Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af richthofen
#77358
Nu har jeg læst flere steder at Pio 5090H kan opskalere. Og jeg har derfor kigget lidt på det, men jeg tror jeg grundlæggende har misforstået eller overset noget!

Jeg troede at når jeg satte min boks eller DVD til HDMI Ouput 1080i/p og slog mit 5090H til 'Dot by dot' (Punkt til Punkt), så tog 5090H over og opskalerede signalet i stedet for boks eller DVD?

Men nu synes jeg at forstå at man skal sætte boks eller DVD til 576p og så vil 5090H lave opskaleringen (hvilket også lyder mest logisk i mine øre), men det kan jeg ikke få til at virke!?

Hvor henne på 5090H laver man denne opskalering? Når Output signalet fra boks eller DVD er sat til 576p, så viser 5090H det som 576p, der står ikke noget om 1080i/p på TV'et når jeg trykker info knappen på fjernbetjeningen. Og 'Dot by dot' forsvinder og jeg har "kun" Zoom, 16/9, bred og full at vælge i mellem.
'Dot by dot' kommer igen, så snart jeg har sat output til 1080i/p igen på enten boks eller DVD.

Så hvordan opskalerer man så 5090H til 1080i/p når output er sat til 576p?

Jeg synes selv jeg har kigget overalt i TV'ets menuer og på fjernbetjeningen og i manualen og jeg kan intet finde omkring det - vil nogen med forstand på det her være sød at hjælpe med at oplyse mig?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#77360
Dit TV viser hvad det er for en opløsning den modtager, derfor står der "576p" i toppen. Når billedet fylder hele skærmen, så vises der 1920x1080 pixels, ergo ER signalet opskaleret. Opskalering er jo blot kunsten at trylle en opløsning om til en anden, og hvis TV'et modtager 720x576 pixels, og du ser dem smurt ud over hele skærmfladen, så må det jo være omdannet til 1920x1080 pixels. Du skal ikke selv justere noget på dit TV for at få det til at skalere - det kan ikke gøre andet.
Af richthofen
#77904
Ok tak for svaret, Yak. Så simpelt er det altså!

Ok, når jeg nu her har konsumeret det du skrvier, så må jeg så sige at hvis jeg sætter min boks/dvd til output 1080i/p og sætter mit 5090H til 'Dot by Dot' screen setting, så ser det klart bedre ud end den måde som du omtaler at opskalere på.

Jeg synes at billedet kommer længere tilbage på/i skærmen (ligesom det gør på en pc monitor når man sætter opløsningen op - selvfølgelig :) og det ser fantastisk dejligt ud). Når jeg sammenligner med det du skriver, Yakken, så begynder jeg at tvivle på at der overhovedet bliver opskaleret med din metode, men jeg ved det selvfølgelig ikke. Det ser større ud i billedet og den fornemmelse af at man har sat opløsningen op er der slet ikke, fordi billedet ikke bliver trukket tilbage i skærmen.

Der er da også en mærkelig måde at opskalere skærmen på ved at fortælle via 'info' at det er 576p opløsning, når det reelt er en 1080p opløsning. Det hænger ikke sammen - heller ikke med det jeg oplever som beskrevet ovenover. :-) Hvis skærmen viser en 1080p opskaleringsopløsning, så skal 'info' da skrive det som 1080p opløsning og ikke 576p!!

Men som sagt jeg ikke ekspert! Og du har sikkert ret i det du siger, Yakken. Du ER jo eksperten. :)
Af richthofen
#78145
*BOINK*
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#78158
Jeg er ikke helt med på hvad du mener med "længere tilbage på/i skærmen".

Her er princippet bag det hele:
- Opskalering er ikke en magisk måde, at fremtrylle HD materiale fra SD-kildemateriale. Du får ikke flere detaljer blot fordi du opskalerer. Det svarer blot til, at du hiver i et billede i Photoshop, så det fylder mere på skærmen. I dén proces skalerer programmet billedet, så pixeleringer udglattes, præcis som dit TV/DVD gør når der opskaleres.
- Sætter du din DVD til at opskalere, så sendes der et 1080p-signal til dit TV, hvilket betyder, at DVD'en har klaret opskalering (og de-interlacing) for dig. Dit TV bør da vise "1080p" i toppen. Gør den ikke dét, så er det IKKE et opskaleret billede du får sendt ud. Dette kan kun klares via HDMI bør det bemærkes!
- Sætter du din DVD til, at sende SD materiale ud, dvs. 576p/i, så klarer dit TV opskaleringen. Sæt evt. dit TV til "Automatisk" eller "fuld" i zoomfunktionen, så du er sikker på, at billedet strækkes ud. Du vil få vist 576p i toppen af TV'et, da dette jo er det signal som du modtager fra DVD'en.

Hvad der ser bedst ud afhænger af hvor god skalarchippen i hhv. DVD og TV er ift. hinanden. Husk på, at dit TV ALTID kører 1920x1080, så der er meget lidt mening i, at TV'et skriver dette i toppen - den fysiske opløsning kan du jo ikke ændre på. Det er langt mere brugbart, at det er opløsningen på kildematerialet der angives, så du ved om TV'et selv har opskaleret signalet, eller om du modtager et fuld HD signal (som igen måske blot er opskaleret i et tidligere link i kæden). Igen skal det understreges, at et opskaleret billede IKKE er HD. Det er bare SD, der er smurt ud på en større flade.

Når du lader dit TV opskalere, så har du også skruet på en masse features via TV'ets menu (skarphed, kontrastboosts mv.), som måske ændrer billedets udseende ift. det din DVD leverer når dén opskalerer. Det kan ikke udelukkes, at din DVD tilføjer lidt kunstig skarphed og andet stads i processen, men det har du typisk ikke nogen mulighed for at ændre på. Det afhænger af hvilken afspiller du har.