Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af henriksson25
#92880
Hej alle!
Jeg var ude at se på tv. Ekspedienten fortalte om trådløs forbindelse, altså at der kun skulle føres en ledning til tv'et og resten kunne køres trådløst.

Mit spørgsmål er hvor i specifikationen jeg kan se om tv'et trådløst? kan ikke lige gennemskue det.

Overvejer at købe et LG 42PQ6000 er det f.eks. trådløst?

Mvh Thorbjørn
Af RogueAgent
#92882
Der findes endnu kun ganske få egentligt trådløse TV på markedet, f.eks. Panasonoic Z1, men der kommer såvidt jeg husker også nogen modeller fra Sony i år. Om LG har nogen på vej skal jeg ikke kunne sige, men det kunne man godt forestille sig.

Ideen er at man laver alle tilslutninger (TV-tuner, BD afspiller, Playstation osv osv) til en extern box, som derefter overfører billede og lyd trådløst til TV'et. Du slipper dermed ikke helt for ledningsrod, det kommer bare ikke til at sidde lige bag fjernsynet, men bag boksen som i princippet kan anbringes hvor som helst, men nok mest praktisk under fjernsynet, da man jo stadig skal kunne fjernbetjene både den og de apparater der er sluttet til den.

Det er endnu en ganske dyr teknologi, derfor findes det pt kun i absolutte topmodeller, og dem hører PQ6000 desværre ikke til. Hvis et apparat har denne funktion er jeg ret overbevist om at det vil være fremhævet så prominent at du ikke vil være i tvivl om det.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#92897
Sony ZX1 har også trådløs overførsel, men kun op til 1080i - ikke 1080p. Det eneste tidspunkt jeg kunne se det smarte i trådløs overførsel fra en medieboks skulle være hvis man bare ikke kunne få TV og andre medieenheder til at stå tæt på hinanden. Du skal jo alligevel trække et strømkabel til TV'et, så én kabelskjuler skal du alligevel have fat i. Pioneers løsning med en kablet boks til deres KRP-A model var langt mere brugbar i min mening, da den trådløse forbindelse i de nuværende TV (de to vi har set...) ikke er helt overbevisende.

Både Panasonic Z1 og Sony ZX1 er desuden anmeldt her på siden.