Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Jeg synes, at...

Der er noget om snakken. Godt spørgsmål faktisk, er med på en lytter
Ingen stemmer
0%
Du er en tåbe. Gå da efter FullHD, når det er over 37".
Ingen stemmer
0%
Fornuftig fundering. Tag 720p/HD-ready, du kan alligevel ikke se forskel.
4
80%
Køb da sådan en Syncmaster skærm. Så slipper du også for de der tarvelige glossy designs.
Ingen stemmer
0%
*Gaaab* Endnu en i række, så søg dog i forum først...
1
20%
Af NoNig
#76090
Goddag, godaften og godmorgen, til hvem der end måtte læse med.

Jeg har, med stor iver, søgt rundt omkring på nettet og Flatpanels.dk er altid et godt sted at starte (og slutte) sin søgning. I hvert fald hvis man skal tro de andre tråde i jeres forum.

Sagen er den, at jeg går med overvejelser om at investere i et plasma TV. Så det er (forhåbentlig) ikke endnu en 'plasma vs. LCD', men snarere en 'wtf?!'-tråd.

Efter, langt om længe, at have indkøbt en PS3 (slim), er jeg selvfølgelig begyndt at kunne nyde mine Blu-ray film. Det hel er koblet op til et surroundanlæg, så lyd er heller ikke et issue.

Det jeg søger er, reelt set, blot en monitor af en art. Helt optimalt, ville jeg gerne have sådan en "de der skærme der hænger i storcenteret eller på banegården" modellen. Altså noget ála en 40" Syncmaster.

Desværre koster den slags skærme jo kassen, og mit budget rækker ikke ind i Himlen. Så de små kr. 7.000,- (som absolut maks.) passer mig udemærket.

Mht. størrelsen, så snakker vi 37"-50", eftersom jeg sidder små 2.5-3 meter fra setup'et.

Om hvorvidt det skal være HD-ready eller FullHD er lidt irrelevant, men alligevel noget jeg har funderet over. Og nu kommer pointen, så undskyld på forhånd, hvis jeg lyder som en komplet tåbe:

720p, ville passe mig fint. Både pga. afstand, men også skærmstørrelse. FullHD er, som jeg ser det, en luksus, og nok ikke noget jeg reelt ville lægge mærke til.

Men det der er mit "problem", er de sære opløsninger som "ikke 1920x1080 native"-plasma skærme kører med.

Med en opløsning på (eksempelvis) 1024x768, står det mig klart, at der er nogenlunde skalering på de 768 pixels i højden. Men der 'mangler' trods alt omkring 260 pixels i bredden. Det samme gælder alle de andre opløsninger.

Så derfor tænkte jeg: Valget står imellem et panel med 1365/6x768 eller 1920x1080 pixels. Vha. udelukkelsesmetoden, faldt jeg så over henholdsvis PS3000 og PQ3000.

I er glade for Panasonic herinde, den er efterhånden sevet ind, men jeg vil også gerne have et TV jeg kan holde ud at kigge på, når det - en sjælden gang, er slukket (design er og bliver jo en smagssag).

Så designet er/skal være ret fast. Dvs. noget i LG-arten, eller alternativt Samsung Syncmaster P42H. Hvis sidstnævnte fandtes i opløsningen 1366x768 - og var til at betale med menneskepenge - ville min lykke være gjort.

Anywho.

Det jeg reelt spørger efter er flg.:
- Vil man, på eks. et 42" panel, kunne 'se' pixelgitteret, når man kører i opløsningerne under 1365x768?
- Og vil, jf. ovenstående, det være noget lal at afvikle 1080p materiale, når nu skærmen alligevel skal nedskalere til eks. 1024x768, og man dermed blot kunne "nøjes" med 720p output?
- Findes der, fornuftige og almene, anmeldelser af skærme/monitorer alá P42H, som ikke er en Kuro-monitor (der ligeledes er til at betale)?

