Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af mgala666
#87623
Hejsasa :)

En kollega har set en test, hvor de finder ud af, at billige HDMI kabler er lige så gode og tabsfrie som dyre kabler - er I enige i det?

Man kan jo købe et kabel til 40 kr i Harald Nyborg - el gigantens billigste ligger på 150 kr.

Har I nogen erfaringer med billige kabler?
Af MortenM
#87626
Hej

Det var i basta så vidt jeg husker de havde et engelsk firma til at teste det og korrekt som du selv skriver kan det ikke betale sig at købe de dyrere kabler da der ingen forskel er på signalet der bliver transporteret.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#87628
I længder under 10 m, så er der meget lidt forskel på kablerne, så køb du blot de billige. Kommer du op på 10 m så kan du risikere, at bedre kabler vil give dig en bedre garanti for at 1080p-signaler kan føres uden tab, men du kan sagtens opleve at de billige kabler alligevel er tilstrækkelige.
Brugeravatar
Af koenigs
#87630
HDMI signalet har nogle begrænsninger i at det styrkemæssigt er meget svagt, så et dårligt kabel kan måske få problemer når man kommer op på længder op 5 meter og derover.

Sådan var det i hvert fald lige da HDMI kabler som frem. Det er muligt de er blevet bedre og billigere siden.

Jeg ville i hvert fald aldrig betale for et dyrere kabel hvis det er under 5 meter langt. Det er generelt for alle digitale kabler. Optiske kabler kan også fås i alle prisklasser og er rent svindel ;)
Senest rettet af koenigs 22 jan 2010, 11:48, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af koenigs
#87631
Yakken kom mig i forkøbet :D
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#87633
Her er et meget håndgribeligt råd: Enten virker et HDMI-kabel eller også gør det ikke. Du får ikke bedre farver eller skarpere billede af at få en dyrt kabel. Hvis billede og lyd kan føres over i dit TV uden at du kan se/høre fejl, så virker kablet optimalt og du behøver ikke tænke mere over det.

En fejl i et digitalt signal vil være MEGET synlige pixelfejl eller billedudfald, eller plop og udfald i lyden. Du er ikke i tvivl om hvis overførslen er gået galt. Derfor er det også utroligt nemt at teste om et kabel dur eller ej - bare sæt det til og se om der er et billede uden store pixelfejl på skærmen.
Af mgala666
#87635
Haha, tusind tak for jeres input - I er uundværlige :)
Af blangstrup
#87638
Hvis det er 1-2m vi snakker om, så bare køb det i Harald Nyborg, det virker ok.

Jeg forærede min forældre en billig blu-ray afspiller til jul. Der var desværre ikke noget hdmi kabel med. Så min far tog ud og købte det i harald nyborg(1 meter til 40kr)

Da han så kom igang med at se "Planet Earth", så opdagede han pixelering og slørede billeder, især i afsnittet mountains(der hvor en puma eller lignende jagter en bjergged). Så tog han ud og købte en såkaldt "high-end" HDMI-kabel til 400 kr i elgiganten istedet..

Men det gav præcis samme resultat! Det viste sig i stedet at være TV'ets indbyggede pixel processing der ødelagde visningen i visse sekvenser med meget bevæglelser. Så snart at han slog den option fra i TV'et var der ingen problemer. Og begge kabler(de til 40 kr og det til 400kr) viste så vidt han kunne se identiske billeder.

Så det var en dyr lærestreg :)
Af noxity
#87645
Så længe det er kortere længder vi snakker om, så går prisforskellen udelukkende til kvalitetsfornemmelsen af selve kablet.

Jeg købte på et tidspunkt et billigt HDMI kabel, som primært blev brugt til at tilslutte en computer. Her gik kablet meget hurtigt i stykker, fordi det ikke kunne holde til at blive brugt på den måde. Det lå løst og blev slæbt lidt rundt i lokalet.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#87647
Ja, hvis man påregner at skulle skifte kablet ofte, så bør man tænke sig om en ekstra gang. Den mekaniske kvalitet er den man betaler for i de dyrere kabler, hvor både kablet og terminalerne typisk vil være noget mere robuste i de dyrere kabler.

Der er ofte en marginal forskel på et billigt lavkvalitetskabel og et halvbilligt kabel i langt bedre kvalitet, så man kan måske gøre tingene op i hvor mange penge man synes det er værd, at stå lørdag aften uden billede på PS3'en fordi kablet gik i stykker da man flyttede den til kammeratens fladskærm...
Af ThomZe
#87686
Da jeg købte mine HDMI / Optiske kabler, startede jeg med at købe mig et dyrtdyrt sæt, hvor det optiske kabel hurtigt døde ved en flytning af forstærker/xbox.. Så købte jeg et sæt helt billige kabler, virker upåklageligt, og da de var så billige købte jeg et ekstra sæt, så der var lidt i reserve :)
Af billward
#88396
Jeg skal have et HDMI kabel på 10 meter, men der er godt nok mange forskellige kabler, så jeg ved ikke, hvilket af disse kabler jeg skal vælge.
Senest rettet af billward 28 jan 2010, 10:41, rettet i alt 1 gang.
Af dumb
#88400
billward skrev:Jeg skal have et HDMI kabel på 10 meter, men der er godt nok mange forskellige kabler, så jeg ved ikke, hvilket af disse kabler jeg skal vælge.
Tag det der hedder high grade 1.3 til 199,- Det understøtter nyeste HDMI standard og er prismæssigt fornuftigt
Af FlemmingMolstrup
#107822
Jeg kører selv med et kabel til 29kr købt hos www.hdmikabel.dk og det er ligeså godt som det kabel jeg købte for 300kr noget tid tilbage (1.3 1080p). Så jeg anbefaler altid folk at tage det billigste hdmi kabel, så smut du bare en tur i Harald Nyborg ;-)