Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#97466
Hej allesammen

Jeg er ved at forberede et TV-køb før VM, og jeg har bestemt mig for et Samsung LED-TV.

Mit spørgsmål lyder:

Kan en alm. bruger som mig (bruger mit TV til: PS3, DVD, Blu-ray, digital- og HD-TV), se en væsentligt forskel i billedkvaliteten på Samsung UE46B6050 (set til 10K) og UE46B8050 (set til 15K)?

Jeg håber også i kan svare på, hvor stor forskellen på billedkvaliteten på UE46B8050 og de nye UE46C6005 (set til 13K) og UE46C6715 (set til 15K) er?

For at opsumere: Kan jeg nøjes med UE46B6050 eller skal jeg investere en del mere?

På forhånd tak!

Hilsen

Gustav
#97490
RMD-1902 skrev:For at opsumere: Kan jeg nøjes med UE46B6050 eller skal jeg investere en del mere?
Jeg har en UE46B6050 og er, efter en del fiflen med indstillingerne, rigtig godt tilfreds. Skarphed, farver og sortniveau er fremragende, men jeg oplevede en del mosquito noise, når jeg så visse blueray film.
Det har jeg så næsten fået indstillet væk. I visse film ligger det tilsyneladende i materialet. F.eks. er "Pigen, der hadede luftkasteller" rædsom.
Der er som regel god økonomi i at købe modeller som er på vej ud af markedet.
Af RMD-1902
#97525
Tak for dit svar Peter. Hvad mener du med "en del fiflen med indstillingerne"?

Jeg har surfet lidt mere rundt, og fundet UE46C6005 til nogenlunde samme pris som UE46B6050, nemlig 10.000, så den hælder jeg mest til nu.

Er der nogen der ved, om man som en tommelfingerregel kan sige, at nye modeller, af en tilsvarende skærm, altid er bedre end den foregående? Her mener jeg UE46C6005 vs. UE46B6050.
Af Peter Schrøder
#97581
RMD-1902 skrev:Tak for dit svar Peter. Hvad mener du med "en del fiflen med indstillingerne"?

Med "fiflen" mener jeg, at jeg som udgangspunkt, slår alle billedforbedrende gimmicks fra. I dette tilfælde konstaterede jeg at der var enkelte gimmicks, jeg ikke kunne undvære, for at få et ordentligt billede. Jeg har også nusset en del med kalibreringenen. Det er nemt at få skærmen til at vise et "korrekt" billede, men desværre svinger TV-udsendelsers kvalitet helt vildt, så det var vigtigere at finde et fornuftigt kompromis.
Om nyt altid er bedre? Jeg tror det ikke. I øjeblikket sværmer producenterne om 3D og internetadgang fra tv'et. Det er features jeg savner på samme måde som en laks savner svømmevinger...
Af Novatic
#97586
Peter Schrøder skrev:

Haha, ja, jeg forstår virkelig heller ikke alt hypen og snakken om de nye 3d tv, som om det er en revolution. Synes kun 3d virker på en kæmpe skærm (biograf), og selv der foretrækker jeg egentlig god 2d HD kvalitet.

Er faktisk ligeglad med, om armen kommer imod mig fra skærmen.

Hvad angår internet i tv, så kan jeg da godt se det er smart, men langt det meste er jo alligevel SD, og når det bliver opskaleret på en 46" skærm, tvivler jeg på hvor pænt det er.

Faktisk er det lidt irriterende, hvor meget fokus der er på netop de to features, når hvad langt de fleste forbrugere bare vil have et godt billede til en fornuftig pris.

Anyway, back on topic, så har B6 og 7 serien fra sidste år problemer med sløring, og kan ikke tro andet end Samsung har rettet det i deres nye lineup.

Virker på mig, som om C6 serien er en ny udgivelse af B6/7, og Rasmus har fået C6005 ind til test, som plejer at være ude efter 14 dages tid efter ankomst, så synes du skal vente.
Af RMD-1902
#97662
Ja selv er jeg også flintrende ligeglad med 3D og internetfeatures, da jeg alligevel sidder med den bærbare i skødet det halve af tiden:-) Mit primære fokus er derfor også bare på billedkvaliteten.

Fedt at der snart kommer en test af C6005. Den vil jeg uden tvivl vente på!

Mht. til kalibreringen, så er det ikke noget jeg tidligere har tænkt på, men kan forstå at det er nok er noget der er værd at kigge på.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#97671
Vi har tidligere bragt et par artikler, der forklarer hvor omfangsrigt det egentlig er at kalibrere sit TV:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1249652432

Vi har også bragt en lidt mere simpel guide til hvordan man kommer et godt stykke videre ift. standardinstillingerne på sit TV:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1254381196