Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#84892
Hejsa!

Jeg har efterhånden læst et par anmeldelser af forskellige tv'erherinde, men har stadig ikke fået afklaret hvilket tv jeg skal have. TV'et skal primært bruges til at se film på, sekundært til en Wii.

Jeg har i første omgang set på Samsungs LED tv UE40B6050, som jeg synes har en fin billedkvalitet, og lækkert design. Så kikkede jeg på anbefalingslisten herinde, og fandt at kun Samsungs LED tv fra Serie 8 var at finde - men det bliver for dyrt og unødvendigt da jeg ikke skal bruge DLNA og @Media. Er deres serie 6 dårlig til prisen?

Derfor begyndte jeg at se på Panasonics plasma tv, TX-P42G10. Det jeg har også set på, og synes at det også har en fin billedkvalitet. I forhold til Samsungs serie 6 tv, er det jo at finde på anbefalingslisten. Derfor vil jeg gerne høre nogle som har erfaringer med begge tv.

Ulempen med plasma tv'et er risikoen med brændte pixels, hvor man skal være meget varsom de første 200 timer. Fordelen er så ved LED at man kan være ligeglad..

Jeg håber at nogen har nogle oplevelser med begge tv'er :)
#84900
CasperS skrev:
Jeg har i første omgang set på Samsungs LED tv UE40B6050, som jeg synes har en fin billedkvalitet, og lækkert design. Så kikkede jeg på anbefalingslisten herinde, og fandt at kun Samsungs LED tv fra Serie 8 var at finde - men det bliver for dyrt og unødvendigt da jeg ikke skal bruge DLNA og @Media. Er deres serie 6 dårlig til prisen?
Ulempen ved både 6 serien og 7 serien er, at de trækker et ret markant slør på bevægelser i f.eks. sportsscener og action scener. Du kan se en film af det i vores anmeldelsen af 7 LED serien her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1240994458

Går man op i 8 serien er dette problem reduceret en del.
Derfor begyndte jeg at se på Panasonics plasma tv, TX-P42G10. Det jeg har også set på, og synes at det også har en fin billedkvalitet. I forhold til Samsungs serie 6 tv, er det jo at finde på anbefalingslisten. Derfor vil jeg gerne høre nogle som har erfaringer med begge tv.
Der er rigtig mange erfaringer med G10 her i forummet. Prøv et par søgninger.

Med den lave pris G10 går for i øjeblikket, synes jeg det er et rigtig godt køb. Man får virkelig meget billedkvalitet for pengene.
Brugeravatar
Af Fibber35
#85091
Hej CasperS & Rasmus

Tillader mig lige at stille et supplerende spørgsmål til tråden, da jeg også kigger på de nævnte skærme. Jeg har dog også LG SL8000 i kikkerten. Mit spørgsmål hvilken af skærmene Panasonic G10 og LG SL8000 er den bedste hvis der kun dømmes efter billedkvalitet og holder alle andre parametre ude af billedet?

På forhånd tak

Martin
Af Sten
#85139
@Fibber35,

Jeg er den heldige ejer af hhv. LG SL8000 og Panasonic G15 (lige nummeret større end G10 men ellers med samme panel). Skulle jeg vælge blandt de to, hvilket jeg har gjort (SL8000 hænger nu i soveværelset), så vil jeg helt klart pege på Pana'en, når billedkvaliteten sættes i fokus. Jeg har haft de to nævnte stående ved siden af hinanden i stuen under forskellige forhold for at sammenligne TV, DVD og Blu-ray billede, og her vinder Pana'en på alle områder. Det skal dog tilføjes, at LG'en står super godt, når der er meget sollys i stuen (NB! I disse tider hvor solen står lavt), hvor Pana'en godt kan halte et mulehår bag efter. Her er LG'en mere lysstærk. Modsat har Pana'en en betragtningsvinkel, hvor LG'en slet ikke kan være med. Men det er jo et typisk plasma kontra LCD fænomen.

Mht. billedkvaliteten - når Pana'en står knivskarpt (læs: efter kalibrering), så virker linjerne og farverne mere naturlige, end de gør på LG'en. Billedkvaliteten på LG'en virker i mine øjne med statisk og digitaliseret. Det er ligesom forskellen mellem de gamle LP plader (hvis du kender dette "medie" ;) ) og da de første Cd skiver/afspillere så dagens lys, hvor Cd'en ind imellem kunne lyde kunstig, kold og uden dynamik. Det skal så siges, at Cd teknologien er blevet betydelig bedre med tiden, hvilket også kan siges om LCD teknologien ref. de nye LED skærme.

Men som nævnt tidligere så ville jeg i dit sted gå efter en G10.
Af sharders
#85146
Jeg blander mig med en oplevelse jeg havde hos en forhandler i weekenden. Jeg kigger nemlig på nøjagtig samme modeller.

Jeg så en typisk præsentations DVD på Panasonic G10'eren, og da der blev panoreret langsomt men konstant ned over en skråtstillet træstamme optrådte der voldsomme hak i billedet. Pixlerne trådte tydeligt frem og billedet nærmest hoppede ned ad stammen i små hop. Det var faktisk ubehageligt at kigge på.

Umiddelbart ved siden af kørte filmen også på et nyere Philips LCD-TV. Her var billedet generelt utiltalende, men det flød problemfrit.

Der var tale om SD, og ingen af skærmene var kalibreret.

Det gav mig noget tænke over, og jeg spekulerer på om det er et generelt problem ved plasmaskærme som mangler 100/200Hz. teknologi.
Af B0B0
#85182
Jeg overvejede LG8000/8500 og Samsung 8050. Droppede LG grundet genskæret. Havde faktisk bestilt 8050 over nettet men kunne ikke få kontakt til forhandleren i mere end et døgn , hvorfor jeg (heldigvis) afbestilte.
TV-guruen Rasmus skrev et sted herinde at Pana gav bedre billede til færre penge.
I Hifiklubben (ufattelig god service Østerbro og Frederiksberg) så jeg pana v10 ved siden af samsung 7070 - klart bedre farver på PANA. Jeg blev faktisk nødt til at spørge om der var noget galt med 7070 skærmen grundet mangel på mørke farvenuancer - de viste begge Ice Age 3.
I Fona2000 så jeg 8050 ved siden af Pana. 8050 meget flot design men Pana vinder på dybde og farvegengivelse. Dette er naturligvis min helt personlige mening.
Jeg har nu udskiftet mit samsung 32m61b med pana og hvilken forskel !

Jeg havde absolut ikke forestillet mig at jeg skulle til at købe plasma men mit råd er at se skærmene ved siden af hinanden. Dernæst vil jeg takke alle Jer der videregiver Jeres erfaringer herinde og i særdeleshed Rasmus.
Såfremt man ikke har mulighed for at se skærmene ved siden af hinanden ville jeg med sindsro læne mig op ad anmeldelserne.
plasma eller lcd ? Bare billedet er godt ! :)

Så skynd dig ud at se en Pana V/G ved siden af en nyere LCD så har du ihvert fald et godt grundlag for at træffe en fornuftig beslutning.