Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Jesper Korsgaard
#79478
Hej

Jeg er meget tæt på at købe et 42" G10, da det jo efterhånden er kommet ret langt ned i pris. Det skal næsten udelukkende bruges til film, som jeg altid ser i et helt mørkelagt rum.

Jeg er dog blevet lidt bekymret for, om sortniveauet på G10 er tilfredsstillende.

Mine forældre har et 37" X10, som jeg har testet en del og jeg synes ikke sortniveauet er godt nok til mit brug. I et mørkelagt rum er det er helt tydeligt, at den sorte er grå. X10 får ellers roser på dette punkt.

G10 er jo godt nok lidt bedre på dette punkt, 0,03 cd/m2 vs. 0,04 cd/m2 for X10, men hvor meget er det i praksis?

Jesper
Af therunemeister
#79479
G10 har nok et af de bedste sort niveau af alle consumer tv der pt. er i produktion, så det ville jeg ikke bekymre mig om :)
Vi snakker sort som Knight Rider, sort som piloten i en TIE Fighter!

(i hvert fald i et mørkere rum. i et lidt lysere rum klare det sig ikke så godt som f.eks. de bedre samsung...eller LG for den sags skyld)
Af Jesper Korsgaard
#79482
Det er sådan set præcist det, der bekymrer mig. X10 skulle jo være næsten lige så god og det er ikke godt nok...

Jeg forstår heller ikke helt det, du siger om rumbelysning. Et dårligt sortniveau bliver da tydeligere, jo mørkere rummet er?
Af therunemeister
#79483
Både og...hvis vi snakker 'opfattelsen' af sort niveau, så er det noget lidt andet. G10's neopdp panel er en smule gråt i sig selv,(ved standby) og dette er især tydeligt når der kommer lys på panelet.(panelet virker heller ikke super lysstærkt efter kalibrering iøvrigt)
Ved mørklægning bliver det grå helt sort, og opfattelsen af sort niveauet bliver rigtigt god.
Af Peter VTEC
#79485
Hvis du regner med at sort vil være markant bedre på en G10 end på din X10 bliver du skuffet, sort vil stadig være gråt på en G10.

Jeg har selv en Pioneer LX5090 som har det dybeste sortniveau nogen plasmaskærm kan præstere (mener Hdtvtest.co.uk målte det til 0.00031) og denne er stadig grå i et HELT mørkelagt lokale, så perfekt sort fås ikke endnu på en fladskærm.
Af Jesper Korsgaard
#79489
Jeg har nok ladet mig narre af, at der ofte tales om "dyb sort" i anmeldelserne, hvilket jeg ikke vil kalde det, X10 præsterer. Det er selvfølgelig relativt.

Jeg kan nu bedst lide at se film i et mørkt lokale - de slukker jo også lyset i biografen..

Det kan da godt være man skulle eksperimentere med en lille smule lys bag ved skærmen - måske er Philips' ambilight ikke så fjollet som det lyder.
Af therunemeister
#79490
Nu kan jeg ikke tale for Peter VTEC's opfattelse af sort, men hvis han synes at et Kuro er 'gråt' i et mørklagt lokale, så tror jeg ikke at vores standard for hvad der skal til for at noget er sort ligger i nærheden af hinanden.

Det G10 jeg havde kunne vise hvad jeg også vil kalde 'dyb sort'. Du kan måske gøre det bedre hvis du smider 10.000 oven i prisen og køber et Kuro. Hvis dette ikke har interesse...Panasonic G10 (hvis vi udelukkende snakker det opfattede sort niveau altså)
Af Jesper Korsgaard
#79493
Umiddelbart ville jeg mene, at når man ligefrem kalder det "dyb sort" og ikke bare sort, så betyder det sort og ikke mørkegrå. Jeg ville ikke kalde noget, der er lysere end et mørkelagt lokale, for dyb sort. På X10 er det sorte tydeligt lysere.

Men du "Rune" ;-) var tilfreds med dit G10? Så du film i et mørkt rum? Hvad med blæserne - hvor meget siger de? Det er jeg nu ikke så bekymret for, da jeg typisk skruer ret højt op for lyden.
Af therunemeister
#79494
Jeg så film i 'næsten' mørklagt rum, og som sagt, det er det bedste sortniveau på et produktions tv idag, så hvis du ikke er tilfreds med det, så bliver du ikke tilfreds med noget andet tv på markedet. Punktum.

Jeg byttede mit bla. pga. blæser støjen, megen summen fra panelet, og fordi hvid og andre lyse elementer flimrede lidt for meget når de fyldte det meste af skærmen. En ting er dog sikkert, det blev ikke byttet pga. sortniveau'et!
Af Jesper Korsgaard
#79497
Hmm - det lyder jo ikke så godt, at du byttede dit, delvis på grund af blæserstøjen...

Hvad valgte du i stedet?
Af keler
#79500
Hvem hulen ser også TV i et helt mørkelagt rum? Der skal jo helst være en lampe, pære eller whatever.

Hvis der er det, syntes jeg personligt at sortniveauet på x10 er mere end acceptabelt.
Af Peter VTEC
#79504
Jeg er enig i at et G10 er det bedste køb idag til prisen, og nok den plasma skærm med den dybeste sort.

Jeg havde en PX80 før mit Pioneer, og her var da selvfølgelig en kæmpe kæmpe forskel i den oplevede sort, PX80 gjorde mig aldrig rigtig tilfreds hvis der skulle ses film om aftenen, her var sort altså meget gråt.

Jeg regnede selvfølgelig med at når nu jeg købte mig et Pioneer Kuro som alle talte så flot om så var det også helt igennem perfekt, og bevares billedet er da flot og det bedste jeg indtil vidre har set på en fladskærm (og i det hele taget på et TV) men hvis du som jeg regner med at sort er SORT som i slukket skærm så bliver man altså skuffet. Det er meget tydeligt at se skærmen er tændt og at det vel bedst kan kaldes mørkegråt.

Så ja, jeg savner et Pioneer med et dybere sort niveau end et LX5090 kan præstere og jeg ved at Yakken herinde fra har udtalt det samme om hans eget.
Af GreenPea
#79515
Det bliver da vist lidt svært at finde et pioneer med en dybere sort :)
Af GreenPea
#79518
Men hvis du kan nøjes med at kigge på en sort skærm, kan du købe et Philips 9704H. Det skulle have et dybere sortniveau end Kuro, men med farver på drengen er snakken vist end anden :)