03 mar 2010, 18:55
#92598
Jeg prøver lige en gang til...
Eftersom du modtager TV signalet via kabel TV, og LX5090 ikke har nogen kabel tuner, har du så en digital boks med kabeltuner (YouSee eller lignende) tilkoblet?
Ellers ser du kun analoge kanaler, og det er da synd og skam på sådan en skærm!
For at vende tilbage til lyden, så kan det lyde ret simpelt, men sørg for receiveren er indstillet på den rigtige kilde.
Nu skriver du ikke hvilket digitalt kabel du benytter mellem receiver og DVD (er det optisk eller coax?), og jeg ved ikke hvad indgangene hedder på din receiver. Men sætter du f.eks. et optisk kabel i 'DVD' indgangen på receiveren, skal receiveren sættes til DVD. Hvis receiveren samtidig har flere indgange defineret som 'DVD' (f.eks. phono, coax og optisk) kan det blive lidt tricky. Så skal du finde en menu hvor du kan definere fra hvilken port signalet for 'DVD' modtages.
Det kan også være fornuftigt at tjekke indstillingerne for DVD'en. Kan være DVD'en er sat til at sende både billede og lyd ud over HDMI udelukkende. I givet fald vil der ikke komme noget lyd signal over den anden digitale udgang, men det må kunne indstilles.
Panasonic P55VT60
Yamaha DSP-Z7
Oppo BDP-83SE
B&W XT-serie