Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#93052
Hej

Jeg har i dag købt et LG 47" SL8000 efter meget lang tids læsning og utallige reviews. Bla. en god anmeldelse her på siden.

Jeg er dog i den uheldige situation at min skærm har helt vildt meget lys der slipper ud øverst i skærmen, faktisk hele 4 steder. Symetrisk.
Det er så meget at jeg slet ikke kan nyde mit tv uden at blive irritereret over det.

Mit spørgsmål går på om I har erfaringer med dette problem på dette tv? Jeg overvejer at bytte det til samme model, men hvis jeg bare får et der er lige så dårligt, så gider jeg næsten ikke besværet.

Håber nogen kan dele lidt erfaringer.

Jeg er faktisk lidt chokket over at det er så grelt. Der er også lidt nede i højre hjørne præcist som i anmeldelsen her på siden, men det i toppen er bare helt vildt.

Mvh.

Jens
Senest rettet af jenstm 09 mar 2010, 19:43, rettet i alt 1 gang.
Af steadi
#93056
Det lyder som om, at du har købt det i en fysisk butik. Det er derfor dem der skal behandle en reklamation over din skærm.

Du kan ikke bare kræve at få en anden model eller få pengene tilbage, butikken har, som jeg lige husker det, 2-3 forsøg til at reparere dit tv, hvis der altså kan siges at være en fejl på den.

Jeg vil dog umiddelbart mene, at clouding i den grad som du beskriver kan siges at være en mangel som du kan reklamere over.
Af Kratz
#93061
Det er et forsøg værd, men der er blandede opfattelser af hvad der er 'fejl'.
Der kørte en meget lang tråd på WhatHifi med frustrerede kunder der ikke kunne få byttet deres Sony 40W4500 med backlight bleeding. Sony anså det simpelthen ikke som en produktionsfejl.
Brugeravatar
Af jenstm
#93081
Jeg har heldigvis købt det i Elgiganten på prismatch så jeg fik det til Kr. 9399,- Rimelig pris synes jeg selv, men urimeligt i forhold til kvaliteten. Er virkelig skuffet.

Det svarer nærmest til at sætte en lommelygte op på toppen af skærmen pegende nedaf. Så slemt er det.

Jeg vil stadig gerne høre fra andre om de har haft lige så svære clouding problemer emd deres SL8000. I så fald vil jeg ikke bruge tid på at få byttet det til samme model. Blot få pengene tilbage og købe et Samsung eller måske det nye panasonic plasma med indbygget recorder.

Jeg magter bare næsten ikke lyden i en samsung led skærm. Så er det jo nærmest et must at købe et ordentligt lydsystem.

Mvh. Jens
Af Rodding
#93082
Har godt nok ikke hørt nogen andre nævne det på den skærm.
Af steadi
#93099
Har Elgiganten da et tilbud om, at du kan få pengene tilbage igen indenfor en periode?

Men surt at høre om din skærm, altid sørgeligt når noget så dyrt ikke virker ordentligt.
Brugeravatar
Af jenstm
#93128
Ja, elgiganten har 14 dages prøve på alle varer undtagen barbermaskiner og den slags. Men ellers alt andet elektronik.

Så jeg er super glad for at jeg valgte at købe den der. Den er på tilbud til 9799kr, men husk at tage højde for sort niveau og clouding.

Jeg overvejer kraftigt om jeg helt skal droppe skærmen. Det er bare ikke vildt imponerende sort niveauet.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal vælge som alternativ. Har jo læst mig helt blind på den SL8000 efterhånden de sidste mange måneder.

Er der nogen der kan anbefale et godt 47" - 50" med ok sort niveau og ingen clouding?

Jeg er åben for alle mærker uanset LCD, LED Plasma.

Mvh. Jens
Af Novatic
#93132
Panasonic G20 er plasma, så derfor ingen irriterende backlight bleed. Og sort niveau er fremragende. Anmeldelsen er her på siden.

Ved godt der er LED skærme til omkring 10k, men jeg har læst at der er problemer med dem. G20en skulle efter sigende være nogenlunde fejlfri, bortset fra nogle der mener de har "plasma buzz". Men man kan jo gå i en forretning og selv bedømme.
Brugeravatar
Af jenstm
#93262
Jeg kender ikke fænomenet "plasma buzz". Er det støj? I så fald er det ikke noget for mig. Jeg magter ikke støj. Selv min ps3 slim kan gå mig på vækkeren.
Af 4xSaaby
#93269
Har et 42SL8000 og ingen clouding problemer. Har som Rodding heller ikke rigtig læst om andre der har haft samme problem, så mon ikke du har været uheldig og få en rigtig "mandagsmodel".

Havde ved de to første køb at et lille 22" til min datters værelse også problemer med to forskellige LG modeller i den billige enden, før jeg endte med at købe et lille Philips. Begge de to LG havde problemer med lys der slap ud i toppen af billedet ca. 1-1½ cm på midten, og lidt aftagende ud til siden. Reklamerede over begge, og fik så af forskellige årsager pengene retur for begge uden problemer.

Under alle omstændigheder lyder det som om at det du ser på dit nyindkøb er noget værrer, så hvis det var mig ville jeg ikke betænke mig med at bytte det til samme model.