Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Hozoi
#86029
Jeg kan se, at stort alle de store producenter kommer med 3D teknologi på flere af deres nye 2010 modeller. Jeg står for at skulle købe nyt tv men kan ikke helt finde ud af, i hvor høj grad jeg bør vægte denne feature ved valg af tv...

Er teknologien overhovedet stærk nok endnu, og vil den alligevel udvikle sig over det næste år eller to, så de nye 3D tv i dag alligevel er forældet inden længe? Jeg kan også forstå, at producenterne heller ikke bruger helt den samme teknologi f.eks. mht. typen af briller. Og apropos brillerne, så er det heller ikke fedt at skulle sidde med dem på hele tiden. Mon teknologien vil udvikle sig sådan, at 3D effekten vil komme til at kunne laves uden brug af briller..?
Brugeravatar
Af koenigs
#86051
P.t. er der, hvis man ser bort fra nogle mere eksotiske teknologier med dyre farvefiltre, 2 typer af 3D. Det er i princippet også det man har i Biograferne. Det handler om passive eller aktive briller.

Af de 2 valg er aktive briller (shutterglasses), den klart bedste teknologi. Endda med et par længder. Den har simpelthen nogle skarpere, mere farverige og lysere billeder, da den med en hurtig skærm og den rigtige styring, sortere hvilke billeder der kommer til hvert øje. Her har biograferne valgt den svage løsning med passive briller, da det er billigere at anskaffe brillerne. Derfor kan du regne med oplevelsen bliver bedre på din hjemmeskærm end i biffen. Jeg tror personligt mest på plasma i denne henseende, da LCD simpelthen ikke er hurtige nok til at undgå slør på billederne, og det er ret vigtigt i 3D da det ødelægger effekten af dybte.

Eftersom der i de sidste mange år ikke er sket noget som helst indenfor udviklingen af disse 3D teknologier, tror jeg roligt du kan købe en 3D skærm nu, og føle dig ret fremtidssikret (relativt!). Det eneste der er nyt, er at skærmene er hurtige nok til at lave minimum 120 billeder i sekundet, det er nemlig nyt at fladskærmene kan det.

Skærme der virker uden briller, findes allerede og har gjort det i flere år. Fælles for dem er at man skal stå på et bestemt sted for at få en ordenlig 3d virkning. Det er ikke praktisk muligt på et TV hvor folk sidder forskellige steder og kigger. Derudover har disse teknologier uden briller også en dårlig dybtevirkning. Så regn ikke med noget revolutionerende i nær fremtid på det område.

Det svære nu, bliver at vurdere om 3D bare er en smart gimmick, eller det er kommer for at blive?
Af BrianH
#86052
Hvad har du af 3D film at vise på et nyt 3D tv?
Der er i hvert fald ikke nogen tv kanaler der sender noget i 3D ud - jeg har i hvert fald aldrig hørt om det...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#86077
Der er ikke kanaler i Danmark, nej, men i USA vil flere store sportsbegivenheder blive sendt i 3D i år.

Edit: Stavefejl...
Senest rettet af Torben Rasmussen 11 jan 2010, 13:10, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af koenigs
#86091
Der er jo ikke meget på markedet nu, men som det ser ud nu, bliver sportsbegivenheder, som f.eks. OL blandt de første ting.

Men jeg ser meget større potentiale i konsol- og pc spil. Her høster man meget større glæde af 3D end på film og TV udsendelser, hvor det på en eller anden måde alligevel ikke rigtig bidrager til handlingsforløbet.
Af Qato
#86117
VM i fodbold bliver sendt i 3D.
Men ellers som det er sagt, så er det småt med materiale i 3D indtil videre.

Avatar, Shrek osv. kommer i 3D på Blu-Ray indenfor overskuelig fremtid, men ellers tror jeg umiddelbart de fleste selskaber venter og ser om folk gider købe det.

Det hænger jo til dels sammen med om du kan forestille dig at sidde hjemme i stuen og se fodbold med 3D briller på?

Derudover skulle prisen på brillerne være ret høje.

Endelig så skal man holde for øje at 2010 modellerne er 1. generations 3D fjernsyn og der vil givet være en del "baby-fejl" som skal rettes inden det fungerer som det skal.

Personligt vil jeg ikke gå specifikt efter et 3D TV, fordi jeg hjemme i min stue ikke vil sidde med 3D briller på - den oplevelse vil jeg gemme til biografen. Derudover kan jeg ikke helt forestille mig at man med de nuværende størrelser på tv kan få den tilsigtede effekt. I Bio fylder skærmen hele dit synsfelt, hvorimod i stuen fylder den måske 20%. Så alt andet lige vil jeg tror at man skal sidde tæt på en stor skærm for at få oplevelsen.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#86118
Der kommer et par 3D kanaler i USA, hvor jeg er ret sikker på, at den ene også kommer til Europa inden længe.
Der er mere information om denne 3D kanal på forsiden af FlatpanelsDK i morgen, så tjek ind og se hvad jeg taler om :)