"Forresten, så er det lidt betænkeligt at alle vore trofaste OLED tilhængere altid er forstummede når det kommer til denne type opslag....men er fluks til at reagere når der skal anbefales køb af tv. Op gennem årene har de altid peget på de billigere OLED-tv fra LG når de skulle "guide og hjælpe" brugere til at købe det bedste tv. Bare så skide ærgerligt at de anbefalede de billigste discount OLED tv, hvor prisniveauet lå tæt på de bedste QLED tv, som sikkert havde en længere levetid."
Supergris skrev: ↑20. jul 2024, 16:16
Al det du skriver er IKKE andet end spekulation, så længe du ikke foreligger nogen form for dokumentation! Har du noget grundlag for at hævde, G-serien fra LG benytter bedre komponenter end deres billigere serier? For få år tilbage var den grundlæggende forskel designet, hvor G-serien var specifikt udviklet til at hænge tæt og flot på væggen, men jeg tvivler på, de benyttede komponenter var/er af bedre kvalitet.
OK, noget skulle du jo (stædigt) komme ud med. Det nemmeste er jo altid at så tvivl ved at hævde at modparten slynger 'spekulationer' ud - som om alt hvad du skriver altid kan bakkes med dokumentation og videnskabelige studier
Hverken du, jeg eller andre her i forummet er det hellige orakel og en fejlfri guru. Det handler om at man deler/udveksler erfaringer, viden, idéer og meninger. Når du farer sådan op så må det være fordi du føler der bliver stillet spørgsmålstegn ved din "autoritet" - skønt jeg ikke ønskede at udstille nogen personligt men talte om en generel trend herinde på forummet.
De sidste par år, har serien udviklet sig til deres flagskib med ny og bedre teknologi, men jeg er ret sikker på byggekvaliteten er tæt på hinanden, hvor selv fjernbetjeningen er den samme.
Du er
ret sikker på at byggekvaliteten er tæt på være ens? Noget du kan bakke op med dokumentation? Kan du også definere 'ret tæt' lidt nærmere til måske 70 % eller måske endda 98 % og gøre rede for hvad der ligger til grund for dit postulat, undskyld jeg mener spekulationer?
Min teori går på, at levetiden generelt er blevet ringere, og QLED-TV samt andre LCD-modeller er på ingen måde bedre ifølge min erfaring!
Fedt du har nogle spændende teorier....er det bedre at have teorier fremfor at have spekulationer?
Jeg er ikke overbevist om, at nogle mærker er bedre end andre (Sony er heller ikke længere garant for kvalitet!), men af og til dukker der nogle specifikke modeller op, hvor det samme problem dukker op, typisk kort efter garantien er ophørt, så evt. tillægsforsikring kan være godt givet ud.
Er du sikker på din overbevisning ikke bunder i spekulationer eller måske endda teorier?
Nuvel, jeg har det faktisk fint med at du har en anderledes tilgang mening om byggekvalitet fra de forskellige fabrikanter. Har heller ikke problemer med at du har mening der er baseret på en overbevisning om at alle mærker/brands er lige gode eller dårlige. Der skal jo være plads til alles meninger og synspunkter (spekulationer og teorier).
Jeg anbefaler typisk ikke TV over 20000 kr., da den formodede levetid simpelthen er for kort, og det er ærgerligt at miste dyr elektronik efter få år, og egentlig heller ikke rimeligt, men desværre den vej tendensen er gået, som resultat af den enorme konkurrence om at være billigst...
Tak for at du deler din grænseværdi for hvornår et tv er for dyrt til kun at holde få år....og det er en grænseværdi der vel at mærke træder i kraft i det øjeblik du anbefaler
andre at købe et tv. Har du tænkt på at denne grænseværdi for nogle kan være 5.000, 8.000 eller 12.000 eller nogen måske slet ikke har en grænseværdi for hvornår det kan accepteres at et tv til en hvilken som helst pris, brænder sammen efter tre år? Har du tænkt på at mange forventer at uanset om de har betalt 4.000 eller 12.000 for et tv, så er det ikke længere levetid for produktet de betaler for ved at betale højere pris, men for et bedre billede, bedre lyd som skabes med bedre komponenter/hardware.
TV mere end 10 år gamle var ikke så avancerede, som de er i dag, hvilket jeg mener, bærer en stor del af skylden for den kortere levetid udover den øgede konkurrence på prisen, men det er også kun spekulation.
Aha, du kan altså også slynge lidt spekulationer ud...som om det er helt normalt endda?
Så du hævder altså at jo mere avanceret elektronik vi får, desto kortere levetid får de elektroniske enheder?
Du udelukker altså at man kan forlænge levetiden med mere robuste komponenter af højere kvalitet? I IT verdenen findes der komponenter i en computers hardware, feks motherboards, hvor der tales om 'military grade components' som giver længere levetid, højere stabilitet samt pålidelighed ligesom de tåler sværere arbejdsforhold og påvirkninger, som f.eks. at være funktionsdygtige under højere eller lavere temperaturer end standard komponenter.
Kan du eventuelt også uddybe hvad du mener med at en øget konkurrence på prisen kan påvirke levetiden for et tv? Tror i hvert fald ikke at du mener at hvis Elgiganten sænker prisen i en kampagne-uge så betyder det per automatik en kortere levetid - det må være noget andet du prøver at sige her. Kan det være producenterne du på en eller anden måde forsøger at referere til når du siger at kortere levetid reflekteres i en lavere pris. Prøver virkelig at forstå dine spekulationer ret...og det er altså ikke fordi jeg nødvendigvis ønsker at være enig i dem, men blot for at udviske eventuelle misforståelser.
Håber du besvarer samtlige spørgsmål i dette skriv....og ikke fejer det hele af banen med et 'dekret' om at det bare er pure spekulationer der ikke er troværdige.