Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#98511
Jeg har længe gået og studeret markedet for hvilket TV jeg skulle købe og er kommet frem til Sony 46HX700: http://www.sony.dk/product/t46-hx-series/kdl-46hx700

Men jeg syntes lige at jeg ville høre jeres mening.

TV'et skal bruges mest til at se film på, spille computer og have min computer koblet til.. Derudover skal jeg også se lidt almindeligt fjernsyn, dog ikke det store.

Jeg havde længe kigget på Panasonics G20 ud fra alle de gode kommentarer den har fået herinde, men på grund af at designet ikke falder i min smag, så blev det ikke til dette.

Jeg lægger stor vægt på at billedkvaliteten er i orden, men også at designet er fedt og efter at have set 46HX700 nede i Sony centeret så blev jeg overbevist om at det skulle være dette.

Mit budget er omkring de 10000,- kr. og TV'et skal mindst være 46"

Men jeg vil meget gerne høre jeres meninger/erfaringer og eventuelle andre forslag til hvad jeg kunne købe.

På forhånd tak for hjælpen :)
Af babtiss
#98725
Perfekt, tak for hjælpen :)

TV'et er nu bestilt hos Cinemagic.dk for 10500,- så kan dårligt vente på at det kommer..
Af pipper
#98735
Kommer du ikke til at vente længe. Den kommer først sidst i Maj måned (hos cinemagic) har jeg læst.

Hvad måtte du give?

Jegvalgte at købe hos en Sony forhandler og fik en 46" og en dongle til ialt 12.200 kr incl 5 års garanti.
Af calletv
#98744
pipper skrev:Kommer du ikke til at vente længe. Den kommer først sidst i Maj måned (hos cinemagic) har jeg læst.

Hvad måtte du give?

Jegvalgte at købe hos en Sony forhandler og fik en 46" og en dongle til ialt 12.200 kr incl 5 års garanti.
Det er godt pruttet hos Sony, hvilken butik var det?
Af pipper
#98745
Jeg var først i en sony butik og her ville jeg kunne få en 46" til 13.000 kr + 695 for en dongle.

Dette syntes jeg var for meget da man jo kunne bestille hos bl.a cinemagic noget billigere.

Jeg valgte dog at køre 25 km mere til en anden sony forhandler og det gav pote.
Her sagde jeg at jeg havde 12000 kr til et tv og det skulle være et HX700.
Købte det på stedet og fin service :)
Af calletv
#98753
pipper skrev:Jeg var først i en sony butik og her ville jeg kunne få en 46" til 13.000 kr + 695 for en dongle.

Dette syntes jeg var for meget da man jo kunne bestille hos bl.a cinemagic noget billigere.

Jeg valgte dog at køre 25 km mere til en anden sony forhandler og det gav pote.
Her sagde jeg at jeg havde 12000 kr til et tv og det skulle være et HX700.
Købte det på stedet og fin service :)
Men hvilken butik var det, jeg prøvede at prutte et HX700 i Lyngby, men de ville kun give en tusse.
Af juhler
#98773
Jeg har ventet på det i 4 uger hos min onkel, som vist nok får det samme sted som Cinemagic, og indtil videre ved han ikke hvornår det kommer hjem :(

Dog lover han inden slutningen af denne måned senest...
Af enfen
#99058
pipper skrev:Jeg var først i en sony butik og her ville jeg kunne få en 46" til 13.000 kr + 695 for en dongle.

Dette syntes jeg var for meget da man jo kunne bestille hos bl.a cinemagic noget billigere.

Jeg valgte dog at køre 25 km mere til en anden sony forhandler og det gav pote.
Her sagde jeg at jeg havde 12000 kr til et tv og det skulle være et HX700.
Købte det på stedet og fin service :)
Sony Centret ville i går kun tilbyde mig tv'et til normalprisen på 14k og så kunne jeg få en dongle med gratis. Ikke godt nok!

Prøver igen en anden dag :)
Af enfen
#102516
Så fik jeg også handlet nyt tv - Sony HX700 46". Og til en rigtig god pris, hvis jeg selv skal sige det. 11.700,- i Sony Center inkl. 5 års garanti.

