Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Jon_V
#77266
Hej

Jeg står og skal købe et fladskærmsfjernsyn til min stue, og har nu brugt en hel del tid på at finde et som jeg synes passer til mit behov. Det er dog utrolig svært at gennemskue forskellen på de snart sindsyg mange modeller der findes.

Jeg kan derfor godt bruge lidt hjælp fra nogle superbrugere ;)

Følgende ting er der at bemærke:

1) Fjernsynet må højst koste 10.000,-
2) Størrelsen skal være mellem 40 - 46"
3) Fjersynet skal stå i en lys stue som er ca. 20m2

Jeg har set på følgende fjernsyn:

http://old.hifipriser.dk/Products/listp ... ?ID=505155

Men der er mange modeller som ligner ovenstående, men som koster væsentlig mere (nogle billigere).
Fjersynet er LED, hvilklet selvfølgelig er rart pladsmæssigt, men også designet er flot. Det vigtigste for mig, er dog at få et fjernsyn, som leverer et flot billed (så behøves det nødvendigvis ikke være LED elelr Samsung).

Mvh.
Jon
Af nkbitsch
#77268
Har du overvejet Plasma?

TV'et bliver en smule større bagtil, men ved de rette modeller har du mulighed for et væsentligt bedre billede end, LCD og LED.

Du kan finde et brugt Pioneer pdp-428xd på dba. stadigt med garanti til omkring 10K.

Det er nok stadigt verdens bedste 42" fladskærm. (ret mig hvis jeg er forkert på den)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#77270
Et Panasonic 42G10E ville også være et godt bud.
Af Jon_V
#77274
2 super hurtige svar!

Det der panasonic ser rigtig godt ud. Må indrømme jeg aldrig har haft særlig meget tiltro til plasmafjernsyn, men det kan være jeg skal forsøge det nu hvor teknologien er blevet bedre.

Vil dog gerne se det med mine egne øjne, så jeg må håbe El-giganten eller Fona har sådan et stående.

Mvh.
Jon
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#77278
Vi har adskillige artikler, der omtaler LCD vs. plasma, og hvad du bør være OBS på når du ser på TV i en butik. Pga. forskelle i indstillinger, så kan vægtskålen svinge til en vilkårlig side, når du inspicerer TV i en butik, hvilket ikke vil give dig et korrekt indtryk af skærmene. Hvis du ikke er i stand til, at vurdere TV'ene objektivt, så vil du nok blot ende med, at vælge et TV der står pænt i butikken - ikke nødvendigvis det bedste TV i almindelighed.
Af Jon_V
#77286
Det tror jeg du har meget ret i. Men nu er jeg generelt kritisk når jeg vurdere ud fra udseende, så det er ikke en overraskelse ;)

Jeg har dog lige siddet og læst flatpanels test af Panasonic TX-P42G10, og jeg tror faktisk det må blive dette. Lyder helt fantastisk!

Har godt tjekket det pioneer tv på dba.dk. Men jeg har det svært med brugt elektronik, selvom det er en god pris for et fantastisk fjernsyn.

Endnu engang tak for hjælpen!

Mvh.
Jon
Af nkbitsch
#77291
Ja desværre laver pioneer ikke TV mere, så du skal ud i noget brugt, eller være umådeligt heldig at finde det i en butik.

Du går bestemt ikke galt i byen med et G10 :)!