Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#9739
prisniveau: max 8500kr i tyske netbutikker (eller hvor de ellers er billigst)

Min egen tanke er Eizo s2410w til små 1100 euro.

Nogen der har bedre forslag?

Skal ikke bruges til spil overhovedet. Men til seriøs fotoredigering i Photoshop.
Har Monaco Optix SR kalibrerings værktøj.

Ville egentlig gerne have Dell 3007wfp men dens opløsning er vist mere en mit Asus en7800Gtx kan trække.

Tillægsspørgsmål: Ville dette grafikkort kunne klare en 24" med 1920*1200 samt som monitor nr. 2: 20 tommers 1680*1050 ??

Kommentarer & forslag modtages med kyshånd!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#9745
Hvis kortet har duallink (hvilket det burde have) så kan det trække både en 24" og en 30" skærm uden problemer.
Af michaelbs
#9752
Hvis du kigger her:
http://dk.asus.com/products4.aspx?model ... 2=6&l3=198

det er specs for mit grafikkort.
Der står bl. a.: DVI Output: Dual DVI-I

er det det samme som dual link?

mht at trække 30", så står der at mit korts max resolution er 2048x1536
så det kan jeg ikke få til at forenes med at kunne trække fx Dell 3007fwp som jo har en meget højere opløsning.

????
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#9753
Nej, Dual DVI-I er ikke det samme som duallink. Duallink betyder at TMDS transmitteren på kortet har den dobbelte båndbredde ift. hvad der har været normalt indtil nu - DVI har hidtil været normeret til at køre ved maks. 165 MHz men det er for lidt til at sende alle de data der skal til for at køre en 30" skærm. Derfor har man fordoblet dette tal ved duallink. Jeg kan ikke se ud fra de specifikationer der opgives om der er duallink på dit kort eller ej.

En 24" skærm skulle dog kunne køres uanset hvad.
Af michaelbs
#9795
takker..

og så er jeg tilbage ved startsspørgsmålet:
Vil Eizo s2410w være bedre til Photoshoparbejde (farvenøjagtighed osv)
end Dell 2407wfp??
De bruger samme panel fra samsung.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#9797
Der har været en del forlydender om at Dell ikke har fået rettet banding i den nyeste firmware af 2407, hvilket ikke taler for den. Historisk set har Eizo længere tids erfaring med fremstilling af deciderede grafikskærme end Dell har (Dell har vel nærmest ingen) så med den vægt du lægger på farver mv. så vil Eizos skærm være den bedste kandidat. Selvom panelet er det samme, så er der med 99% sandsynlighed lagt flere kræfter i at opsætte Eizos skærm.
Af michaelbs
#9798
har Dell's revision 03 heller ikke klaret problemet?
Jeg går ud fra at hvis man bestiller dell, får man seneste revision?

Jeg ved godt Eizo er sat op mere specifikt til grafisk brug. Dilemmaet er følgende:

Prisforskellen mellem dell 2407wfp og eizo s2410w er 2000kr.(hvis man køber eizo i Tyskland)
Udviklingen på fladskærmsområdet ser ud til at foregå i rasende hast og hvis den er forældet om bare et år, synes jeg de 2000kr mere er givet dårligt ud, med mindre kvalitetsspringet er virkeligt mærkbart.

Jeg har kalibreringsværktøjet Monaco Optix SR. Når jeg kalibrerer min nuværende 20" Dell får jeg mulighed for at justere rød, grøn og blå.
På Eizo'en er der 6 farver, der kan kalibreres.
Spørgsmål: Kan Optix SR finde ud af det, eller holder den sig til de 3?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#9801
Det output du vil få vist i kalibreringssoftwaren er kun baseret på RGB værdier, så hvis en graf viser at du har for meget grøn, så er det (på Eizo skærmen) ikke nødvendigvis nok kun at skrue på den grønne farve. Dette gør jo ikke kalibreringen forkert, men softwaren kan bare ikke fortælle dig hvilket håndtag af de 6 du skal skrue på helt præcist (den ved jo ikke hvor mange du har).