Gav Sony Center i Roskilde en chance mere. Nu ville de strække sig lidt mere, og ville give 1.000,- i rabat. Men det var stadig ikke nok. Lørdag tog jeg så til Sony Center i Waves (Hundige), men de havde det ikke på lager, men havde et "nyt", der ville komme senere i næste uge. Det har hængt hos en kunde(udstilling?), og her kunne jeg få en skarp pris. Men da jeg kun var interesseret i et helt nyt, blev det ikke interessant. Så ad sti af sted til et nyt Sony Center. Her var der bid. Sælgeren var, udover at være ganske flink, også til at handle med.

Så det kan betale sig at shoppe lidt rundt :)
Af enfen
#105969
Vil lige komme med en opdatering til ovenstående.

Efter at jeg fik sat mit HX700 op, opdagede jeg en lille fejl i frontglasset eller coatingen bagved. Ikke noget man umiddelbart ville lægge mærke til, men alligevel nok til, at jeg vidste, det var der.

Jeg ringede derefter til Sony Centret i Rødovre (fik fat i sælgeren), hvor tv'et er købt, og forklarede dem sagen. Blev bedt om at sende nogle billeder. Det blev gjort, selvom det er lidt svært at fange fejlen på et billede med et kammera, når skærmen er så reflektiv. Jeg fik at vide, at jeg kunne komme ind i butikken og bytte mit tv til et nyt. Tv'et blev pakket tilbage i kassen, og jeg tog til Rødovre fra Roskilde. I butikken var butikschefen lidt tøvende, men anerkendte dog fejlen. Et nyt tv havde de dog ikke på lager, selvom jeg havde fået andet at vide dagen før (det er ikke god service). Jeg fik tre muligheder. Bytte mit tv til deres demo model, sende mit nye tv til reparation, eller vente for at se, om Sony Centret kunne skaffe et nyt. Jeg valgte naturligvis sidstnævnte. Jeg kunne altså drage hjem igen med mit tv, og så se tiden an.

Ugen efter blev jeg kontaktet af Sony Centret, og de havde skaffet et nyt tv til mig. Så jeg pakkede tv'et igen, og kørte ind for at bytte det. Kassen blev kontrolleret for at sikre, at det nu ikke var demo modellen, der var blevet pakket ned til mig - for den hang ikke længere på væggen :) Men heldigvis var tv'et nyt, og plomberingen var ikke blevet brudt.

Mit nye HX700 er nu sat op, men lider næsten af noget lignende samme fejl i et af hjørnerne, men denne gang er det så lille (på størrelse med en pixel), at jeg ikke generes eller tænker på det. På første model var fejlen i midten af skærmen og en del større , og kunne godt ses, hvis man fokuserede på det, og billedet og lys på skærm ellers muliggjorde det. Men nu er jeg tilfreds, og det er det vigtigste :)

Sony HX700 udgår åbenbart allerede. Det blev fortalt i både Sony Center Waves og Rødovre. Om det bare skiftes med HX705, ved jeg ikke.

PS.
Skulle du købe dig et nyt HX700 46", og har det serienummer 93xx578, har det været en tur hjemme hos mig.
Af hx700
#108396
lemontree25 skrev:I samme tråd som enfen guider dig ind på er der også et link til avforums review af fjernsynet

http://www.avforums.com/reviews/Sony-KD ... eview.html

- Hvilket gjorde at efter jeg havde læst det review, var jeg overbevist om det var det tv jeg skulle have.
Jeg er den heldige ejer af et 46hx700! :o)

Jeg har læst avforums review, men kan ikke umiddelbart læse af den, hvilke indstillinger han har valgt ved kalibreringen...!? O_O
Rasmus Larsen her på siden er jo så venlig at lave et fint skema med hans kalibrerede indstillinger!

Er der nogen, der kan hjælpe?
Af MF-DK
#108430
Så HX700 er virkelig på vej ud. :o Mange speklationer om den ville eller ej.