11 feb 2008, 10:04
#31346
"Vi kan ikke oplyse vores kunder om en vare på en specifik bestilling er importeret fra et andet EØS-land eller ej, da vi benytter os af forskellige leverandører.
Har du modtaget en vare fra os, og ønsker du at vide om den importeret, skal du blot kontakte pågældende producent, så kan producenten ud fra varens unikke serienummer eller produktnummer tjekke dette.
Producenten kan ligeledes informere dig om pågældende vare evt. er dækket af garanti selvom varen skulle vise sig at være importeret.
Du er under alle omstændigheder beskyttet af den lovpligtige reklamationsret.
Vi har indgået en service aftale med Elektronik Centret, hvilket gør det muligt at få HiFi og TV produkter af mærkerne Samsung, Sony og Philips, som er købt hos os, behandlet direkte hos Elektronik Centret i hele reklamationsretsperioden, uanset om varen er dækket af producentgaranti eller ej.
Viser varen sig at være defekt kan du således gøre følgende:
Du kan kontakte Elektronik Centret på følgende telefon +45 4450 3000. Husk at oplyse dem at du har købt varen hos os, og at der er indgået en service-aftale mellem Getmore og Elektronik Centret. De tager sig direkte af reparationer forbundet med netop denne vare.
Er der tale om et defekt TV på over 30” (tommer), sørger Elektronik Centret for selv at afhente varen på din adresse. Evt. afhentning aftales med Elektronik Centret.
Når varen er repareret, sørger Elektronik Centret for at sende varen retur til dig igen.
Du kan forvente din defekte vare færdigbehandlet hos Elektronik Centret indenfor ca. 2-4 uger."
Har fået følgende svar fra getmore, da jeg spurgte om Samsung LE-37M87 er parallelimport.
Efter at have læst det igennem kan man vel konkluderer at tv´et er parallelimporteret!
Men er det ikke underordnet i dette tilfælde om varen er parallelimporteret når de har det samarbejde med Elektronik Centret ?