Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af henhoy
#75980
Hej

Jeg vil hører om der er nogen som kan komme med lidt kommentarer.

I mit hjem har der aldrig været andre fladskærme end plasma tv, men af nedenstående årsager overvejer jeg om lcd skal tages med i betragtning.

Mit første ikke HD panasonic plasma tv, led af nogle "grønne tåger" under visse forhold.

Plasma tv nummer to, et LG købt hos elgiganten, led voldsomt af retention og blev siden hen kasseret af andre årsager, af det forsikringsselskab som der var tegnet en forsikring gennem da tv'et blev købt.

For ca en måned siden fik jeg så et 50" full HD Samsung plasma tv, som erstatning af forsikringsselskabet, dette tv lider en lille smule af retention, tv'et har derudover diverse problemer såsom at det tænder uprovokeret, skifter fra hdmi til analogt tv, midt i mens jeg ser en film.

Grundet de sidst nævnte problemer har Samsung valgt at kredittere tv'et til elgiganten, og så snart de har hentet tv'et og kreditteret det til elgiganten skal jeg have fundet et tv hos elgiganten igen, og jeg har fået at vide at jeg ikke behøver vælge det samme igen.

Mit dilemma er, at da jeg ikke har haft et plasma tv som ikke har lidt af en eller anden form for problemer, bør jeg så måske overveje et lcd i stedet for. (jeg er klar over at lcd heller ikke er uden problemer)

Mit forbrugsmønster er som nedenstående.

50% tv via Yousee HD selector, udsendelser så som Hammerslag, Kender du typen, Sasliga fodbold og Champions League.

50% dvd og bluray via Sony PS3.


Der er tale om at jeg har op til 13.000 kr at købe et tv i minimum 42" hos elgiganten for.

På forhånd tak for alle input.


Venlig hilsen

Henrik
Af Ponduus
#75981
Jeg kan ikke se hvorfor du skulle skifte fra plasma? De problemer du opstiller har jo intet med plasma teknologien at gøre, men på grund af dårligt produceret tv og lidt uheld.

Jeg kunne forstå det hvis du havde store problemer med genskin eller at du ville til at surfe eller arbejde med tekst fra en computer på skærmen.

I mine øjne ville du skifte unødvendigt ud og miste en god del billedkvalitet for at undgå nogle problemer du kan få med alle tv.

Hvis du har meget fokus på retention så overvej et Panasonic. De er mere resistente overfor retention end LG og Samsung er.
Af velsing
#75992
Panasonic V10, så burde du være en glad mand igen.. :-) kan vist fås til omkring 13k...