Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#79629
Ja, så fik jeg 50V10 på plads i stuen :p

Billedet er generelt fremragende - især efter softwareopdateringen, som tog det grønne skær af THX-profilen. Og så er det jo dejlig stort. Lyden er såmænd også bedre, end jeg frygtede.


Men jeg har nogle småsten i skoen:

1. Forskellen på HD og SD er ikke så stor, som jeg før har set, primært på LCD-skærme. Er plasma bare mere "uldent", selv i HD? Jeg har kun testet dette med DR HD - herunder deres "HD-test", hvor de viser simuleret SD til venstre. Jeg bruger tv'ets egen tuner. Forskellen er synlig - men man skal se godt efter, og det er på to meters afstand. Synes heller ikke der er helt den samme "3D-effekt" over det, som jeg har set på andre HD-skærme.

2. DLNA-funktionen virker ikke med MP3?? Og hvorfor viser den kun nogle af mine jpeg-filer (fra Synology NAS), selv fra identiske serier (dsc11 virker, dsc12 "kan ikke vises")?

3. De fleste kanaler (Yousee) har små hvide streger allerøverst i venstre side. Kan fjernes med overscan-funktionen - men så kan jeg ikke køre THX. Er det et midlertidigt problem? Kan man ikke lære YouSee, at de skal "skære billedet", så det passer?

4. Enkelte gange hakker billedet voldsomt og pludseligt ved vandrette bevægelser. Det sker sjældent. Men ser fx helt vildt ud på "Jackie Chan" tegnefilmen fra DR Ramasjang, der bevidst bruger en let hakkende effekt (dobbelttjekkede på CRT) - dette kan plasmaen slet ikke håndtere, det ender som et regulært dias-show. Men er så også et atypisk eksempel.

5. Det grønne slør bemærkede jeg første gang i går, da vi så en ekstremt mørk film (Sin City). Det er en underlig ting, for jeg aner det svagt ind imellem, men svært at sige hvor det er. Og når jeg så prøver at kigge efter det, kan jeg ikke få øje på det. ;;) Er det mon noget, man vænner sig til - og er det værst ved mørke film?

6. Hvis andre har 50V10 var det måske en ide, at vi samlede en tråd med foretrukne / foreslåede indstillinger? Læste i en amerikansk test (det var vist Cnet), at de fik et bedre billede ved at rode med en af de andre profiler - i stedet for THX.

7. Er jeg i øvrigt den eneste, der har mange flere YouSee-kanaler, end jeg betaler for? Har grundpakken - men så vidt jeg kan se, får jeg alle kanaler fra den store pakke?? Flere ligger to steder på den digitale liste: den ene er kodet, den anden er ikke?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#79649
De fleste af dine spørgsmål er besvaret adskillige gange før. Prøv med søgefunktionen først.

Mht. det grønne slør så er det fosfor-trails. Det er et alment plasma-problem og det er tydeligst på sort/hvide billeder.
Af Bigby
#79672
Jeg er ret sikker på, at jeg har læst alt, der her på stedet er skrevet om 50V10 (og det meste om 42V10) - men har ikke fundet svar på ovenstående.

Du bidrog da selv lige med en enkelt oplysning, som er ny for mig, nemlig at fosforsløret er mest tydeligt ved sorthvid-billeder. Og Sin City er netop i sorthvid (med enkelte farve-accenter). Så er jeg mere rolig, hvad fosforsløret angår.

Håber at høre fra andre 50V10-ejere mht. de andre punkter.

Og nej - er den ikke lidt for belejlig den der med, at 42V10 er identisk med 50V10. Alene størrelsen betyder enormt meget mht. indtrykket af skarphed, ligesom andre fejl forstørres eller først bliver synlige i det større format. Faktisk kan det jo være, Panasonic anvender et helt andet panel eller på anden måde afvigende teknik, afhængig af størrelse. Det er da set før.
Af lennon
#79674
Hvordan modtager du DR HD ?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#79676
Nu behøver vi ikke tæske for meget rundt i det, men jeg ved at dine spørgsmål på nær nr. 2 og 4 er besvaret i andre tråde, så alt har du ikke læst 8)

De ekstra kanaler du har i din kanalliste stammer fra "Favorit"-pakken fra Yousee, der er deres måde at levere enkeltkanaler på. Der burde også være en god portion af dobbeltkanalerne, som er kodede i begge versioner - det skulle eks. være dem der ligger i fuldpakken, men ikke i mellempakken, som man så kunne tilkøbe via "Favorit".

Mange af de andre TV du har set HD-materiale på har med stor sandsynlighed haft skruet op for skarpheden. Det vil hurtigt give en illusion om vanvittigt skarpe billeder, hvilket hjælper til at fremhæve forskellen mellem HD og SD.
Af Bigby
#79699
Får DR HD med YouSee. Men HD-fornemmelsen varierer meget, alt efter hvad de viser.

Med et fjernsyn i denne størrelse bliver man i det hele taget MEGET opmærksom på kildematerialet. Gamle tv-serier fra firserne ligner jo noget fra en slidt VHS. Tør slet ikke tænke på, hvordan det må se ud på en lcd-skærm.

I øvrigt får jeg hele fuldpakken fra YouSee - både digitalt og analogt - selv om jeg kun betaler for grundpakken. Men det betragter jeg nu ikke som et problem. ;)

Mht. linjerne øverst til venstre, som ikke kan fjernes i THX-profilen (pga. manglende overscan-indstilling): Mit spørgsmål gik mere på, hvordan det kan være, at YouSee ikke bare beskærer billedet, så det står korrekt? Er det noget, der løser sig på sigt? Ellers vil jeg nok prøve at få fx. Biograf-profilen indstillet, så den ligner THX - men med overscan slået til, så jeg slipper for linjerne, som ofte er ret distraherende.