Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#91621
Jeg nåede vist lige at smide linket til priserne ind imens du skrev... dem kan du jo også se på hvis det ikke er en uvæsentlig faktor.
De priser gælder modeller, som først kommer på markedet fra maj-juni, så der er tid til overvejelse. BDV-E370 er tilgængelig fra maj. Vejl. udsalgspris kr. 4.499 - det kan mit budget godt holde til - ud over en PC. Men det virker overvældende med alle de komponenter. Det kræver vist et nyt besøg i Sony eller Bilka for at se, hvordan det skal sættes op og krav til plads.
Af Kratz
#91696
Blomsterpigen skrev:Jeg troede ikke, at størrelsen havde betydning :D - men jo, det er nok en pigeting.
He he. Hvem har dog bildt dig det ind! :D
Problemet er, at du enten kan få stereo receivere i fornuftig størrelse, eller surround receivere i størrelsen ala Denon.
Stereo receivere foretrækkes af Hifi-entusiasterne, da de generelt giver overlegen lyd i forhold til surround receivere. Problemet er, at de ikke er så velegnede til hjemmebiografen, især ikke hvis man ønsker at streame musik på den ene eller anden måde. Ingen HDMI indgange og ingen USB indgange (som du var inde på et sted).
Blomsterpigen skrev:Men hvad angår lyd, så aner jeg ikke, hvad det skal til. Jeg har ikke noget imod strømforsyning, da den ledning kan føres langs væggen, men store monsterkabler over hele stuegulvet er vist en mandeting :D
Nu kan højtaler kabler jo også føres langs væggen, og skjules pænt hvis det endelig skal være :)
Fornuftig lyd kræver nu engang kabler, og ja, enhederne kan desværre heller ikke klare sig uden. Men hvis man er fanatisk kan du i dag nærmest klare dig med tre HDMI kabler (mellem Blu Ray og receiver, mellem YouSee boks og receiver samt mellem receiver og TV). Det er da ikke så slemt.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#91715
Nu kan højtaler kabler jo også føres langs væggen, og skjules pænt hvis det endelig skal være smil
Fornuftig lyd kræver nu engang kabler, og ja, enhederne kan desværre heller ikke klare sig uden. Men hvis man er fanatisk kan du i dag nærmest klare dig med tre HDMI kabler (mellem Blu Ray og receiver, mellem YouSee boks og receiver samt mellem receiver og TV). Det er da ikke så slemt.
Næh, de kan trods alt være bag mit TV bord. Og Blu-ray venter jeg med. Problemet med min stue er, at jeg kun har en enkelt væg, hvor ledninger kan føres hen, og det er langs en altandør og så under vinduer/radiator ved siden af hen til et hjørne og så bag en sofa. Men der er ikke plads til højtalere på gulvet, så surround sound er udelukket, med mindre det er små trådløse. Jeg er ikke HIFI entusiast, men vil gerne have god lyd til mine ca. 500 LP plader. Der findes nok ikke en optimal løsning. Men i min alder kan man godt leve uden den helt ultimative løsning og stadig være glad. O_O
Problemet er, at du enten kan få stereo receivere i fornuftig størrelse, eller surround receivere i størrelsen ala Denon.
Stereo receivere foretrækkes af Hifi-entusiasterne, da de generelt giver overlegen lyd i forhold til surround receivere. Problemet er, at de ikke er så velegnede til hjemmebiografen, især ikke hvis man ønsker at streame musik på den ene eller anden måde. Ingen HDMI indgange og ingen USB indgange (som du var inde på et sted).
At streame musik - er det at overføre lyd fra LP'er til PC og så videre til hjemmebiografen? Så er valget vel ligetil. Hjemmebiograf med de højtalere, som jeg kan få plads til, og så må jeg leve med den lyd, der kommer ud af det. Det kan vel ikke gå helt galt. Eller?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91717
Nej, streaming vil være ikke omfatte din pladespiller i denne sammenhæng, da dét du ønsker vel er, at optage dine plader over i en MP3-fil eller lignende, ikke? Så vidt jeg har kunnet læse mig til mht. disse USB-pladespillere, så afspiller de ikke musikken, men giver dig en måde at optage din samling over på et digitalt medie?

Hvis du ikke vil have surround, så er en hjemmebiograf-løsning nok ikke den bedste. Den eneste fordel ville være, at du kunne samle alle HDMI-tilslutninger til receiveren og så kun føre ét kabel op i dit TV. Du vil få en bedre musikoplevelse ud af et dedikeret stereosetup end du vil med et surroundsetup, der kun kører i stereo.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#91728
Der er også to almindelige stik på pladespilleren, så jeg går ud fra, at den også kan tilsluttes en receiver eller hjemmebiografen? Jeg har netop fået mine plader organiseret i stuen, så indtil videre vil jeg hellere bare kunne spille dem. Min oprindelige ide med at købe Pc'en til at overføre lyden med var for at kunne spille pladerne i stuen, hvor de er, mens jeg optog dem på Pc'en med det formål at sælge pladerne bagefter. Men al den diskussion herinde, har fået mig til at indse, at den bedste løsning er en Pc, som ikke skal bruges til det hele og så en hjemmebiograf.

Det er netop det, der lyder tiltalende - at kunne samle alle HDMI-tilslutninger til receiveren og så kun føre ét kabel op til mit TV. Jeg kan vel i princippet godt have surround men lade alle højtalere stå på samme side? Jeg ved godt, at lyden lider, men jeg har simpelthen ikke lyst til at have det store set-up igen med stereoanlæg i en meters højde og højtalere i fire hjørner på gulvet.
Af Kratz
#91729
Igen, gode betragtninger Yakken.

