Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Garfunkel
#84863
Jeg har lige investeret i et Samsung LED 8050, og vil gerne have lyden over mit anlæg - et NAD C355BEE.

Jeg har købt RCA Audio kabler, og sat dem i anlæggets AUX-udgang og tv'ets AV IN-udgang.

Men det virker ikke. Nogen der ved, hvad jeg gør galt?
Brugeravatar
Af Weissbier
#84864
Garfunkel skrev:Jeg har lige investeret i et Samsung LED 8050, og vil gerne have lyden over mit anlæg - et NAD C355BEE.

Jeg har købt RCA Audio kabler, og sat dem i anlæggets AUX-udgang og tv'ets AV IN-udgang.

Men det virker ikke. Nogen der ved, hvad jeg gør galt?
Hejsa

Det virker ikke, for du har tilsluttet kablet til en INDgang på tv'et. Fjernsynet må have en UDgang, der hedder noget med AUDIO OUT eller lignende. Prøv at kigge i manualen.
Af Garfunkel
#84869
Jeg kan kun finde én udgang på fjernsynet, og det er en EXT (RBG) udgang. Men den bruger jeg til dvd'en. Er der nogen der ved, om der er andre udgange på LED-fjernsynet?
Af martin.v
#84876
Mon ikke der er en optisk udgang på tv'et? ved så ikke om dit anlæg har en optisk indgang..
Af martin.v
#84877
Garfunkel skrev:Jeg kan kun finde én udgang på fjernsynet, og det er en EXT (RBG) udgang. Men den bruger jeg til dvd'en. Er der nogen der ved, om der er andre udgange på LED-fjernsynet?
hvorfor køre du dvd lyden ind i tv'et? ville det ikke være bedre og køre dvd lyden ind i anlægget og så bruge stuehøjtalerne til lyden istedet for tv'ets svage højtalere?
Brugeravatar
Af Weissbier
#84879
Nu har jeg downloadet manualen til dit tv. Jeg kan godt se, at du har et problem. Der findes nemlig ingen udgang (udover EXT (RGB)), hvor du kan hive lyden ud. Jeg kan næsten regne ud, at din DVD ikke har HDMI-udgang, for ellers ville du nok bruge den i stedet for. Der er ikke rigtig nogen løsning, hvis ikke kan frigøre EXT-udgangen. Alternativt kan du bruge den optiske udgang og købe en lille D/A-konverter (DAC), som kan sende lyden analogt til din forstærker. Den løsning bruger jeg selv.
Af Garfunkel
#84911
Måske et dumt spørgsmål: hvordan kan jeg få frigjort min EXT-udgang?
Brugeravatar
Af Weissbier
#84941
Garfunkel skrev:Måske et dumt spørgsmål: hvordan kan jeg få frigjort min EXT-udgang?
Ja, det er jo så udfordringen rent økonomisk. Det vil kræve, at du køber dig afspiller, der har HDMI. Der findes rene DVD-afspillere, der har HDMI, men hvis du er bare en lillebitte smule glad for at se film, og du gerne vil udnytte din fladskærm, bør du købe en blu-ray. En Samsung afspiller (BDP-1600) kan fås fra ca. kr. 1300 hos f.eks. Hi-Fi Klubben. En BDP-1580 kan fås som en pakke med tyve film hos Expert til kr. 1800.

Der er bare en enkelt lille detajle ved denne løsning, som du skal være opmærksom på: du får kun SD-fjernsynslyd ud på denne måde. Det vil sige: ingen lyd fra HD-kanaler, blu-ray, DVD eller andre apparater, som du måtte tilslutte. Se under punkt 4 øverst side 5 i din manual. Ja, det er rigtig dumt. En slags løsning er at trække et separat audiokabel fra blu-ray/DVD afspilleren til forstærkeren. Dette løser dog ikke problemet med manglende lyd fra HD-kanaler.

Hvis alt dette er utilfredsstillende, er der kun løsningen med den optiske udgang og en ekstern D/A-konverter tilbage, hvilket kræver endnu et dyk tegnebogen. Til gengæld er løsningen uden forbehold. Den klarer det hele.
Senest rettet af Weissbier 02 jan 2010, 23:08, rettet i alt 1 gang.
Af Garfunkel
#84950
Problemet er netop, at Samsung ikke har lavet en phonoudgang.....
Brugeravatar
Af Weissbier
#84952
Præcis. Den har man ofret på skønhedens (den tynde profils) alter. Det var lige sådan på den Samsung plasmaskærm, som jeg overvejede at købe.
Af jesperschneider
#90800
Weissbier skrev:Alternativt kan du bruge den optiske udgang og købe en lille D/A-konverter (DAC), som kan sende lyden analogt til din forstærker. Den løsning bruger jeg selv.
Det er lige den løsning jeg leder efter til mit LG 50PS3000 og Denon DRA-F102 receiver.
Hvad er det for en løsning du har brugt, gerne med link til hvor du har købt det :)

Mvh
Jesper