Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Peter K
#74327
Hejsa

Jeg har fundet dette forum og håber på et kvalificeret svar. Det lader til at være stedet, man kan få det i hvert fald :-)

Jeg vil gerne have en ny skærm - 46" skal det være. Valget er faldet på Samsung (UE46B8000), der lader til at opfylde de krav, jeg har; fornuftigt design til at hænge i stuen, men også en god billedkvalitet.

Dog er jeg kommet lidt i tvivl, om modellen er den rigtige - der er jo trods alt 3.500 kr. at spare, hvis man nøjes med 6-serien, og jeg har ikke behov for DLNA, da jeg har et mediecenter (men omvendt har jeg ikke noget imod at få det med heller).

De ting, der derfor skal være afgørende for valget er hastigheden og billedkvaliteten. Jeg synes desværre, at mange nye skærme er utroligt langsomme i navigering i menuer og sådan, så hvis den ene af modellerne er hurtigere end andet (det regner jeg ikke med), vil det være positivt. Noget andet er selvfølgelig billedkvalitet. Det vil jeg også gerne betale for. 8'eren er 200 hz, men er det noget værd?

Jeg læste også herinde, at der har været sløring på de første modeller; lider nogle af dem stadig af det, eller er det løst for dem alle?

Så lidt håb til at afgøre, hvilken model, jeg skal kaste min kærlighed over.

Velbegrundede alternativer er selvfølgelig også velkomne. Jeg erkender, at det ikke er det emne, jeg ved mest om...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74328
Der er ikke rettet noget mht slør på nogen af modellerne. Det er stadig lige godt eller skidt. 200 Hz er ikke noget du bør prioritere. Det virker ikke særlig godt og det anbefales at slå det fra.
Af Peter K
#74332
Mange tak, så kan jeg vist godt nøjes med den mindste serie.

Et sidste spørgsmål. Hvis jeg søger på nettet, findes der mange forskellige modelnumre. De ender på henholdsvis 00/50/70. Det er dog ret svært at finde oplysninger på, hvad der er hvad.

Er 00 den sorte - og 50/70 så varianterne med farvede kanter?

Se fx hvad jeg mener på:
http://www.hifipriser.dk/Search/General ... 6B*&sp=all (nogle af forhandlerne er udenlandske, så ville sikre mig, at det ikke er andre modeller)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74346
Tallene hentyder til farven, men derudover skal modelnummeret også ende på XXE for at være dansk.
Af ABoehm
#74347
Jeg vil anbefale dig at tage ned i Fona eller lign. og se de forskellige skærme ved siden af hinanden. Det kan man f.eks. på Strøget i Kbh. Jeg havde præcis den samme problematik som dig, men efter at have set hvor meget bedre farve-gengivelsen er på 8000, vælger jeg helt sikkert denne model.

Ps. Jeg har ikke meget forstand på TV, men jeg kan sagtens med med mine øjne hvad der er pænest :)

Hilsen Anders
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74351
Lige en advarsel: Det er muligt, at man kan se hvad der står pænest i butikken, men hvis man ikke på forhånd har styr på hvordan de forskellige TV er sat op, så hjælper en side-by-side sammenligning ikke noget. Hvis nogen har rodet med den éne model, og indstillet den nogenlunde korrekt, og andre har gjort det modsatte med en anden, så vil der være MEGET langt imellem dem. Jeg kan eksempelvis få mit eget TV til at stå utroligt forskelligt blot ved at skifte mellem to TV-profiler, såsom "Dynamisk" og "Film". I "Dynamisk"-indstillingen ville jeg til enhver tid have rynket på næsen af et Pioneer-TV.

Dermed ikke sagt, at man slet ikke får noget ud af, at se et TV i virkeligheden, men hvis ikke TV'ene er indstillet het korrekt, så lover jeg dig for, at dine øjne ikke er gode nok til at spotte alle fejlene, eller vurdere hvad der kunne rettes på. Der er ret stort potentiale for at få et markant bedre billede vha. en kalibrering, og dét potentiale har du jo ikke en chance for at vurdere i en butik.

Vi har en artikel, der omhandler de fejl man typisk vil løbe ind i når man ser på TV i butikken:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1225350000

Med alt dette sagt, så kan 8000-serien nu stadig godt være bedre end 6- og 7000-serien. Det var ikke dér jeg ville hen.
Af wium
#74362
Jeg er selv i samme situation og overvejer enten 7000 eller 8000 dog 40 tommer. Havde først besluttet mig for 7000 - UE40B7070, men blev så noget bekymret for det slør som der omtales i anmeldelsen her på flatpanels.dk. Har derfor fået øjnene op for UE40B8050 med 200 hz, men hvis I siger at dette ikke mindsker slør af betydning er der jo ingen grund til at smide ekstra penge efter det. Nogen råd?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74368
Sløret er en effekt af, at Samsung ikke har fået trimmet softwaren i TV'et ordenligt ind, så det kan godt være, at det er bedre på 8000-modellen. Du kan jo også risikere, at du slet ikke ser det som et problem i almindelighed.
#74396
Har set andre fora hvor man har testet forskellen på 7000 og 8000. Flere påstår at 8000 har et bedre billede og at LCD panelet er en bedre type end 7000. Det har jeg dog ikke kunnet få verificeret af Samsung support.
Man må dog antage at skal LCD skærmen kunne opdatere med 200 Hz, så kræver det jo at panelet kan følge med og dermed skulle det ikke være så sandsynligt med slør / efterslæb (eller hvad det hedder i fagsproget). Også selvom man slår 200 Hz funktionaliteten fra.

Vær opmærksom på at fjernbetjeningen er radiostyret på 8000 og ikke infrarød som 7000, hvilket har den fordel at man ikke behøver at løfte fjernbetjeningen fra bordet for at skifte kanal osv.


Se øvrige tråde mht forskellen på de 2 modeller.
Af Peter K
#74594
yakken, kan du uddybe lidt mht. modelnumrene. UE46B8050 ser på samsung.dk ud til at have en sort/neutral kant (det er den, jeg ønsker), men for alle de mindre modeller, er modelnumrene, der ender på 50, med rød kant.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74609
Gør I endelig arbejdet for mig. Jeg får ikke en øre for arbejdet her på siden.

200 Hz kræver desuden ikke at panelet er hurtigt. Elektronikken venter ikke på, at krystallerne når på plads, så der er ingen garanti for hastigheden på den konto.
Af BrianH
#74611
Ponduus skrev:Vi har en tråd herinde lavet af en gut fra Samsung. Han burde vide det.

http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... 2&start=20

Ikke for at gøre Yakken arbejdsløs, men når vi nu har en sådan tråd, ville jeg lige gøre opmærksom på det :)

Ham gutten der får det det til at lyde som om han repræsenterer verdensfirmaet Samsung, men staver som var han 11 år :)