Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#366013
HejsaOle skrev: 18 jan 2025, 12:06 Jeg har nu for femte gang været i kontakt med Samsungs kundeservice på Whatsapp. De bekræfter igen, at modellen Samsung TQ77S90DAEXXC faktisk er et QD-OLED-panel.

Samsung oplyser også, at hvis man er stødt på oplysninger om, at det er et WOLED-panel, er den information forkert. TQ77S90DAEXXC bruger QD-OLED-teknologien til sin skærm.

Jeg har vedhæftet screenshot af min korrespondance med Samsungs kundeservice. Jeg har både skrevet på dansk og engelsk, fordi man ikke ved, om hvem der svarer. De tager selvfølgelig forbehold for, at deres svar er maskineoversat, når det er engelsk talende personale. Det ændrer dog ikke på, at de fastholder, at TQ77S90DAEXXC er QD-oled.
Det stemmer ikke overens med de mange meldinger, der er fra andre kunder.

Hvis du alligevel vælger at købe, så vend gerne tilbage, når du har haft mulighed for at undersøge sagen selv. Et billede af pixelstrukturen på skærmen afslører det med det samme. Du behøver ikke at pakke skærmen helt ud af kassen. Bare sæt strøm til og find et eller andet sted på skærmen, hvor der lyser f.eks. hvidt eller noget farve. Et moderne mobilkamera med makro-funktion kan sagtens fange pixelstrukturen på skærme.
#366016
henrik.yde skrev: 18 jan 2025, 22:03 Hej HejsaOle, jeg har mistet tilliden til produkter fra Samsung pga deres "panellotteri", som man iøvrigt også har set ved deres LCD TV, kunderne vidste ikke om de fik et TV med IPS panel, eller med VA panel. Og de bliver åbenbart ved med deres rod. Det er rent bondefangeri.
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1709722254
Samsungs usandheder kommer til at koste dem dyrt og det var en af de grunde til, at jeg som så mange andre - efter mange års trofasthed - fravalgte Samsung da mit TV skulle fornyes

Jeg blev så utilfreds med deres letsindige omgang med sandheden at LG G4 blev dette års valg
#366039
Hej alle sammen

Dommen er landet. Uanset hvad Samsung har meldt ud, så viser det sig, at det faktisk ER et W-oled tv og IKKE et QD-oled.

Jeg har taget forskellige test. Både med lommelygte og makro mode på telefonen.

77 tommer er et woled tv (desværre).

Jeg skrev til Samsungs afdeling igen og fik et diplomatisk svar på, hvorfor de ikke angiver, om det et QD eller Woled panel.

Øv øv øv.
Vedhæftede filer
Screenshot_20250121_184742_Outlook.jpg
Screenshot_20250121_184742_Outlook.jpg (305.34 KiB) Vist 3049 gange
IMG-20250121-WA0021.jpg
IMG-20250121-WA0021.jpg (396.41 KiB) Vist 3049 gange
#366041
Hvis man erhverver sig et Samsung OLED-TV med WOLED, hvordan mon de så kan forventes at performe i forhold til konkurrerende modeller. Er de mon bedre eller dårligere end LGs egne modeller fra deres C-serie?
Det er godt nok skandale, man ikke kan forvente et ærligt svar direkte fra hestens mund!
Alt det hemmelighedskræmmeri har aldrig været godt for troværdigheden.
Det er i orden, de bruger paneler fra andre producenter, men når det har afgørende betydning for billedkvaliteten, så bliver de simpelthen også nødt til at melde klart ud!
Det burde være sådan, at køber man en model i samme serie, burde man kunne forvente samme teknologi benyttet uanset størrelsen på skærmen...
#366045
PeterD skrev: 21 jan 2025, 20:14 Ærgeligt. Ærgeligt.

Hvor svært er det at melde klart ud.

