Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af TheisK
#84893
Hej, folkens.

Jeg leder efter et nyt fjernsyn med lys og lygte, og jeg synes efterhånden, at jeg har set det meste uden dog at have set noget ekstraordinært overbevisende. Indtil videre har min søgning kun tilvejebragt en skærm fra koreanske LG - nemlig deres SL8000 model, som er en LCD-skærm.

Mit spørgsmål er ganske enkelt - er dette tv det bedste til pengene? Mit budget ligger på 7-8000,-. Hvis der er andre modeller, I mener, jeg burde bruge tid på lige at kigge på en ekstra gang, vil jeg meget gerne høre fra jer.

Krav til tv:
- det skal køre fejlfrit eller så tæt på fejlfrit som muligt i forhold til action-sekvenser og almindelig kamera-panorering over eksempelvis havet.
- der skal være god mulighed for at rode med farve-indstillinger
- let forbindelse til pc (usb til ekstern harddisk gælder også her)
- fornuftigt sort-niveau. Det behøves ikke være perfekt, men stadig gerne godt nok til, at man ikke sidder og bliver frustreret, hvis man ser Silent Hill.
- God håndtering af slowmotion-sekvenser - eksempelvis filmen "300".

That's it. Hvis I har nogen forslag, så fortæl endelig løs. Hvis I mener, at LG SL8000 skærmen er det bedste køb, så vil jeg gerne have en bekræftelse på det også.

Derudover er der et andet spørgsmål også. Er der nogen guideline for, hvor stort et tv bør være i tommer i forhold til den afstand, man befinder sig fra tv'et?

På forhånd tak for hjælpen
- TheisK
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#84895
SL8000 er en god model, men 200 Hz systemet kan godt lave lidt regnefejl. Derudover er håndtering af hurtige bevægelser dog utrolig god med scanning backlight systemet.
Jeg ved ikke om du vil opleve sortgengivelsen som et problem, men SL8000 hører ikke til blandt eliten på dette punkt.

Har du læst vores anmeldelse af SL8000 her på siden.

Alternativt kan du kigge på Panasonics G10 model. Den interpolerer dog ikke billeder ind i mellem de andre, så du vil ikke opleve tilføjede frames, som giver den følelse af, at billedet er "glattere".
Af TheisK
#84897
Jeg har læst jeres anmeldelse her på siden, og det er faktisk pga. den, at jeg overhovedet blev interesseret i tv'et i første omgang og tog ud i verden for at se det rigtigt. Men som jeg - ligesom så mange andre - fik lov til at erfare, så duer det ikke at prøve at vurdere et sort-niveau i el-giganten, hvor der eksisterer et rent overflødighedshorn af lamper. Desværre.

Jeg tror egentligt, jeg skulle have skrevet i mit første indlæg, at et absolut gnidningsløst, glat, flydende billede er absolut essentielt. Jeg bliver overordentligt generet, hvis jeg konstant oplever de her små pauser i billedet.

EDIT:
Hvad mener du helt præcist med, at 200hz systemet kan lave regnefejl?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#84898
TheisK skrev: EDIT:
Hvad mener du helt præcist med, at 200hz systemet kan lave regnefejl?
Regnefejl er måske også et lidt misvisende ord, men det skyldes følgende forhold:

100 Hz og 200 Hz systemer interpolerer billeder. At de interpolerer betyder, at de beregner mellemliggende billeder og placerer dem ind i mellem de eksisterende.

Det du modtager fra Tv er i 50 Hz (50 billeder i sekundet). Det vil således sige, at hver gang du modtager 1 billede, så beregner skærmen også 1.
For 200 Hz vil det sige, at hver gang du modtager 1 billede, vil skærmen selv beregne 3.

De billeder som skærmen beregner er dels baseret på billederne lige før og dels på billederne lige efter. Afhængigt af hvor godt 100 Hz eller 200 Hz systemet er, vil du i højere eller mindre grad opleve billedet som mere flydende baseret på nogle ekstra billeder, som Tv'et selv har skabt (men som du ikke har modtaget fra dit Tv signal).

Dog er systemerne ikke fejlfri og laver således "regnefejl", som typisk vil opleves som "grums"eller "fnidder" omkring bevægende objekter. F.eks. en fodboldspiller på en fodboldbane.
Brugeravatar
Af Fibber35
#85092
Hej Rasmus

Har faktisk allerede stillet dig følgende spørgsmål i en anden tråd men deu får det lige en gang til. Hvilket af de 2 TV giver det bedste billed?

Mvh

Martin