Ud fra flg. kriterier:
- Der vil altid være tilsluttet en digital kilde. Jeg ser ikke TV.
- Det skal kobles til min PS3 og/eller en laptop/htpc (men primært PS3'eren).
- Jeg ser meget film (vi snakker fra jeg kommer hjem, til jeg går i seng) og spiller ikke rigtigt spil, men 'Killzone 2' skal snart pakkes ud og jeg er allerede i gang med 'The Force Unleashed'.

På forhånd, tusind tak for jeres hjælp, og tak for et supergodt forum :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#76093
Humoristisk afstemning, med rig mulighed for at trashe hvis man vil ;)

Mht. valget af skærm, så har de små modeller fra LG endnu større tendens til retention end de større (6000 og 8000), så dem ville jeg passe på med til dit brug. De er så afgjort ikke beregnede som rene monitors, hvor der kunne være stillestående elementer.

Har du set X10 i virkeligheden? Den er langt kønnere i real life, end den er på billeder. Den vil være mere egnet til det du beskriver. Evt. kunne du prøve at finde en brugt PX80, så du sparer lidt på tunerne. De er vist ved at være rigt repræsenteret i brugtannoncerne. Evt. et PZ85, som også går for små penge - så får du endda fuld HD, selvom det er lidt ligegyldigt.
Af NoNig
#76095
Jeg har set både G10, V10 og X10 i virkeligheden, og jow. Du har bestemt ret. De billeder (af TV'et) man ser, yder dem ikke rigtigt retfærdighed.

Af dem jeg har set på, var jeg lidt overrasket over P42G10 - tror jeg nok det hed. Der stod en X10'er ved siden af/under, der havde et flottere billede.

Selvfølgelig er der indstillinger og alt det der, men de kørte på samme kilde. Det er også lidt dér min forvirring omkring FullHD, HDready og de der spøjse plasma-opløsninger, er kommet fra.

Jeg er tidligere ejer af et KDL32V2000K, et design jeg rigtig godt kunne lide (det minder jo, med lidt god vilje, om Panasonics modeller). The point being, der sad jeg også omtrendt 2.5-3 meter fra skærmen, og på daværende tidspunkt virkede 32" som en rigtig god løsning.

Pt. sidder jeg og ser film på en 24" Eizo S2411 (faktisk købt, efter jeres review), der virker lidt fesent. Det er ok til film, lidt småt, men håbløs til konsolspilleriet.

PX80 har også været inde i overvejelserne, men når det er plasma, fik jeg den der "at købe en brugt harddisk"-følelse. Hvor modellen ganske givet kan være god, men det er bare en af den slags produkter jeg har en lidt dårlig 'feel' med, når det gælder brugtkøb.

Ikke fordi jeg er fornem på den (man er vel jyde, og vil derfor gerne spare hvor man kan), men jeg vil heller ikke snyde mig selv for en potentiel god oplevelse.

Anywho. Tilbage til det med LCD'en.

LCD har, synes jeg, et eller andet unaturligt over sig, hvor jeg reelt kun kan se berettigelsen inden for computerbrug. Til film og konsolspil, ville jeg faktisk helst foretrække plasma eller noget projektion (evt. et KDF50) af en art.

Jeg elsker at suge ny viden til mig, men desværre hører jeg til den del af befolkningen der bliver endnu mere forvirret, jo mere jeg ved/læser mig til. Så derfor har alt det med burn-in, image-retention osv. jo også været en overvejelse.

Enhver man tror jo at hans bronze er guld, så det har været svært at sortere i de få 'forherligelser' der er omkring LG (og især PS3).

Der var en tråd, her i forum, netop omhandlende samme problematik, hvor han dog skulle bruge sit TV lidt mere differentieret.

Du vil ikke lige knytte en kommentar til det med opløsning?

