentligt besluttet mig for at købe en Hewlett Packard 22" - LP2275W, men Dell 2209WA lader nu også til at være et godt bud.

Den er "kun" listet som en god kontorskærm, men den får jo ganske gode test derude :)

Mit behov er skærm til fotoarbejde, så god farve- og sortgengivelse er mine eneste krav. Spiller aldrig og film ser jeg på en projektor. Havde jeg midlerne ville jeg gå efter en dedikeret grafikerskærm, men budgetrammen er 2500 - 4000 kr.

HP'en er klar til afsendelse, men der er 3 ugers leveringstid fra DELL :(

Har jeg overset nogle andre producenter?

Hewlett Packard 24" - LP2475W er selvfølgelig også en mulighed, men ovennævnte 22" fra HP er så vidt jeg forstår en smule bedre mht sortgengivelsen hvilket er ganske rart.

Mvh. Lui
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#63367
Husk på at 2209WA også er bygget på IPS-teknologi ligsom 2475 er, så sortniveauet vil ikke være bedre. De 3 uger leveringstid er vist en tommelfingerregel, som sørger for, at Dell ikke lover for meget. Oftest går der ikke mere end en uges tid.
Af Henrik Karlsen
#63396
Jeg har i dag bestilt Dell 2209WA - der er estimeret levering d. 11/06, så næsten 2 uger. Det er meget, men dog mindre end de 3+ uger og stadig kun estimeret, så må bare vente spændt.

Er der nogen ca. dato på hvornår Flatpanels er færdige med at teste Dell 2209WA?
Brugeravatar
Af Rana
#63427
Lui skrev:Hey,
Jeg havde egentligt besluttet mig for at købe en Hewlett Packard 22" - LP2275W, men Dell 2209WA lader nu også til at være et godt bud.
Jeg var også tæt på at købe HP'en - LP2275W - pga. mit budget og testen her på Flatpanels.

Jeg sprang i målet da jeg blev opmærksom på at der har været problemer med støjende strømforsyninger på HP'en, så jeg valgte Dell'en da den fik gode anmeldelser på udenlandske sites.

Hvis du går meget op i dens egenskaber mht. foto så tjek Dell'en på dpreview.com hvor flere brugere har diskuteret den ift. digitalfoto.
Du kan tjekke HP'en samme sted da den også diskuteres ifm. digitalfoto.
Af Lui
#63660
Tak for input.

Jeg mangler en god skærm her og nu, så HP'en er bestilt. Men en støjende strømforsyning lyder ikke godt.

Hvis den støjer så ryger den retur.

DPreview er et godt sted at tjekke ud, så tak for reminderen :)
Af Henrik Karlsen
#63661
Deres (Dell) estimerede tid var også sat "højt", jeg har lige modtaget skærmen (2209WA) i dag kl 8.
Af Henrik Karlsen
#63825
Skærmen virker bestemt til at være rigtig god. Jeg har ikke så meget forstand på det, og har endnu ikke sat den til andet end standard-indstillingerne.

Jeg har dog desværre fundet en pixel-fejl (død pixel?).
Når jeg kører LCD Conditioning fra skærmens OSD har jeg observeret følgende:
Ved gul, vises: rød
Ved hvid, vises: rød
Ved turkis, vises: sort
Ved grøn, vises: sort

Ved sort, vises: sort
Ved rød, vises: rød
Ved blå, vises: blå
Ved pink, vises: pink

Er det tegn på noget som burde kunne fjernes ved hurtigt farve skift?
Jeg har ladet LCD conditioning køre i ca. 30min, har ikke haft effekt endnu, men synes heller ikke den skifter så hurtigt.

Eller er det noget som er dækket af Dells pixel-fejl garanti? Jeg synes det er lidt uklart hvilken garanti-ordning ved Dell skærmen hører ind under.

Heldigvis er det vist kun én pixel, ca. 8cm fra højre kant og ca. 7cm fra bunden.
Af Henrik Karlsen
#63960
Jeg har fundet ud af at skærmen hører under deres Premium garanti, dvs. de tilbyder at bytte skærmen hvis der er:
1 or more Bright Dots
6 or more Dark Dots

Samtidig står der noget om Total Dots, som er de to sammen - men der er det uklart om det er begge tilfælde der skal være opfyldt. Det virker dog usandsynligt.

Mit spørgsmål er derfor nu: Er en pixel der lyser rød, når den skal vise gul og hvid, og sort når den skal vise turkis og grøn, en pixel i en af de to kategorier? I så fald, hvilken?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#63966
Vi har et skema her, hvor du kan se hvilke pixels der er påvirkede i dit tilfælde. Det ser ud til at du har to døde subpixels i den ene pixel, nemlig grøn og blå. Det må være i den anden kategori.
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1163869920

Bright dots er ret nem at lave garanti på med IPS og VA paneler, da en konstant lys pixel kræver at der konstant er spænding på en pixel. Disse typer paneler bliver nemlig sorte hvis du ødelægger transistoren i panelet. På TN paneler, er det dog en luksusgaranti, da de opfører sig omvendt.