Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#91865
Kære Eksperter,

En kammerat har lige købt et Samsung Series 6 650 plasma TV, og han er super glad for det. Prisen var .. inden for rækkevidde. :-)

Vi har så tilsluttet en HTPC i går aftes. Denne leverer et 1920 * 1080 60 HZ non-interlaced output via en on-board HDMI udgang.

Samsung'en har en særlig HDMI indgang, markeret som "HDMI (DVI)". Nå HTPC'en er sluttet til denne, så vises billedet sådan set knivskarpt og rigtig godt. Der er dog en mindre sort kant, primært i siderne, dvs. billedet "fylder" kun ca 98% af skærmens fysiske areal.

Vi har prøvet at skifte opløsning, frekvens mm på HTPC'en. Det hjalp ikke.

Nu har jeg så hørt 2 historier:
1) Man skal kunne indstille HTPC'ens output så det fylder hele skærmen.
2) HTPC'en gør hvad den skal gøre, det er op til skærmen at skalere billedet til panelet -- og nogle skærme har bare ikke understøttelse af "kant-til-kant" for alle typer signal.

Jeg ved ikke helt hvad der er rigtigt her. Og jeg kender ikke de rigtige navne for disse ting, så jeg kan ikke bare google efter svaret.

Har I et tip? Er der en løsning, og hvor skal jeg kigge efter den? Hvad kaldes de funktioner i HTPC grafikkort driver eller skærmens menuer som jeg skal bruge?

Tak! :-)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91871
Du skal vælge det der hedder "Screen fit" i formater på TV'et, så kører den 1:1 pixelmapping.
Af Morty
#91873
Super, tak!

Lige for at være 100% sikker på at jeg har det rigtigt, min forståelse er at: HTPC'en leverer det korrekte output. "1:1 pixel mapping" er en feature som TV'ets indbyggede scaler enten har eller ikke har; og det er "1:1 pixel mapping" der er løsningen i dette tilfælde. Og Samsung's Serie 6 bør (eller vil) aktivere "1:1 pixel mapping" via OSD menupunktet "Screen fit". Er det korrekt?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91879
Ved 1:1 pixelmapping omgår du skærmens scalar, da der ikke er noget der skal skaleres. Du sender et 1920x1080-billede til en skærm, der har 1920x1080 punkter = ingen skalering.

1:1 pixelmapping betyder jo netop at 1 pixel fra din PC vises som 1 pixel på skærmen - heraf 1:1.

Med "Screen fit" skulle du få aktiveret 1:1 pixelmapping, ja. Det var i hvert fald tilfældet på B850-modellen, som er næsten identisk med B650.
Af Morty
#91881
Det er perfekt -- tak! :-)