Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af allankvist
#68170
Jeg har de seneste par år fulgt lidt med i hvad der sker på fladskærmsfronten for at købe en når teknologien er moden.

For ikke så lang tid siden kom Sharp med modeller hvor responstiden var helt nede på 5ms og jeg begyndte at overveje dette mærke. Nu har jeg set en reklame fra Elgiganten tror jeg, hvor flere modeller fra flere mærker står til en responstid på langt under 0,1ms. Kan man tage dette seriøst, således at 5 ms idag er håbløst langsomt?

Noget som for mig er mere vigtigt er betragtningsvinklen Alle de fladskæme jeg har set bliver hvidlige i billedet blot man flytter sig en snule til siden og helt mælkeagtige hvis man sidder lidt mere skråt på.

Derfor vil jeg gerne vide hvilke mærker der PT har de bedste betragtningsvinkler. og hvis nogen kan forklare mig hvad opgivelserne egentlig betyder vil jeg blive meget glad. Hvis et TV feks. er opgivet til 178 grader Betyder det så blot at der ved denne vinkel kommer et minimum af lys og svarer dette til en brugbar betragningsvinkel på måske 10 eller nærmere 20 grader?
Venlig hilsen!
Af Illgor
#68172
LCD skærme har en typisk responstid på omkring de 5ms (kan variere fra ca 3 og op)
Plasma skærme derimod har en responstid på omkring 0.001 ms.
Dog kan man ikke konkludere direkte at lavere responstid giver mere flydende billede, for idag er der mange ting som kan forbedre tiderne.
Læs meget mere omkring det i afsnittet om teknologi.
Når du har læst der så kan du jo stille en masse nye spg som du evt ikke fik besvaret.
Mht betragningsvinkler så er plasmaskærm igen dem hvor der nærmest ikke går noget tabt uanset hvilken vinkel du ser dem fra, hvorimod LCD skærme alt efter panel mister en betydelig del af kontrast og farver mm.
Men læs i afsnittet og du vil blive meget klogere... ;)
Af allankvist
#68175
Takker! :)

OK Så er 5 ms altså middel for lcd-tv og opgivelser af betragtningsvinkler ubrugelige.

Jeg har dog ikke så meget lyst til at købe plasma af hensyn til strømforbruget - Jeg har hørt at EU vil forbyde plasma af samme grund eller i hvert fald sætte en maximumsgrænse for strømforbrug som Plasmaskærme ikke kan overholde.

Derfor vil jeg gerne vide hvilke LCDTV-fabrikater der har de bedste betragtningsvinkler.
Venlig hilsen
Af RogueAgent
#68176
Du kan læse lidt her om forskelle på plasma og lcd - herunder en del om betragtningsvinklen: http://www.displaymate.com/LCD_Plasma_ShootOut.htm

Mht strømforbruget på plasma, så husk på at deres strømforbrug varierer med hvor meget lys de skal afgive - og normalt angives den maksimale strøm de kan trække. Så hvis en plasmaskærm angives til f.eks. 450 watt, så vil det kun være tilfældet hvis den konstant skulle vise en helt hvid skærm, lys skruet op til 100% og lyden skruet op til max mens der spilles hvid støj. Det ville man hurtigt blive træt af. ;;)

Det reelle strømforbrug ligger typisk mellem 30 og 50% lavere en max angivelsen, og dermed tættere på typiske LCD TV i samme størrelse end man skulle tro.

Oveni dette bruger de nyeste plasmapaneler, f.eks. Panasonics NeoPDP paneler væsentligt mindre strøm end ældre paneler.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#68182
Vi har jo en række informationer liggende på forsiden, som beskriver eks. specifikationerne for et fladskærms-TV. Du kan se hvad betragtningsvinklerne og responstiden betyder her:
http://www.flatpanels.dk/hvad.php

Der findes svar på mange andre ting hvis du kigger i menuen på venstre side.

Og hvis du har læst at plasma forbydes, så har du nok overset den opfølgende artikel, hvor denne udtalelse blev trukket tilbage igen. Det forbydes ikke.
Af xcardman
#68198
Du kan ikke få begge dele. Men hvis du søger et 37 tommer og i plasma, bruger det jo mindre end et 32 tommer crt tv.
ellers kommer du til at vente på et oled om mange år.
en panasonic plasma 37x10y opfylder jo alle krav.