Der vil indenfor det næste års tid blive lanceret LED baserede skærme, men prisen er i et helt andet område end det vi ser idag, så du skal nok op i et andet prisleje før du får en mærkbar bedre skærm om et års tid.
Til gengæld kan jeg sagtens følge dig i at der er meget stor forskel i pris, især nu når 2407 er på tilbud og du får desværre nok ikke for 2000 kr. bedre skærm ved at vælge Eizo.

Som du selv siger så er panelet det samme, så det burde potentielt være muligt at få nogenlunde samme farvegengivelse på de to modeller når du nu har en kalibrator.
Brugeravatar
Af ravnk
#9805
Denne lyder ret spændende men er vist noget forsinket
BenQ FP241W
Og denne hvis det da ikke er "vaporware" eller hvad man nu kan kalde det FP241WZder bruger noget der kaldes BFI (Black Frame Insertion) kunne også være interresandt.
Men prisniveau og hvornår vi ser dem på det danske marked kan jo godt være med til at dæmpe begejstringen for disse BenQ´er.

Mvh. Kim
Af hoevding
#9937
BFI giver kun (måske) bedre billede ved afspilning af video. Til fotoredigering vil det nok i værste fald være belastende.

I øvrigt skulle du måske tage Samsungs egen skærm (244T) i betragtning. Den er dyrere end Dell men billigere end Eizo. Og så har den ingen banding-problemer som Dell.

Du kunne også overveje 23" IPS paneler.
Af Mikael Hansen
#9972
Her er lige et anderledes indlæg med topprofessionelle skærme.

I AGI nummer 434 kan man læse en test af de bedste skærme til grafisk produktion, hvor de går utrolig meget op i farvegengivelse, betragningsvinkler, kontrast og lysstyrke.

Nec Spectraview Reference 21 (LED) som den bedste skærm som værende verdens bedste skærm til grafisk arbejde.
Pris: Kr 46.170,-

Eizo CE221W (LED?) ligger nummer to i testen.
Pris: Kr 20.945,-

Men så taler vi også om 2 topprofessionelle 'state of the art' skærme.

Der er desværre ingen skærme med større paneler der kan følge med den farvegengivelse i følge testen. Ikke engang 24" panelerne i samme serier som vinderne.

Ander paneler der lå i den billigere ende i testen og fik dårligere men acceptable rresultater var:

Nec Spectraview 2190(21") til 16.374.
Quato Intelli Proof 230(23") til 16.280.
Eizo CE240(24") til 18.259.(vandt allround test med moderat farverum, dårlige betragtingsvinkler og uensartethed over overfladen. Kun egnet til 'ikke farvekritisk billedbehandling')


Bladet AGI udgives af Mediamind og er et godt blad til professionelle inden for design og tryk, så jeg skulle mene de har forstand på hvad de taler om.
Det er jo altid et spørgsmål om krav.


Sååe... $$$$$$$$$$$$!

:p
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#9973
Har man penge så kan man få :)
Vi har desværre slet ikke den nødvendige ekspertise til at foretage en fyldestgørende test af sådanne skærme. Når vi kommer op i professionelt udstyr af den kaliber, så er det jo nærmest at gøre hån med forhandleren, hvis vi blot tester den vha. Lacie Blue Eye Pro hardwaren og giver en subjektiv vurdering, idet målgruppen jo er professionelle grafikere med noget mere kræsne øjne (og kunder).
Af Mikael Hansen
#9974
Jeps! Syntes bare det var sjovt at læse når man nu har købt en Dell til semiprof grafisk arbejde som jeg er glad for, og at man tit roser Eizo S2410W som værende professionel.

HA!

:D

Begrundelsen i testen for disse dyre skærme, er at man ikke skal lave mange dyre prøvetryk før skærmen har tjent sig ind.
Der er jo nok ikke nogen af os der laver arbejde til kunder, der sendes retur fordi farven ikke rammer 100%.

Så det går nok... he-he!