Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af gorm1988
#7964
Hej Flatpanels.dk,
dette er med garanti ikke det første indlæg af slagsen, men kunne ikke lige finde rundt i alle trådene.

Nu er tiden jo kommet hvor jeg ikke har plads til en stor og gammeldags skærm, så skal derfor have fat i en fladskærm. Det skal lige siges, at jeg er ret blank på dette område (mht. lysstyrke, konstrastforhold osv.), men har dog læst en test i et computerblad.
Det jeg søger skal mindst være en 19" skærm i sort/sølv. Jeg spiller ikke ret meget computer, men den må gerne kunne vise spillene flot alligevel :)
Den test jeg omtalte før havde en vinder fra LG Electronics, så det er det mærke jeg er gået efter inde på edbpriser, men I ved jo sikkert meget mere om, hvilke mærke der er til at foretrække m.v. Prislejet skal være omkring de 2k, men må selvfølgelig gerne være lavere. Har fundet følgende:

LG L1952T-SH
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=217269
1) Hvad står T, S og H for?
2) Er det ikke rimelig godt med 300 cd/m² og 1400:1?
3) Hvad betyder "Billedformatforhold: 5:4"?
4) Er der forskel på om man anvender VGA eller DVI til en fladskærm?
5) Hvor stor er forskellen fra 4ms til 8ms responstid? Jeg skal som sagt primært ikke bruge skærmen til spil, så er det ikke lidt ligemeget, om det er 4 eller 8ms?

Det eneste jeg har med denne skærm er, at der ikke er nogle bedømmelser på siden, så er derfor lidt skeptisk (den er jo ikke ny) O_O

Mit gfx-kort er et Asus Extreme N6600/TD med 256 mb ram og VGA/DVI-udgange.

Pfh. tak!
/Gorm
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#7968
Velkommen til =)

Nu nævner du kun kort, at dit behov ikke er det store i spil, så jeg går ud fra at skærmen fortrinsvis skal anvendes til almindeligt tekst og internetarbejde, og en smule spil på sidelinjen.

Til et budget på 2000 synes jeg LG L1932P er et bedre bud samlet set. Kontrasten er ikke lige så høj på papiret, men de 1400:1 på L1952T-SH er ikke lige så højt i praksis, som man først kunne tro ud fra specifikationerne. Det er noget man kalder dynamisk kontrast, hvor skærmen skruer op og ned for lyset efter behov. Personligt er jeg ikke så vild med funktionen, og vil klart anbefale dig ikke udelukkende at basere dit valg på dette.

Grunden til at jeg anbefaler L1932P over L1952T er følgende: Du får bedre ergonomiske funtkioner på L1932P; herunder højde- dreje og tiltjustering. Du får en hurtigere skærm og endeligt er den endda lidt billigere.

For lige kort at besvare de andre spørgsmål:
1) Pas
2) Det har jeg vist allerede delvist været inde over. Hvad angår 300 cd/m2, så er det det man kalder lysstyrken. Det er dog ikke noget du skal være videre opmærksom på i forbindelse med valget. De fleste fladskærme levere faktisk for kraftigt et lys, så man alligevel skal skrue lidt ned for det, når man modtager den.
3) Blot at forholdet mellem de fysiske sider på rammen og panelet (som generer billedet) er 5:4
5) Den er synlig, men ikek afgørende. Du kan let spille på skærme med begge to, når dine krav er som de er.
Af gorm1988
#7982
Efter at have læst dit svar og testen af L1932P'eren er jeg nu sikker på, at jeg vil bestille den :)
Er det klogt at købe en forsikring til 495,- til skærmen, eller er det bare almindeligt spild af penge?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#7991
Hvad omfatter forsikringen? Hvis den ikke giver pixelgaranti så er det spild af penge og selvom dette er tilfældet så giver du 25% af skærmens pris for en forsikring?!? Det er bare ikke en god handel...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#8012
Drop den forsikring. Ofte vil skader på ting i din bolig også kunne dækkes af din indboforsikring, med mindre du vitterligt hælder sodavand i den. Produktfejl er dækket af den almindelige garanti, så det er kun i tilfælde af at du trykker en blyant igennem panelet ved et uheld - kosmetiske skader er jo ikke engang dækket, så blyanten skal hele vejen igennem ;)
Af gorm1988
#8063
Så gør jeg det - og sparer lige 500.
Vil købe denne skærm i dag, så jeg vil sige mange tak for hjælpen begge to! :)