Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af daliwi
#7789
Først undskyld at jeg endnu bringer et ofte diskuteret emne på bane, men vil lige have et par ting på plads inden jeg ofrer penge på en ny skærm.

Tænker bla. på hvad fordelen helt præcis er ved widescreen hvis ikke man ser film på pc'en, og vil det ikke bare give et mindre vertikalt billede end en 5/4?

Jeg benytter hovedsaligt min pc til programmering og studie-arbejde en del timer om dagen, men spiller også spil som Doom 3 og Oblivion. Så vil i foreslå en gamerskærm som VX922 og 940BF som er i 19" eller skulle jeg kigge på 20" skærmene 204b og en VX2025wm, som jeg har forstået sagtens kan spilles på, skønt den højere responsetid?

Kan mit GF 6600gt overhovedet trække det? Og er det værd at tage som en fremtidssikring?

Jeg har læst en del af de test der er på sitet, og de er rigtig informative, og jeg må indrømme at jeg hælder en del til ViewSonics design, men synes stadig det er forvirrende i længden.
Har også læst at VX922 er dårlig til alment kontorarbejde, men er det noget en almindelig bruger vil have problemer med?

Til sidst har jeg lagt mærke til at TN panelerne konstant omtales meget negativt herinde, men er det noget som jeg skal tage med i min overvejelse, eller er TN godt nok til mine behov?

På forhånd tak!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#7792
Viewsonics model er ikke mere uegnet til kontorarbejde end nogen anden skærm med et TN panel og det er typisk disse paneler der sidder i kontorskærme alligevel, så lad dig ikke skræmme.

Hvis du ikke selv kan komme i tanke om fordele ved widescreen så er det nok ikke en god idé at investere i en. Dit grafikkort er nok også en anelse for langsomt til 1680x1050 hvorimod 1280x1024 vil passe bedre med ydelsen.

VX922 er altså et ganske fornuftigt valg til dit brug ikke mindst idet du ynder at spille FPS spil ud over at bruge skærmen til almindeligt kontorarbejde.
Af daliwi
#7802
Ok, tak for hjælpen!

Jeg vil dog lige for at være besværlig spørge til Samsungs 970p, idet jeg nemlig havde overvejet muligheden for pivot, og jeg kan i flere tråde se, at den bliver anbefalet som en god skærm, med mange indstillingsmuligheder. Så vidt jeg kan forstå på testen har den gode farver etc., men er den helt ved siden af til mine behov?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#7803
Nej, 970P vil være ganske udmærket til dit formål - jeg gik blot ud fra at prisen skulle ligge samme sted som VX922 og 940BF. Panelet i 970P er også lidt bedre end de to andre, så dette er jo blot et plus.

Pivot på en 19" er dog lidt ligemeget idet du jo næsten har en kvadratisk skærm. Det er lidt sjovere på en 4:3 skærm eller 16:9.
Af daliwi
#7865
Har lige været væk fra pc'en et par dage, så fik ikke svaret.

Mit prisleje er ret bredt omkring de 3000 - 3500 så, 970p er ikke for dyr, men er der andre skærme på højde med 970p som jeg børe overveje? Har bl.a. læst at VP930 er god til "alting", men jeg er absolut ikke vild med designet?

Har haft et øje på LG's 1980Q grundet designet, men er ikke så glad for den høre responstid.

Kan selvfølgelig godt se der ikke er det store at vinde ved pivot, men hvilken 4/3 skærm skal man så overveje, hvis man skal have lidt udbytte af det? Det er dog ikke et most for mig med pivot mulighed.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#7868
Til 3500 kr. er der ikke ret meget der slår VP930, 970P eller 193P+ skærmene pga. deres forholdsvis gode farver og høje kontrastforhold. Samsung skærmene har dog implementeret dithering, som du kan læse mere om i vores panelteknologi-sektion her i forum.

Som du kan se af min signatur benytter jeg selv en 193P+ og har samtidigt en lidt ældre 191T og man kan desværre godt se forskellen på farverne imellem de to idet 191T ikke benytter dithering, men er et ægte 8 bit panel.
Af daliwi
#7897
Ok, det lyder som om 970P er den skærm jeg søger. I hvert fald ud fra betragtningen af at jeg ikke kan udstå designet af VP930, men faktisk godt kan lide 970P's lidt mac-agtige look.

Jeg har dog lige et sidste spm. til dit forrige svar:
Hvorfor har 970P implementeret Dithering? Jeg har da i jeres testspecifikationer forstået, at det er en ægte 8 bit i modsætning til 193P+, hvilket da må være at foretrække, hvis ellers hastigheden er den samme.

Tak for de mange og præcise svar. Rart med et aktivt forum at søge hjælp i :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#7901
Jeg beklager at jeg ikke har fået opdateret specs i vores test af 970P - det skulle hermed være ordnet. Det er ikke et ægte 8 bit panel, men testen er foretaget før vi blev klar over at Samsung "snød" med farvegengivelsen. De gør det typisk for at booste responstiden på skærmen idet PVA paneler er ret langsomme normalt. Ved at begrænse farverne er der større spring i den spænding en pixel skal have for at producere en nuance og et større spændingsskridt medfører at man kan dreje en krystal hurtigere.

Der er ingen forskel på farverne på 970P og 193P+ desværre. Jeg har en tråd kørende i vores "Panelteknologi" sektion her i forum der omhandler dithering på Samsung skærme.