Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af LasseH.
#69051
Hej,

Jeg sad den anden dag, og undrede mig over, at ved mit ny indkøbte Sony KDL-32W5500, så kan man under billed indstillinger sætte en masse ting fra eller til, og jeg kunne godt tænke mig, at vide hvad det gør.

De ting jeg undrede mig over:
Støjreduktion - hvad er det lige præcis det gør?
MPEG støjreduktion - hvad er det det gør?

og så var der motionflow, men det tror jeg nok jeg har forstået korrekt: Altså det får billedet til at flyde mere naturligt, right?

Håber i kan svare mig på disse spørgsmål,
Hilsen Lasse :).
Af RogueAgent
#69053
Støjreduktion gør reelt det samme som "smooth" funktionerne i billedbehandlingsprogrammer som Photoshop og paintshop pro - dvs. det glatter billedet ud for at komme finkornet støj/urenhed i billedet til livs. Prisen er detaljegrad og opløsning i billedet, og derfor gør det i mange tilfælde mere skade end gavn.

Mpeg støjreduktion gør for såvidt det samme, men er bare målrettet mod de komprimeringsfejl der kan opstå i mpeg komprimerede billeder, dvs. pixellering/blocking osv. Støjreduktionen prøver så at glatte billedet ud og "gætte" på hvad der burde være i stedet for firkantede blokke. Igen gør det som regel mere skade end godt er.

Det samme gælder flere "smarte" features som edge enhancement (fremhæver kanter i billedet, så det umiddelbart virker skarpere - men igen på bekostning af reel detaljegrad, og får generelt nemt billedet til at se kunstigt karikeret ud), dynamisk kontrast osv.
Af LasseH.
#69055
Okay, mange tak for den gode formulerede forklaring :).

- Så dvs. at det ikke er noget, der reelt vil gøre billedet på tv'et ret meget bedre? - altså selve billedet.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#69062
Støjreduktion og skarphed har størst berettigelse på analoge signaler. Så snart signalet bliver digitalt, så skulle der ikke længere være brug for at benytte disse funktioner. Man kan så, af andre årsager, foretrække at tilføje lidt skarphed til sit billede selv, men det må jo stå for egen regning.
Af LasseH.
#69126
Nå, det gav pludselig en mening i forhold til mit tv forbrug :). - Synes ikke vores analoge signal er ret godt, så jeg kan da forsøge mig med at justere lidt på de ting.
Af LasseH.
#69127
Nå, det gav pludselig en mening i forhold til mit tv forbrug :). - Synes ikke vores analoge signal er ret godt, så jeg kan da forsøge mig med at justere lidt på de ting.