Jeg vil også gerne vende tilbage til pladespilleren, for der er et par ting som ville være fint at få afklaret.
Kan denne kun tilsluttes via USB? Eller har den også traditionelle analoge udgange?

Hvis den kun har USB udgang har jeg svært ved at se hvordan du skal klare dig uden en receiver. Og her snakker jeg ikke om den optimale løsning, men blot en nogenlunde acceptabel løsning, for tilslutning af USB stik i TV'et er altså ikke en farbar vej!

Her vil det til gengæld give et fornuftigt resultat at proppe stikken i receiveren i stedet, og få lyden ud over nogle højtalere (og stereo er helt fint i denne sammenhæng). Det kan også være du kan tilslutte pladespilleren direkte til USB indgangen på receiveren, men det skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed.

Men her kommer problemet. Jeg har ikke set en eneste stereo receiver med USB indgang. Her skal man over i en surround receiver.

Alternativt kan du brænde numrerne ned på CD'er, men så kræver det en afspiller. Og i givet fald kan du lige så godt investere i en Blu Ray :)
Men her kommer
Af Kratz
#91732
Hmm, jeg er så lidt for sløv her...
Du er i mellemtiden kommet med de informationer jeg efterlyste.
Det lyder til du godt kan tilslutte din pladespiller en almindelig stereo receiver. Men det slipper du selvfølgelig ikke af med pladerne af...

Samtidig findes HDMI stik kun på surround receivere, så den er altså svær at slippe uden om med de kriterier du stiller op.
Derimod er der jo ingen der siger du partout skal køre surround fordi du har en surround receiver. Du kan jo godt nøjes med at stille stereo højtalere op på hver side af TV'et.

Det er faktisk præcist hvad min bror gør. Han har ikke plads til surround, men vil netop gerne have muligheden for at streame musik fra sin computer til anlægget. Noget det også lyder som om ligger i dine ønsker.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91733
Jeg tror svarene kom imens du postede, Kratz :)

Mht. surround og højttalere på samme side, så er svaret nej. Du skal ikke sætte baghøjttalerne sammen med fronthøjttalerne. Pil dem helt fra i stedet. Du kan altid indstille en surround-receiver til kun at køre 2-kanals stereo, så den slet ikke forsøger at sende lyd til andre kanaler end de to forreste. Man er ikke tvunget til at bruge 5 højttalere blot fordi man har købt et anlæg med så mange udgange. Har du to velfungerende højttalere stående, så kan du såmen blot købe receiveren og benytte den som 2-kanals forstærker, og glemme alt om at den reelt er klar til surround.

Når din pladespiller har phono-udgang, så kan du naturligvis bare sætte den til anlægget på normal vis og spille lyden "live". Via USB kan du nok ikke hive lyd ud, da det er en dataport. Den kan nok kun bruges sammen med en PC, hvor du skal bruge et dedikeret program til at optage via USB-porten. Det program fulgte vel med pladespilleren?

Det JEG ville se på i dit sted var nok en separat surround-forstærker, et separat sæt 2.1-højttalere (2 satellitter og en aktiv subwoofer) og så efterfølgende se om ikke der var en BluRay-afspiller, der kunne friste. Husk at en BluRay oftest ikke egner sig specielt godt til at afspille musik-CD'ere (men det er nok mest entusiaster det vil bekymre). Man kan få utroligt mange 2.1-højttalerløsninger og det kan gøres temmelig diskret (dog med tilsvarende tynd lyd til følge) hvis man ønsker.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#91737
Nu er mit 62 år gamle hoved altså fyldt til bristepunktet med forslag.

Her er et link til en side, som jeg netop har fundet, og som handler om min pladespiller:
http://blogs.fagbladet.dk/it/overspil-d ... er-til-pc/

Jeg tager en slapper og vender tilbage, når jeg har været ude og se på noget fysisk i butikkerne. Takker for input indtil videre :)
Af Kratz
#91741
He he, ja der er godt nok run på tråden her :)
Men jeg kan erklære mig 100% enig med Yakken (og der er allerede et stort overlap i disse posts).

Tror også det bedste til dit behov vil være en surround receiver, en Blu Ray afspiller (som godt kan afspille CD'er fornuftigt) samt højtalere i stereo eller 2.1.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#91744
Jeg har en udmærket JVC boom box til at afspille CD'er på, så det er ikke et problem.

Men tak for at korte det hele ned til slut her. Det vil være mit udgangspunkt.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91747
Hvis boomboxen tilfredsstiller dit behov, så vil lyden fra en BluRay med garanti også være helt i orden.

Skulle man sætte prikken over i'et, så skulle du overveje en universal-fjernbetjening til systemet, så du kan styre alt fra ét sted på en nem måde. Det vil gøre oplevelsen noget mere behagelig, selvom du får samlet et par ekstra elektroniske kasser sammen. Disse fjernbetjeninger vil typisk koste omkring 1000 kr. for en velfungerende én af slagsen.

Den bro kan vi krydse når vi kommer så vidt.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#91748
Jeg må hellere lære mit nye KDL TV og fjernbetjening at kende, før jeg kaster mig ud i mere elektronik! Men det er rart at vide, at der står en og venter på mig, når jeg når til næste bro ;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91753
Njah... det er nu ikke en forudsætning, at du er 100% inde i hvad din nuværende betjening kan. Typisk så vælger man blot hvilke enheder man har (fra en online database i programmet til fjernbetjeningen) og så forprogrammeres fjernbetjeningen automatisk. Samtidigt så får du typisk adgang til at lave "sekvenser" såsom "Se TV", som starter alt det nødvendige grej på én gang med ét tryk. Dette er tilfældet for eks. Logitechs løsninger.