Altså 1024x768 vs. 1366x768 vs. 1920x1080, eller har jeg rundforvirret mig selv godt nok til at have argumenteret mig ud af den? ;;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#76098
Det har meget lidt at sige om opløsningen er det ene eller det andet. Hvis du vil bruge TV'et til at surfe på, så kan der være fornuft i at se på fuld HD, men tingene bliver hurtigt meget små når du kører 1920x1080 på en skæm, der kun er 42".

Der er andre ting end opløsningen du bør bekymre dig om først. Det er vigtigere, at skærmen generelt har et bodt billede, end at opløsningen er 1366x768 eller 1024x768.
Af NoNig
#76101
Jeg påregner ikke at bruge TV'et til internet-ting. Det skal udelukkende tjene som formidler af film og spil.

Det med opløsningen var jeg, som sådan, også godt klar over. Jeg var mere spooked ved de sære opløsninger, kontra 1365/6x768.

Alle TV der er nævnt, både Panasonic, LG og Pioneer, har jeg tjekket i virkeligheden, og for at være ærlig - så har jeg haft svært ved at se berettigelsen (for mig) ved eks. at vælge et Kuro.

Det skyldes nok, at jeg har i baghovedet, at jeg jo ikke har sammenligningsgrundlaget hjemme hos mig selv, og 'kan' jeg ikke se de kr. 10.000,- jeg bruger på TV-a kontra TV-b, så bekymrer jeg mig heller ikke om det.

Som sagt. Det var kun det med opløsningen (og evt. muligheden for blot at købe en monitormodel) jeg lige skulle have svar på.

Jeg må tilbage og kigge lidt mere på Panasonic og LG, inden jeg beslutter mig endeligt :)
Af NoNig
#76242
Ellers, er jeg helt pjattet med denne slags: http://www.hifipriser.dk/Product/Compar ... 529;535155 - Hvorfor, åh Gud, hvorfor findes der ikke flere af den slags designs?

Alternativt, plasma: http://kortlink.dk/732k - Hvor især 42" modellen virker spændende.

Hvorfor skal det være noget plastikgråt mat eller sort glossy fims?! Hvorfor ikke bare en simpel ramme, og så er det dét...

Anywho.

Har folk erfaringer med skærme, såsom Syncmaster - kom gerne med alternativer? Der må jo (forhåbentligt) være en god grund til, at denne slags skærme er dyrere end alm. fjernsyn.
Af sketchpad
#76249
3000 modellerne er slemme mht. retention, så hop over på 6000-8000 serien som Yakken er inde på.

Har selv en 50pg6000, og har haft den i næsten et år nu, og bruger Playstation 3 på den hver dag, Der er intet retention at komme efter, hvis det er - så er det fordi en tv-logo i hvidt har stået der de sidste 3 timer (f.eks en film), og så er den der hvis du ser på HELT sort skærm (men hvem i hulen gør det?) de næste 3-4 sekunder, med lidt film med variation - så er den pist væk.

Mit LG tv har nu kørt 1034 timer!

Jeg forsøgte en "hvid-test" her forleden bare for at se om der i løbet af året var kommet noget "fast" på skærmen, men der var intet at komme efter. Ikke engang en tendens til "mørkere i midten" pga. bjælker osv. intet!

Lille sidebemærkning: Mit TV kører stadig i Strømbesparing niveau 2 ;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#76251
Grunden er nok, at disse skærme er bygget til at køre i væsentlig flere timer end et normalt TV. Det betyder dog ikke, at billedet nødvendigvist er bedre. Har EDBpriser fjernet det felt der viste hvornår et produkt er blevet tilføjet? Det er lidt svært, at se om modellen er gammel eller ny...

Antallet af tilslutningsmuligheder i disse skærme er vist også lidt begrænsede - eksempelvis har Samsungs modeller vist kun én HDMI indgang. Selvom skærmen ser minimalistisk ud, så er den ikke specielt flad. 13 cm "flad" faktisk...
Af NoNig
#76262
@sketchpad

Det lyder superduper. Er også begyndt at holde 6000-serien op imod de førnævnte Panasonicmodeller.

