Han er altså en hun
Samtale skulle fremme forståelsen - så jeg læser hvad I alle skriver. Jeg må bøje mig i støvet for den utrolige viden, som mange herinde har. Jeg har bare svært ved at sammenligne skærme som bliver fremhævet for det ene men får tomlen ned for det andet. Og dumb har en god pointe i sammenligningen med vin. Jeg køber vin på grund af smagen. Men her kan jeg lade være med at købe samme vin igen, hvis den ikke smager godt, et fladskærms tv er kommet for at blive i min stue. Derfor prøver jeg på at undgå et dårligt valg.
Jeg har set på utallige skærme i min søgen efter et tv, og hos Bilka er det nemt at se forskellen på de billige og de dyre tv, som står ved siden af hinanden, men efter at have studeret siden her i længere tid, skal jeg nu også forholde mig til hvordan forhandlerne har indstillet de skærme med farver og kontraster og stærke farver for at få folk til at falde pladask for dem alle. Og vinkler og lyd og kalibrering og alt det andet.
Det sværeste er egentlig at skelne mellem forskelle på modeller i serier som for eksempel Sony V, W, Z og så videre. For selvfølgelig bliver de fleste skærme bedre efterhånden - men altså ikke LG SL9000, som jeg havde købt men valgte ikke at afhente, efter råd herinde.
Jeg foretrækker at købe et tv i en butik, hvor jeg kan få råd og vejledning, men da der ikke er en overflod af butikker i Vejle, så har jeg kun været hos Expert og Sony Centret, og det var mildest talt frustrerende. Der blev ikke vist respekt og slet ikke forståelse for mine ønsker. Da jeg fortalte gutten i Expert, at jeg havde 10.000 kr, så insisterede han på at vise mig flere skærme til 15.000 - 20.000 kr! Det er lige så svært for en kvinde at købe tv som bil
