Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af TvHomer
#68907
Nu da pioneer har indstillet produktionen/er gået konkurs er der så ingen der er nervøse hvis deres nuværende pioneers skulle gå i stykker og det måtte vise sig at man ikke kan få nye reservedele?
Af xcardman
#68908
du har jo udtalt at de har masser af dele i overskud.

Når man køber en hvilken som helst skærm i dag, er den jo også udgået til næste år. Kan de så skaffe dele til dem?
samme problem.

Pioneer er jo ikke stoppet som firma.

de 20000 jeg gav for min er jo ingen ting værd om 2 år.
Jeg mistede 5000 på min første px80.
Når en pioneer er over et halvt år gammel, har jeg faktisk aldrig hørt om problemer med dem. heller ikke deres gamle modeller tilbage fra 2006.
men alt teknik kan jo går i stykker, Men en pioneer lader til at være meget holdbar.
Af TvHomer
#68912
Nej, det var vist Yakken der udtalte sig om reservedele :)

Er der nogen der har haft problmer med hakken ved afspilning af film på pioneer´en fra computeren via hdmi? Synes MiV skrev noget herom i en anden tråd.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#68915
Ja, det er jo klart, at lagrene ikke kan holde reservepaneler til alle solgte TV. Det er en risiko man må leve med, og så krydse fingre for, at TV'et ikke går i stykker efter de to års garantiperiode. Inden de to år, må det jo være Pioneers hovedpine hvad de vil stille op hvis reservedelslageret er tomt - om det så hedder pengene igen eller hvad, vil jeg ikke gisne om.
Af TvHomer
#68936
Yakken: Har du oplevet problemer med at afspille film fra computeren via hdmi?

Ved du i øvrigt hvor jeg kan læse nærmere om PDP+ servicen fra officiel pioneer side?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#68965
Jeg har ikke nogen PC tilsluttet mit TV, da jeg ikke har nogen film liggende. Jeg ser alt mit materiale via BluRay, så dér kan jeg desværre ikke hjælpe.

Jeg har ikke nogen PDP+ links til dig, og da mit eget ikke engang fik brochuren med, så aner jeg ikke hvad der står deri. Jeg ved dog, at man blot kan bruge sin faktura som bevis ved et servicetjek.
Af urbananen
#68966
Meeeen, hvorfor bekymre sig om noget som aldrig bliver et problem ;) ..
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#68969
Min har været byttet én gang... pga. uendeligt mange pixelfejl. Faktisk var det det lidt af en rekord kunne jeg forstå på servicechefen ude i Herlev. Fedt at sætte rekord :)
Af Ponduus
#68974
Nu bliver man jo lidt nysgerrig. Hvor mange var der så ? :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#68982
10 hvoraf den ene ikke helt kunne beslutte sig for altid at være blå, så den blinkede blåt, hvilket var ret let at spotte uanset hvor man sad... 5-6 af dem var røde.
Af TvHomer
#69025
Niels fra Pioneer har mailet mig en brochure om pdp+ servicen:

Vi byder dig velkommen til Pioneers plasma-verden og takker for dit valg, som vil skænke dig en helt ny og virkelig
oplevelse når du ser på TV, DVD-film, Internet, spiller spil eller kigger på dine feriebilleder.

At du har købt et plasma-TV som bygger på tidernes mest innovative plasma-teknologi og som er fuldendt på alle
måder, betyder også at du kan stille forventningerne til købstrygheden endnu højere. Så hvis "det umulige " skulle
ske, og du mod forventning får et problem, så har du adgang til udvidet service og support.

PDP+ Bedre service punkt for punkt
Den indbyggede kvalitet som Pioneers Plasma-TV repræsenterer gør at vi giver udvidet service og support i to år.
Konceptet som giver dig den totale købstryghed kalder vi PDP+ og udvider den allerede høje service standard punkt
for punkt. PDP+ omfatter alle Pioneer Plasma-TV, solgt af en af Pioneer Danmarks autoriserede forhandlere til privat
brug i Danmark. Og giver dig alt dette - udover grundgarantien:

+ Dit plasmaproblem får altid højeste prioritet
+ Respons indenfor 72 timer (hvis fejlen er anmeldt inden kl 12)
+ Fri låne-plasma ved behov medens reparationen udføres
+ Reparation i hjemmet (for geografisk tilgængelighed i Danmark,
se www.pioneer.dk/plus)
+ Fri produktreparation i to år
+ Frie transporter i forbindelse med service
+ Fri fragtemballage ved transport
+ Fri telefonsupport via vor tekniske helpdesk (se herunder)
Teknisk helpdesk

For at understøtte installation og anvendelse fuldt ud, får du hurtig og kyndig telefonsupport via vor
tekniske helpdesk på telefon 43555461.
Åbningstiderne findes på www.pioneer.dk/plus.
Online service
Gennem vores online-service på nettet - www.pioneer.dk får du også nyttige tips om installationen og håndteringen
samt udførlige svar på dine plasma-og hjemmebio spørgsmål via vores FAQ. Du kan også skrive din fejlangivelse
via nettet på www.pioneer.dk/plus.