Emnet er Blu-ray og harddiskoptager-bokse af alle arter

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Leviathan
#80607
Hej Flatpanels!

Jeg kan på min afspiller vælge mellem at opskallering til 1080P og 1080P/24, men er det en god idé at køre 1080P/24 output på dvd'er også ligesom på BD? Eller skal jeg lade dem være ved 50hz? Normalt er den bare på auto og dermed almindelig 1080P, men jeg kan tvinge den til 1080P/24.
Af LunD^
#80608
Jeg tror ikke du kan afspille DVD i 24P min kan hvertfald ikke, og DVDen er vel heller ikke optaget i 24P ?

(Jeg er ikke ekspert på området) :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#80615
DVD er optaget i 50 Hz, så du bør ikke tvinge det over i 24 Hz. Ligesom BluRay ikke bør vises som 50 Hz.
Af mgala666
#88014
Er det kun nogen DVD afspillere, der kan opskalere?

Har en 6 år gammel Pioneer, som jeg skal hjem og sætte til det nye tv. Hvis den ikke kan, så foregår opskaleringen måske bare på tv'et? Er det godt eller skidt?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#88017
Alle TV kan op- og nedskalere. Hvis de ikke kunne, så ville billedet fra en signalkilde, der ikke svarer til TV'ets opløsning ikke passe til TV'ets fysiske areal. Så ja, hvis din DVD ikke kan opskalere, så gør TV'et det bare.

Det er ikke et kvalitetsstempel at en DVD-afspiller kan opskalere. Tænk på opskalering som en billedalgoritme, der blot regner ud hvordan billedet skal se ud hvis du strækker/skrumper det. Hvis denne algoritme er ringe, så får du et ringe resultat ud af det. Det kan godt betale sig at tjekke om DVD'en eller TV'et har den bedste opskalering.
Af mgala666
#88902
Jeg anstrenger mig på at forstå ;)

Min dvd afspiller har progressive scan - det betyder (vel) den kan opskalere, men som du skriver, er det ingen garanti for det, bliver bedre end det skærmen kan præstere af opskalering.

Jeg overvejer at købe et component kabel, men det er måske penge ud af vinduet, hvis skærmen (en pana S10) klarer jobbet bedre end afspilleren?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#88948
Nej, progressivt scan er ikke nødvendigvis opskalering. Det er blot deinterlacing af det 576i-signal, som en DVD er skudt i, som omdannes til et 576p-signal.

Men du har forstået pointen: Der er ingen garanti for at din DVD-afspiller er bedre til at opskalere end dit TV. Desværre så er det ikke noget man sådan lige tester i butikken, med mindre man er god til at se igennem alt det andet filter-lir der er tilføjet et TV i en butik - forudsat at man overhovedet kan finde en butik, der benytter afspilleren i deres setup.

Du må næsten lade det komme an på en prøve, og se om kvaliteten bliver bedre ved at lade afspilleren opskalere.
Af mgala666
#88952
jeg bukker og takker og tror jeg vil kaste pengene efter en bedre afspiller med hdmi i stedet :-)

btw på min scart indstilling på dvd'en kunne jeg vælge mellem "video" og "RGB" - sidstnævnte gav en markant forbedring på farverne :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#88954
Nej, det gør det ikke. Du smadrer faktisk både de hvide og de sorte farver ved at benytte farverum, der ikke er benyttet til DVD, men til PC-visning. Du flytter nulpunktet for sortniveauet ved at benytte RGB, hvilket vil give dig black-crush. Du bør ikke sætte din afspiller til RGB output.
Af mgala666
#88958
okay :) der stod bare i mine fine manual til pioneer afspilleren, at man burde vælge denne indstilling, hvis ens tv kunne håndtere det - og eftersom der stod "RGB" ved tv'ets scart stik, så hoppede jeg på den, og syn's farverne fik et naturligt løft :)