Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af kasperand
#91106
kronholm skrev:Det er sgu da at pisse en sælger op ad ryggen hvis man slæber sin playstation med ind i butikken, står og snakker med ham i længere tid, og generelt modtager god service. For så at gå hjem og bestille det via internettet...

Ja, hvis det er 1000 dyrere eller mere i butikken, så kan man jo spørge om de ikke er villige til at gå ned i pris. Hvis ikke de er det, så har man idet mindste givet dem muligheden.

Grunden til at tv er dyrere i de fysiske butikker, er jo blandt andet at de skal ha kvalificerede folk til at gå rundt og servicere. Ved at købe over internettet, så må man være indstillet på at man ikke har den service til rådighed. Så må man jo vælge hvad man helst vil.
Hvis man bare har læst et par artikler, anmeldelser osv. herinde så ved man allerede meget mere end sælgerne, det ihvertfald min vurdering efter at have været i hifiklubben samt tapeconnection så synes ikke ligefrem de kvalificerede, men de ligger selvfølgelig en smule over sælgerne fra elgiganten.
Af kronholm
#91108
Hvis man får en dårlig service, så siger det jo sig selv, at man ikke har lyst til at købe dér. Det er jo bare ikke tilfældet i denne sag...
Af palle22
#91120
1: Hvor er det pinligt, at folk skyder spørgsmåls-stilleren alverdens motiver i skoene!

2: Hvor er det ynkeligt, at folk moraliserer i forhold til hvor man køber sine varer. Er det ikke også noget forbandet svineri, at man går ned i Elgiganten og ser en skærm irl, for derefter at købe den på nettet? Elgiganten betaler jo både for strøm og varme!

3: At en del af brugerne herinde er forhandlere, gør ikke sagen bedre. Er flatpanels.dk blevet et whiner-forum for sælgere, der ikke er dygtige nok til deres job?

PINLIGT!
Af kronholm
#91122
Og sådan kan vi jo blive ved. Der er åbenbart delte meninger om hvad man kan tillade sig.

Nogle er ligeglade med at de udnytter de fysiske butikker og deres service, og andre er ikke. Begge parter synes formentligt modparten er pinlige, så lad os blive enige om det, og komme videre.

Og mit arbejde er iøvrigt så langt væk fra tv-handel som noget kan være. :p
Af Kratz
#91125
palle22 skrev:1: Hvor er det pinligt, at folk skyder spørgsmåls-stilleren alverdens motiver i skoene!

2: Hvor er det ynkeligt, at folk moraliserer i forhold til hvor man køber sine varer. Er det ikke også noget forbandet svineri, at man går ned i Elgiganten og ser en skærm irl, for derefter at købe den på nettet? Elgiganten betaler jo både for strøm og varme!

3: At en del af brugerne herinde er forhandlere, gør ikke sagen bedre. Er flatpanels.dk blevet et whiner-forum for sælgere, der ikke er dygtige nok til deres job?

PINLIGT!
Stop nu lige en halv!
Skal vi ikke skrue en anelse ned for charmen ;)
Jeg synes godt nok også denne tråd nærmest skriger på kommentarer om indkøbsnormer. Det må vel for pokker være tilladt. Lad nu være med at kalde det moralprædiken eller hetz.

Jeg kan kun tilslutte mig koret, som ville have en rigtigt dårlig smag i munden hvis jeg på denne måde havde lukreret på servicen i en butik for derefter at finde den billigste forhandler på nettet.
Det har været argumenteret, at den enkelte selvfølgelig selv må bestemme hvordan han/hun handler. Sandt nok, men hvis alt for mange mennesker benytter denne strategi, så forsvinder de forhandlere, som er villige og kompetente til at yde en ordentlig service. Og det kommer til at gå ud over os andre, som rent faktisk gerne vil betale for denne service (som samtidig bliver dyrere hvis det reelle salg falder).

P.S. Jeg arbejder ikke selv i Radio/TV branchen eller som sælger i det hele taget.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91127
Jeg har opridset hvor jeg synes MIN moralske grænse går, hvilket man jo så kan være enig eller uening i. Det her er et forum - vi behøver ikke være enige.

I min verden går der en ret klar linie for hvornår man går ud over "at vindueskigge" og den er overskredet når man slæber sit eget spilleudstyr med ned i butikken og kobler det til flere af deres TV. Palles grænse kan ligge højere (hvilket den jo nok gør). Igen i min verden, så må man vælge om man vil have fordelen ved at kunne spørge om 1000 ting i en butik (eller teste løs i butikken), eller man vil klare sig selv og handle på egen hånd. Den ene option involverer at der må penge op af lommen, og ikke tastes kortnumre ind på en hjemmeside...
Af Dusty
#91130
Her er jeg godt nok også 100% enig med Yakken. Det er virkelig dårlig stil, og viser i mine øjne at man ikke har for 5 øre sund fornuft og common sense. Hallo der er slæbt udstyr ned i butikken og sågar fået slukket lyset i biksen (nok ikke teknologisk uoverkommeligt men alligevel), og så slutter man af med at man vender tilbage når de nye modeller er på markedet og (surprise) konstaterer netpriserne er lavere. Total dårlig stil.
Af palle22
#91137
Må vi så ikke bede de (skin)-hellige om at definere grænsen for, hvornår man blot kigger, og hvornår man udnytter butikkernes service?

