Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#58644
Hej, Jeg skal have ny skærm, jeg ved ikke meget om skærme, men er faldet lidt for Dell. Har læst rundt omkring herinde, desværre har jeg ikke kunne finde nogen Dell tests.

Skærmen skal bruges til: Kontor arbejde, gaming (ikke fps), tegne arbejde (cad, ikke grafisk) net-surfing

SP2309W har højere opløsning men et dårligere panel, bryder mig umiddelbart ikke så meget om dens blanke skærm, og har hørt den summer, samt dårlig betragtningsvinkel. Men skulle levere et flot billede.

2209WA har ikke så høj opløsning, men bedre panel og betragtningsvinkel. Og har også set den anbefalet herinde. Men betyder den lavere opløsning dårligere billede?

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer, evt nogen der har eller har haft nogen af disse skærme.

Mvh Thorbjørn
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#58647
Personligt ville jeg vægte det bedre panel højere end høj opløsning.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#58648
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du skal vælge 2209WA af de to skærme. Specielt når du arbejder med CAD. Den lavere opløsning betyder ikke dårligere billede. Det eneste det som sådan betyder i din situation er, at dit skrivebordsareal bliver lidt mindre.

Jeg har læst en del erfaringer med Dell 2209WA og mange er ret positive. Den er ikke helt på højde med de nyeste H-IPS paneler, men bestemt en del bedre end de skærme der er baseret på de billige TN paneler (f.eks. SP2309W).

Dell 2209WA har desuden fået et hak ned i prisen siden lanceringen.

Alternativet ville være en lidt større skærm med 1920x1200 opløsning. Men igen vil jeg altså anbefale dig at satse på en skærm, der ikke har et TN panel. Et bud er HP LP2475W, som vi har testet her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1231768464
Af henriksson25
#58652
Tak for svarene, HP'eren ser rigtig lækker ud og så to tommer større! Men Dell har 2209WA til en rigtig god pris så tror det gør udslaget. Det var også den jeg begyndte at hælde til efter at havet læst lidt her på siden.
Af henriksson25
#58699
Så er den bestilt! Nu har jeg ikke den store erfaring med fladskærme, men jeg vil rapportere tilbage når jeg har fået den og testet den :)
Brugeravatar
Af Rana
#58969
Hej,
jeg har ladet mig inspirere af denne tråd til at skifte hest fra HP's LP2275W pga. de problemer der tilsyneladende er med deres strømforsyninger.
Har forsøgt at finde et sted på HP hjemmeside hvor jeg som forbruger kan få lov til at stille spørgsmål direkte, men det ser ikke ud til at være muligt.

Dell'en ser meget interessant ud og når man læser på nettet er det åbenbart lidt banebrydende med en 22" e-IPS i den prisklasse. Og meget positive anmeldelser. Fint nok..

Men, når man læser testen af HP'ens storebror 2475 (S-IPS) så er sortniveau/grå åbenbart et problem ift. 2275'erens S-PVA.

Når man læser Flatpanels omtale af panel-typerne så får jeg det ud af det, at S-PVA burde være at foretrække?
Måske er det ikke det store problem i praksis?

Thorbjørn - har du gjort samme overvejelser?

/Lars
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#58971
S-IPS's akilleshæl er evnen til at blokkere for lyset, så sortniveauet bliver aldrig det samme som for S-PVA. Der er fordele og ulemper ved begge typer teknologi og så må man gøre sig klar hvad man bedst kan leve med.
Brugeravatar
Af Rana
#58974
Yakken - tak for det hurtige svar - er det i kategorien "markant forskel" eller "hvis man ser godt efter"?


Min brugerprofil er den samme som Thorbjørn - dvs. lidt spil og kontor - men jeg vægter digitalfoto højt. Ellers havde jeg nok købt en billig TN'er.

Jeg er med på at det er et valg ift. hvad man kan leve med - med foto vil jeg mene at nuancering i højlys og skygge er en vigtig faktor. Omvendt - hvis problemet er manglende blokering af lyset lyder det lidt som om det også kan gå ud over farvemætning.

/Lars
Af henriksson25
#58976
Må indrømme jeg ikke overvejede det nøjere. Da Dell havde den på tilbud til 1662 (eks moms) - vurderede jeg at jeg fik meget skærm for pengene og købte den. Tror den kommer her mandag, tirsdag så må jeg se om der er helt skidt ;)
Brugeravatar
Af Rana
#58987
Til den pris og med de anmeldelser er det nok ikke helt skidt :)

Glæder mig til at læse din tilbagemelding.

/Lars
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#59000
Rana skrev:Jeg er med på at det er et valg ift. hvad man kan leve med - med foto vil jeg mene at nuancering i højlys og skygge er en vigtig faktor. Omvendt - hvis problemet er manglende blokering af lyset lyder det lidt som om det også kan gå ud over farvemætning.
/Lars
Akilleshælen ved S-PVA er detaljegraden i mørke nuancer, så det er nok ikke dén type du bør se på.
Brugeravatar
Af Rana
#59041
Blot info til tråden.

Fandt nogle interessante tråde på www.dpreview.com der omhandler Dell 2209WA og kalibrering.

Tænkte at et digitalfoto site var et godt sted for mig at kigge når min interesse i skærmen (primært) tager udgangspunkt i foto.

Fx læste jeg et indlæg hvor der var lidt utilfredshed med skærmens evne til at håndtere det (helt) hvide område - at det ikke blev helt hvidt .. mere en grålig tone. Det er vel også det Flatpanels bl.a. skriver om IPS panelet generelt.

/Lars