Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#79330
Hej venner,

jeg ved ikke lige om min tråd ligger det rigtige sted, men here goes!

Jeg er mega sur. Jeg har yousee kabeltv, og jeg har købt et ca-modul til 500,- så jeg kan give 229 pr. mdr for at se engelsk fodbold på canal+. Nu virker nærmest ingen af mine digitale kanaler, fordi signalet bliver forstyrret af det nye digitale signal. Yousee siger, at jeg skal skifte til et nyt dyrt dobbeltcoated antennekabel, som kan udelukke forstyrrelserne. Jeg har ikke kunnet se canal+ siden d. 31.10, og yousee vil ikke kompensere for de 11 dage jeg nu har været uden kanalerne! kan det være rimeligt? Og er det tænkeligt at et nyt kabel virkelig retter DERES fejl?
Af Gavin
#79332
Da jeg læste det inde på deres side, tænkte jeg også for mig selv at yousee selv burde sende sådan et kabel ud til alle der har problemer. Det er jo deres produkt som er noget galt med, ikke dit tv.
Af fjollekongen
#79336
Det er jo det jeg mener. Jeg syntes da at det er nem, og ikke servicemindet løsning de kommer med. De har endda prisstigninger senere på året. Kan man klage til nogen?
Af Lefty
#79358
Jeg har også yousee kabeltv, og oplevede også at for 8-10 dage siden forsvandt der ca 10-12 digitale kanaler.

Jeg kunne løse problemet ved at slå automatiske opdateringer fra, og så gå ind i programsortering hvor der i mit tilfælde var 2 af hver kanal, en der ikke virkede og en der virkede.
Derefter kunne jeg så manuelt genplacere mine kanaler igen.

Det har vist noget at gøre med at yousee sender signaler til flere pakker, men koder dem som man ikke skal kunne se.

Hvorfor de så ligger og bytter plads hele tiden kan jeg ikke svare på..?

Jeg håber det blev til at forstå..:-)

Edit: Fandt lige en lidt bedre forklaring...

Er det lige præcis kanalerne fra fuldpakken, i generelt har problemer med?

For YouSee sender nu kanalerne fra fuldpakken digitalt i to udgaver:
- En ukrypteret version i det høje frekvensområde til dem, der abonnerer på fuldpakken.
- En krypteret version i mellempakkens frekvensområde, så de kan vælges som favoritkanaler.

Netop den 6/11 slog YouSee krypteringen til på mellempakke-versionerne, som man ellers hidtil har kunnet se uden kort lige siden frigivelsen af det digitale spejl i september. Folk med fuldpakken skal nu tune ind på de ukrypterede versioner i stedet, hvis der ikke anvendes programkort.
Det kan betyde, at der skal en ny programsøgning til. Der er også meldt om, at visse antenneforeninger endnu ikke har teknikken på plads til at sende de ukrypterede versioner i det høje frekvensområde.

Endelig kan ændringen betyde, at nogen kanaler nu skal ses på frekvenser, der forstyrres af DTT-nettet.
Af ismand
#79378
Hejsa!

Jeg har også YouSee, og har også haft samme problem som jer, med at nogle af mine digitale kanaler havde svagt el. intet signal som det nu hedder på en samsung, efter jeg lavede en kanal-scanning d.1/11 (problemet er nok opstået d.6/11 som en brugere herover har oplyst).

Jeg rettede problemet ved at montere skærmede kabler fra væggen til TV'et, og nu virker alle kanaler upåklageligt. Personligt synes jeg da det er træls at jeg skal investere i kabler da det tidligere aldrig har været et problem.
Men når det så er sagt, så er det jo faktisk ikke YouSee's skyld at forstyrrelserne opstår. Jeg har ladet mig fortælle at problemet er at den stump (ikke-skærmede) antenne kabel der går fra væggen til tv'et, opfanger et signal fra det "normale" digitale sendenet - altså DVB-T, og når man så monterer skærmede kabler, er dette ikke længere et problem. Det er altså med andre ord ikke YouSee's fejl at dette opstår.

Ikke fordi jeg er specielt fan af dem, tværtimod - men jeg synes bare ikke det er deres fejl denne gang.

Hilsen Malte
(Som glæder sig over HD kanalerne)
Af stroem
#79622
ja jeg er også en af de "heldige" med yousee mellempakke. Har ikke på noget tidspunkt efter åbning af digitalt tv kunne modtage tv3, sverige 1 og 2. Har investeret i nye kabler, men problemet er ikke løst!!!!!!!!!!
andre med samme problem?
Kan jo stadig se dem analogt, men det er jo ik ligesom meningen.
Yousee er opmærksom på problemet, men kan det løses? Det håber jeg, da jeg har gjort mit-uden succes.