Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af nulle27
#8184
Hej hej

Tak for en fin og informativ side.

Jeg har en Eizo skærm med DVI udgang. Den er tilsluttet min bærbare, som også har DVI stik. Nu står jeg og skal købe mig en ny bærbar, men de fleste fåes kun med VGA stik. Dem jeg er stødt på med DVI udgang er tit en del dyrere. Så er mit spørgsmål om noget af kvaliteten går tabt, hvis jeg vælger at købe en bærbar med VGA udgang og istedet køber en omformer, som kan omforme DVI signalet til VGA (eller omvendt??). Jeg har spurgt rigtig mange, men meningerne er ligeså forskellige. Nogle mener en del af kvaliteten går tabt, da det ene er digitalt og det andet analogt. Andre mener ikke det har nogen betydning. Ja, jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro og vil jo ikke købe noget, som måske i sidste ende er ligegyldigt.

Det er en vigtig faktor for mig, da jeg redigerer mange billeder og derfor er afhængig af kvaliteten.

Jeg håber, I kan hjælpe en "uvidende" som mig :)

På forhånd tak.

Venligst Pernille
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#8218
Det er også svært at svare på helt præcist for uanset hvad vil svaret blive en smule tvetydigt.

Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan omdanne signalet fra en VGA udgang til DVI, hvis DVI indgangen på skærmen er af typen DVI-I. Eller så skal signalet nemlig omdannes til et digitalt på signalvejen og omformere til dette er ikke helt billige.

Men for at prøve at besvare dit spørgsmål om kvalitetstab, så afhænger det meget af nogle forskellige faktorer. Først og fremmest grafikkortets kvalitet og ikke mindst om der forekommer støj på signalet, når det forlader den bærbare computer.
Derudover kan det også afhænge af skærmens indgang, men Eizo er generelt kendt for god kvalitet, så jeg tror ikke problemet kommer til at ligge her. Alt i alt. Det er svært at sige før du prøver. Det kan give et ganske fint resultat, men det kan også give et dårligere resultat. Jeg tænker her primært på skarpheden. Hvad angår farvegengivelsen, så er den typisk en smule mere upræcis på VGA signalerne. Jeg har lavet nogle målinger i forbindelse med tests. Det er godt nok noget tid siden nu, men de fleste målinger viste dårligere farvepræcision på D-SUB (VGA) end på DVI.