Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af fuzz
#93861
Nu er strømforsyning på min Sony-skærm med Trinitron billedrør vist ved at gå i stykker. Så jeg søger efter en udskiftning.

Primært brug er:

* Fotoredigering
* Film
* Skrivning af farvet tekst på sort baggrund

Den skal stå på skrivebordet og da man gerne skulle kunne se HD film, skal den vel mindst være 24". Jeg har kig på disse skærme:

* Dell U2711 (27", høj opløsning)
* HP 2475W (24")
* Eizo SX2761WK (27")

Som jeg ser det er Dell'en god pga. den høje opløsning. Imod taler min erfaring med Dell-hardware og det bøvl der var med skiftende paneler i Dell skærme. Men det er vist blevet bedre?

HP'en er god pga prisen. Er ikke sikker på om 24" er nok.

Eizo'en - hmm. Eizo har et godt ry fra gamle dage. Ved ikke om det stadig holder.


Er der nogen andre skærme jeg bør kigge på?
Og er der nogen der kan anbefale nogen af de tre skærme frem for de andre?


Er der forresten nogen steder man kan få nogen form for pixelgaranti?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#93871
Eizo er stadig toppen. Jeg havde dog en Eizo Foris 2431 på bordet ved siden af en Dell 2408 og den var markant dårligere i sin gråtone fremvisning efter kalibrering. Lidt trist da vores test af samme skærm var OK. Foris 2431 er dog en "billig" Eizo model.

Jeg ville nappe en U2711 fra Dustinhome.dk

både Dell og Eizo giver pixelgaranti. Eizo har derudover 5 års garanti i alt. Dell har 3.
Af fuzz
#93958
Hmm. Hvis bare Eizoen havde samme opløsning som Dellen ville jeg ikke være i tvivl. De kostede det samme hos Dustin i går. Men nu er Eizoen vist steget 800 kr :(
Af fuzz
#94162
Nu har jeg fundet en ulempe ved Dell'en frem for Eizo'en. På Dell'en bliver man jo nødt til at interpolere for at se en HD-film (eller se den på en lille del af skærmen). Hvor stor betydning har det i praksis?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#94180
Det kommer an på hvor tæt du sidder på skærmen. Husk også på, at det ikke er skærmen der interpolerer hvis du ser den via din PC. Det er PC'en, hvilket også betyder, at du har en del mere regnekraft end et TV villle have. Ser du film via et af de andre input, så vil resultatet nok være dårligere, men igen så er det nok tvivlsomt om du kan se det med mindre du sidder ret tæt på.