Nexus skrev:Et plasma bør ikke ligge ned under transport da ujævnheder i vejen kan få glasset til at gå itu. Der skal nok en del til før det sker, men det er der hele "det må ikke ligge ned" affæren stammer fra.
Der sker intet ved at lægge det ned når foden skal monteres.
Lige nøjagtig. Store plasmaskærme er tunge og hvis de udsættes for stød under transport mens de ligger ned kan de efter sigende gå i stykker på grund at den høje egenvægt og skrøbelige skærm. Men hjemme i stuen udsætter man den forhåbentligt ikke for samme stød som kan ske under transport.
Kasser bliver udsat for en del stød og uforsigtige pakkemedarbejdere under transport så de skal pakkes meget godt ind.
Her er et foto fra B&O's såkaldte torturkammer, hvor et billedrørs-TV bliver testet ved at droppe det fra en halv meters højde for at se om emballagen og TVet holder til det.
http://www.beoworld.org/article_view.asp?id=61
Der er også en anden maskine hvor produkter i emballagen bliver sat op på og får en kæmpe rystetur af maskinen der konstant rokker meget kraftigt frem og tilbage.
Jeg har selv arbejdet på B&O og set maskinerne i torturkammeret i aktion.
Det er ikke så lidt emballage og apparat skal kunne holde til.
Jeg ved at B&O måtte lave ekstra kraftig emballage til de Avant TV der skulle sendes til f.eks. Australien for at kunne holde til de ekstreme strabadser under den lange transport med skib og på ujævne veje.
B&O udtager dagligt stikprøver fra den løbende produktion, hvor en test og godkendelsesafdeling tager færdigpakkede produkter fra færdigvarelageret og udsætter dem for en ordentlig rystetur mens de stadig er i emballagen. Derefter bliver produkterne pakket ud, kontrolleret og opstillet på teststationer, hvor de kører nonstop i en uge, styret af en computer der afsender fjernbetjenings-kommandoer og konstant overvåger apparatet for lyd og billedfejl. Derefter bliver produkterne de pudset og pakket ned igen medmindre der er opstået fejl undervejs.
På den måde kan kvaliteten sikres og mange produktionsfejl fanges.
Nogle få apparater bliver også udtaget ved produktionsstart og bliver testet nonstop i et klima-rum der på timebasis konstant skifter imellem meget høje og meget lave temperaturer og fra meget lav til meget høj luftfugtighed, imens de konstant computerovervåges og logges for fejl indtil de går i stykker eller overlever op til hvad der svarer til f.eks. 10 år. På den måde udfører man accelererede levetidstest og kan forudsige hvad der måske vil være et problem mange år senere ude i stuerne uden rent faktisk at vente f.eks. 10 år på at fejlene opstår. Derved kan man forbedre den løbende produktion og lære af fejl til fremtidige projekter uden at vente 10 år på at fejlen rent faktisk opstår. Samtidig kan man udføre forebyggende handlinger på alle apparater der kommer ind til reparation for andre fejl, ud fra de mulige fejlkilder man opdager under accelererede levetidstest.
På billedrørs-TV som gennemførte levetidstest kunne man let se prøvebilledet selv om TVet var slukket fordi det havde brændt sig fast da det er det billede der bruges under testen, mens lysstyrke osv. konstant blev computerovervåget af en sensor foran skærmen.
Nå det endte noget off-topic, så jeg tror jeg stopper igen.