Men som forbruger man man gøre hvad ?
Spoxy skrev: 21 jan 2025, 20:55 Man kan droppe Samsung
Det er nemlig det man kan

Og det er allerede begyndt - Jeg ved godt at folk som Henrik Yde og Jeg intet betyder for Samsung - heller ikke når man tæller de folk med vi hver for sig rådgiver - og vores skriverier her betyder heller ikke det store for Samsungs budget.

Men vi er de sten der én for én ender med at knække kamelens ryg - Vi er små og der skal mange til - men er der nok der igennem årene opdager at Samsung ikke er alene om at fremstille gode TVs og at mange af de alternativer der findes fremstilles af producenter der er ærlige omkring deres teknologi - så begynder folk langsomt at sive og Samsung mister deres topplacering.

Når man kikker på de betalbare topmodeller så har LG med deres G4 placeret sig i førersædet og hvis deres udmeldinger omkring G5 og kommende modeller holder stik (https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1737004869) så begynder Samsung meget hurtigt at rulle ned af salgslisterne og man har set før at et luksus brand ender som noget fra et supermarked

Og faldet fra storhed kan ofte findes med en fejlsatning på en enkelt model, er det der går igennem hos mange af fortidens giganter

Selvfølgelig kan Samsung komme igen - alt det kræver er en simpel men oprigtig undskyldning og indrømme at man har dummet sig - bøj nakken og indrøm at mærkning af 90-serien var en åndssvag beslutning og at selvfølgelig skulle det fremgå klokkeklart på æsken hvilken model det var - ikke med en produktkode som kun få af os kender til og det bliver heller ikke bedre at et support afd. direkte lyver folk op i ansigtet

Nej det eneste der tæller er at man er 100% ærlig og skriver uden på æsken at dette TV er et QD-OLED eller OLED - punktum - så kan folk selv tage stilling til at de vil købe modellen uden først at skulle bruge timer på at lede rundt på nettet om hvad der er op og ned og så slipper de også for de slimede klatter der ofte står og lyver dem direkte op i ansigtet og forsøger at prakke dem en mellemklasse model på forklædt som det ypperste, når de er på udkik efter deres næste TV.

Nogen bør fortælle Samsung om det gamle ordsprog: "En halv sandhed er en hel løgn".

Kom igen Samsung - vask tavlen ren - indrøm sandheden og få tydelige mærkninger på alle de æsker der står uden i butikkerne - på den måde er det så ligegyldig om folk køber fra den lokale importør eller om modeller stammer fra parallel import - det står nemlig højt og tydeligt på jeres æsker hvad indholdet er - dernæst så skal I sikre jer at ALLE der sælger jeres TV fremadrette informere kunder om hvad de køber

Mere skal der faktisk ikke til for at genoprette jeres ry - men forsætter I af samme spor som nu, så ender I som så mange af fortiden giganter gjorde - et ligegyldigt produkt der findes nede bagerst i et supermarken sammen med de andre af den slags TVs folk napper med hjem når de er nede for at købe medisterpølse og en pose kartofler.
#366089
Hej igen alle sammen

Kan nogen fortælle mig, om det vil være et bedre køb at købe S95C fra 2023 på 77 tommer, som er et high end QD oled tv fra Samsung i stedet for S90D på 77 tommer? Vil det teknologisk, billedemæssigt og opdateringsmæssigt være bedre end S90D?

Jeg har læst, at de kommende S90F i 2025 også vil være W-oled, og jeg er ikke interesseret i at betale det hvide ude af øjnene for high end modellerne fra 2025.
#366090
S95C er stadig et godt TV. Ikke lige så lysstærkt som 2024-udgaven, men QD-OLED giver overordnet set bedre billedkvalitet end det normale WOLED panel, som sidder i 77" S90D.

Alternativet til QD-OLED er MLA OLED, som findes i LG G3 og G4. Der er fordele og ulemper ved både QD-OLED og MLA OLED, men overordnet set mener vi, at begge repræsenterer det bedste af det bedste indenfor billedkvalitet pt.

Nej, 2025 modeller vil starte prismæssigt højt. De bliver nok først rigtig interessant når vi kommer hen mod Black Friday i november.