Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af bsrflad
#74361
Nu skal der snart tages en beslutning. Har i dag et B&O MX 8000 som vi er meget glade for. Men overvejer at investere i en fladskærm i stedet for køb at en digital boks. Modtager TV via tag antenne og parabol (UK freeview). TV'et skal stå i en lys stue med ca. 3 m afstand til tv'et. Bruges til alm. fjernsyn, konsol tilslutning og dvd. Vil gerne på sigt kunne tilslutte pc eller andet for at afspille film, billeder, video fra pc. Budgettet siger 5000 - 7000.
Har kigget lidt på følgende modeller ->

Sony 40W5500
Panasonic TX-P42X10
eller hvis der er lidt flere penge i kassen
Panasonic TX-P42G10

Erfaringer, bud er meget velkomne
Af Mons
#74365
Billedkvaliteten er, efter min mening, klart bedst på plasmapaneler!
Med dine kriterier og siddeafstand ville X10 sagtens kunne indfri dine forventninger - og mere til!

G10 er jo storebror til ovennævnte, og her får du lidt bedre billedkvalitet - primært shadowdetail. Men hæng dig ikke i at det har FULL HD - i 42" og på tre meters afstand har det praktisk taget ingen betydning..

Har selv X10 med tre meters siddeafstand - og skærmen sparker stadig r.. med HD-materiale..

Mht. at du har en lys stue - så frygt ej.. Hvis ikke det har været et direkte problem med dit B&O, så bliver det heller ikke et problem med plasma.. ;)

God jagt!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#74369
Ja, hvis B&O-TV'et ikke har givet problemer med genskin, så bør det ikke være din største bekymring. Mit eget MX7000 gav mere genskin end mit nuværende på trods af, at skærmfladen er adskillige gange større. Jeg har vinduer i hele facaden mod både øst og vest, så jeg har sol i stuen hele dagen (undtagen ved middagstid).