Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Morten353
#97658
Jeg har efter moden overvejelse udvalgt flg. 2 modeller:

Sony KDL EX500 (det fornuftige standardvalg)
LG 42SL8500 (lækkert design)

Jeg har ikke kabel-tv eller noget andet tv boks halløj. Jeg ser kun de kanaler man kan fange med en antenne.

Skærmen kommer til at hænge på en plads der altid er i skygge.

Er der nogen kompetente personer der har bemærkninger til de to modeller. Styrker/svagheder, lyd, kontrast osv., set i forhold til hvor det skal hænge, og mine sparsomme kanalvalg.

Lige et tillægsspørgsmål: Jeg kan læse at Sony'en er LAN ready. Hvad betyder det i praksis? På mig lyder det som om man skal købe noget ekstraudstyr, før man reelt kan bruge skærmen via netværk.

Lad være med at poste indlæg om plasma skærme. De er fravalgt, og jeg vender alligevel det døve øre til. :)

MVH
Af Rod1983
#97668
Hej Morten.

På baggrund af de første anmeldelser der har været rundt omkring på nettet så er sortniveauet på EX500'eren bedre end den er SL8500 som blev af rasmus målt til at være på 0,14cd/m2 (ex500'eren 0,05-0,06cd/m2). Dette vil som udgangspunkt give et bedre kontrastforhold. Mht. lyd-kvalitet så skal du ikke stille dig nogen store forhåbninger på denne front (med mindre det er B&O, men det er også i anden prisklasse ;)).

Det med LAN-Ready kan jeg ikke svare dig på, men der sidder en Ethernetport på fjernsynets bagside der gør dig i stand til at bruge de forskellige webfeatures (youtube eks.). Men prøv at læse nogle af trådene her på sitet og spørg nogle af dem der har EX500'eren. De kan måske svare dig på det 8)
Af Morten353
#97672
Tak for svaret.

Jeg kiggede lige på specifikationerne igen for EX500. Faktisk står der Trådløst LAN - ready. Så i virkeligheden er det hvad mit spørgsmål handler om. Mangler man så noget tilbehør for at kunne køre trådløst. Og hvad kan man bruge det til. Man kan formentlig ikke browse på nettet eller noget fra tv skærmen.

MVH
Af Captain Awesome
#97694
Ja du mangler trådløst netværk! Så for at gå på det trådløse netværk skal du sætte en USB-dongle til. Det er et trådløst netværkskort som sættes til dit USB port.

Jeg er ikke helt sikker på om alle USB-dongles fungerer til EX500, for ellers skal man have en fra Sony og de koster sikkert lidt mere...

Men værd lige at have med i overvejelserne.

Jeg opdagede lige, dit tv skal hænge på væggen right? For personligt synes jeg at EX500 er for bredt til det... men smag og behag :)
Af Morten353
#97748
OK, jeg har en Jensen USB-dongle liggende. Så kan jeg prøve om den virker.

Og ja, det var tanken, at det skal hænge på væggen. Er 40" for bredt til at hænge på væggen? Skal man så vælge et 37"? Det tiltaler mig ikke voldsomt meget at gå ned i størrelse, for der kan være op til 4 meter hen til skærmen, fra sofaen.
Af darth nissan
#97749
Det er vel smag og behag, om et tv er "for bredt" til at hænge på en væg. Min mor har lige fået sig et Sony EX500 i 40", det hænger på væggen, og det ser nydeligt ud. :)
Af Captain Awesome
#97750
Når jeg skriver bredt, mener jeg dybt :D. Altså jeg mener at Sony EX500 er for dyb til at hænge op på en væg. Det er selvfølgelig individuelt, men jeg ville personligt vælge en tyndere model, hvis man selvfølgelig har pengene til det ;)
Af darth nissan
#97759
Captain Awesome skrev:Når jeg skriver bredt, mener jeg dybt :D. Altså jeg mener at Sony EX500 er for dyb til at hænge op på en væg. Det er selvfølgelig individuelt, men jeg ville personligt vælge en tyndere model, hvis man selvfølgelig har pengene til det ;)
Det ændrer selvfølgelig lidt på forståelsen. ;)
Men jeg synes nu stadig at EX500 40", ser nydeligt ud hængt op på en væg. Igen, smag og behag. Og såspiller det nok også ind, at jeg selv stadig har en billedrørs-klods. Den er er 56 centimeter i dybden. Så for mig er alle fladskærme ultra-tynde.
Af Rodding
#97775
Jeg ville til hver en tid vælge EX500.
Af calletv
#97776
Jeg ville nappe en EX500