Må man gøre disse ting uden at købe noget i en butik:

- Bede om fjernbetjeningen, så man kan skifte kanal?

- Bede om at få sat en DVD eller Bluray på?

- Spørge om butikkens pris er fast?

Eller kræver disse handlinger, at man på forhånd lover at købe en vare i butikken, som sikrer sælgeren en bestemt avance?

Al respekt for, at folk sætter deres egne grænser for, hvad de mener de kan tillade sig overfor butiksejere. Jeg er ikke sikker på, at min grænse er så meget anderledes end f.eks. din Yakken.
Forskellen på mig og mange andre bidragydere til debatten i denne tråd ligger i, at jeg ikke dømmer spørgsmålsstilleren, blot fordi hans grænse for hvad man kan tillade sig overfor butiksejere (måske) er anderledes end min egen.

Hvis man vil insistere på, at folk har ret til at have forskellige meninger nytter det ikke noget, at man starter en diskussion af emnet ud med at kalde den ene parts (mulige!) handlinger for "pisse dårlig stil". Det er både arrogant og ignorant på samme tid. Man kunne jo starte med at holde en pæn tone, hvis man ønsker at opdrage på folk.
Af Dusty
#91140
Fordi man skoser en person for handlinger man ikke selv ville foretage (og har en holdning til hvorfor) gør da ikke én til arogant. Og slet ikke uvidende - har lidt svært ved at se hvor det kommer ind!. At man selvfølgelig skal passe på med at gi' den for meget gas er jeg enig i, men det er jo sådanne fora store problem.
Af palle22
#91143
Dusty skrev:Fordi man skoser en person for handlinger man ikke selv ville foretage (og har en holdning til hvorfor) gør da ikke én til arogant. Og slet ikke uvidende - har lidt svært ved at se hvor det kommer ind!. At man selvfølgelig skal passe på med at gi' den for meget gas er jeg enig i, men det er jo sådanne fora store problem.
Ignorant: Fordi I ikke véd, om spørgsmålsstilleren vender tilbage og køber i butikken, og fordi I ikke var i butikken da han var der. Skoser I tit folk for handlinger de måske kommer til at udføre og for de handlinger I tror de har udført? Det gør de også på Ekstrabladet, senest med ham den stakkels mand fra Herning, der blev "skoset" for at være morder...

Arrogant: Fordi I ikke respekterer, at spørgsmålsstilleren (måske) har en anden mening end jer. Han har ikke brudt nogen lov, så hvem er I til at dømme ham?

EOD for mit vedkommende. Jeg regner ikke med at få en klar definition på, hvad man kan tillade sig overfor butiksejere. Og hvis I skulle komme frem med én, kan I så ikke sætte den på forsiden af FP?

Tak for snakken.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91154
Tjekker du lige forløbet igen? Der blev skam spurgt hvordan tingene hang sammen først hvorefter trådstarter selv bad om en uddybelse.

Edit: Sammenligning med at hænge en uskyldig ud som morder?!? Slap dog af.
Edit2: OK - med den blog du selv driver har jeg lidt svært ved at tage din kritik af denne tråd seriøst. Du er vist ikke bleg for at dømme nogen i ret malende termer kan jeg se... Fej for egen dør først?
Senest rettet af Torben Rasmussen 19 feb 2010, 22:27, rettet i alt 2 gange.
Af lennon
#91156
Bare vi er enige om at det er dårlig stil når folk bruger ekspedienttid (Giganten,Fona hvorsomhelst . .) på et produkt som de på forhånd har besluttet,at de vil købe et andet/billigere sted ( -nettet) . ? ? !

BVADR ! ! !:(
Af palle22
#91159
Yakken: Synes egentlig ikke det er mig der har et problem med proportioner her... Ekspedienten havde vel stået i butikken alligevel, og kostet indehaveren præcist den samme løn uden at han rådgav spørgsmålsstiller?? Men som sagt, EOD. Held og lykke med den hjertelige stil herinde! :p
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#91161
Igen: synes du selv at du er den rette til at kritisere nogen her i tråden?

Jeg mener at det er at gå over stregen at tage eget spille-udstyr med i butikken HVIS man på forhånd ved, at man ikke vil købe noget i pågældende butik. Uanset om sælgeren har noget at lave eller ej. Om butikken så var gabende tom, så mener jeg stadig ikke det kan forsvares.