@yakken

En enkelt HDMi indgang er mig også alt rigeligt, da jeg alternativt ville anskaffe mig en receiver med switching eller en boks for sig.

13 cm "flad" gør mig heller ikke det store. Der er ca. 40 cm plads at stå på, og jeg ser alligevel TV'et forfra det meste af tiden :-)

At det er bygget til at kunne holde lidt mere, passer mig også fint, da min skærm vil komme til at køre hver dag, fra kl. 15 til 22 - mere eller mindre.

Sågar KDF50 har været ind over, så det med tykkelsen rører mig ikke. Det er designet jeg ser på, når jeg står og/eller sidder foran fjernsynet jeg glor på :-)

Desværre findes der ikke de vilde anmeldelser rundt omkring, og især ikke nogen der fokuserer på billedkvaliteten.
Af sketchpad
#76274
Skal for god ordens skyld også nævne at der faktisk er 4. stk. HDMI indganger på LG'en.
Af NoNig
#76638
Antallet af HDMI skal blot være min. 1, da jeg pt. kun har en PS3 der anvender dette stik.

-> Alle

Det er måske værd at understrege, at jeg tidligere har haft et Myrica der - i mine øjne - har/havde et rigtig lækkert design.

Sådan noget kunne jeg let falde for igen. Er der nogen der ved, om den slags TV er til at opdrive?
Brugeravatar
Af joenson
#80951
Hvor er det sært pludselig at falde over en tråd, der tilsyneladende er skrevet af "stemmen i mit hoved" (NoNig).

Jeg har haft en masse spekulationer i samme retning. Mine valgmuligheder er bare enten 42X10Y eller 50PQ3000 (ligger i nogenlunde samme prisleje).

Jeg har læst mig skeløjet og halvskaldet i flere fora, men synes at jo mere jeg læser, jo mere flyder det hele sammen.

Jeg har brug for en skærm til meget blandet brug - TV / DVD / Wii. Sidde-afstand = 3 meter.

Jeg er ret glad for LG's design og vild med tanken om en 50" men jeg kan jo godt fornemme at der er rigtig mange herinde der er rigtig, rigtig glade for X10 - det er næsten sådan en "universal-løsning" for dem der er i tvivl..

Synes ikke rigtig at jeg kan finde nogen der deler ud af erfaringer med PQ3000-serien. Er det fordi at det kun er uvidende bøv-nakker (som mig selv) der overvejer dem? Nogen må da købe dem..?!? ;;)

Har du (NoNig) besluttet dig for noget? Og hvis: Hvad og hvorfor?

:s
Af NoNig
#80956
Jeg kan nok bedst svare på det sidste først og tage det andet bagefter.

Mit valg faldt, mere eller mindre tilfældigt, på et Sterling 37" LCD TV til kr. 1.500,- (auktion på eBay). Min svigerfar købte det for kr. 3.000,- sidste år, FullHD og hele pivtøjet. Allerede dengang var jeg ret imponeret over TV'ets farvegengivelse og ikke mindst mangelen på billedbehandling. Noget jeg selv er stor tilhænger af.

Samsung, Philips osv. giver mig spat med alt det klaps der skal deaktiveres før billedet er hæderligt, og hvori ligger så pointen i at købe for kr. 10.000,- billed-"forbedrende" elektronik, når det alligevel skal slukkes?!

Anywho.

Det er et ganske (i Flatpanels-regi) tarveligt TV. Ordinært design (sort finish) og middelmådig sortgengivelse. Men, når det er sagt, så står farverne bare pissehamrende godt.

Der skal noget anstrengelse til for at se forskel på Sterling TV'et og min Eizo S2411 og uden sammenligningsgrundlaget, synes jeg helt klart at billedet er rigtig godt.

Selvsagt kom jeg jo derfor lidt fra alt det med plasma. Ikke fordi jeg har skiftet side, for jeg er stadigvæk lidt forelsket i plasmateknologien, men til dén pris (altså de kr. 1.500,-) skal man være mere end almindeligt teknikliderlig for at sige nej.

Mere entusiast er jeg sgu heller ikke, så på dén måde dækker mine bevæggrunde nok også de resterende 90 % velfungerende mennesker i Danmark.

*host* spøg til side *host*

Jeg ser ikke TV, overhovedet. Enten spiller jeg PS3 eller så kører der en film. Dog kunne jeg let forestille mig, at Sterling'en let vil kunne falde igennem på TV-fronten, ingen tvivl om det.

Mht. LG og Panasonic.

Jeg har været ude og kigge lidt mere på div. plasma-TV og sammenlignet med markedet generelt (der er ret uniformt i sin designfilosofi, ja jeg fristes nærmest til at sige... fucked up kedelig) er Panasonic'et ikke så ringe at se på. Selv når det er slukket.

Det kan godt ske at man kan måle sig frem til ditten og datten og justere på jeg ved ikke hvad. Faktum er, at de fleste af os kun har éet TV i stuen - så hvorfor overhovedet se sig skeløjet på spec. når man er lige så godt tjent med det man synes er pænest?

Mit råd til dig er, det evindeligt kedelige: "Tag ud og kig på dem". Lad være med at fokusere så meget på billedkvalitet for meget af det afhænger af kildematerialet. Jow jow, nogle fjernsyn er bedre til TV-kiggeri end andre, men - personligt - jeg føler ikke det store placebo-behov for at se TV2 nyhederne med alt lir på maks.

Sæt et budget, tag i Elgiganten, Fona, what-ever og tjek modellerne ud *irl* - åbenbart er Panasonic gode til at lave TV, men enormt dårlige til at hyre en god produktfotograf. Og det er blot éet eksempel.

Mit TV kostede mig kr. 1.500,- så derfor har jeg heller ikke haft kvaler ved at give det med en skuresvamp (lidt alá dem fra køkkenet med en ru grøn side), så det ikke var så glossy i det.

Jeg sidder små 2-2.5 meter fra mit TV og føler at jeg nok godt kunne have købt mig et +42" TV uden dårlig samvittighed. Men som tingene er nu gider jeg reelt ikke at bruge yderligere penge på fjernsyn.

Hvis jeg må komme med et altoverskyggende råd, når du læser div. anmeldelser og brugerkommentarer, så kig efter de negative comments. Det er ofte dér de rigtig gode pointer gemmer sig.

Eksempelvis:
"Mit TV summer"
"Billeder flimrer lidt"
"Lampen er alt for skarp og generer"

Folk der er glade for sine ting har ofte svært ved at fokusere på de negative aspekter der kan irriterer en anden bruger af selvsamme produkt.

Mit Sterling TV summer lidt, men "heldigvis" larmer min PS3 mere end TV'et og det er oftest kun når TV'et er kold. Efter et kvarters tid skal jeg skrue helt ned for lyden og gå hen til TV'et for at høre det.

Menuen er enormt spartansk og lader en del tilbage at ønske for en "jeg vil bare kunne indstille og kalibrere alt, selvom jeg ikke fatter en skid af noget som helst"-nørden.

Men... billedet er oprigtigt og ærligt - og sådan vil jeg gerne have det.

Nåja.

Design: LG
Billedkvalitet: Panasonic

Og hvis pengene ikke var et issue, så havde jeg nok overvejet at købe et par af modellerne med hjem, lege med dem en 14-dages tid og finde frem til det jeg bedst kunne lide.

Desværre er jeg ikke millionær, så jeg må nøjes med at købe et af gangen.

Når tiden kommer, så virker Panasonic dog til at have det bedste tag i mig. Jeg venter blot på en matsort model - så ryger Sterling TV'et videre til min svorger der skal få det foræret. Så bliver han glad :-)