Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#6572
Så er tiden (og pengene) kommet til at jeg vil gå over til en fladskærm. Har længe undersøgt marked og og kigget med på siden er gennem de sidste par måneder. Har læst lidt om paneler osv.

Jeg har nu en CRT 19" Samsung SyncMaster 950p og skal skifte den ud til en flad skærm, med bedre strømforbrug og mere plads på skrivebordet til følge.

jeg har selv fundet denne: Samsung SyncMaster 214T
men ved ikke om det er det rigtige valg. Har altid haft noget for Samsung, dog har deres støjniveau altid generet mig. De hyler! Hvordan er det med støj fra fladskærme. Jeg sidder nemlig med en 99,9% lydløst pc. og det eneste jeg kan høre er summen fra skærmen.

Den skal også kunne holde til at være tændt i ca. 15 timer om dagen, da vi er flere i familien som bruger den på tværs af døgnet.

jeg skal kunne spille nyere spil uden problemer, dog ikke de mest krævende (foreløbigt. har jeg kun et radeon 9600pro 128mb) Ellers bruges den mest som almindelig desktop/internet pc. Redigere dog lidt billeder i photoshop engang imellem. og laver nogle hjemmeside olign.

Strømforbruget må heller ikke være for højt. Min Samsung nu bruger 110w og jeg vil allerhelst ned i 50w +/- 10w, dette er nemlig også grunden til skiftet.

Hvilken vil I anbefale. Max prisen ligge nok på 6.000 men hvis man skal smide en 500-1000 mere for at få drømme skærmen må man jo det.
Til sidst skal det lige siges at jeg gerne betaler for kvalitet og stiller "høje" krav til billed kvalitet. Har da også kigget på nogle som EIZO (findes der bedre/billigere ?) men der er prisen lidt for høj.

Sikke en masse spørgsmål, håber nogle vil hjælpe mig til købet at FLADSKÆRMEN

med forbehold for slå fejl
mvh. Michael
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#6577
214T vil være et rigtigt godt valg, hvis du vil have høj kvalitet og et godt billede.

Jeg går ud fra at du har udelukket de Dell skærme der sælges i samkøb (se tråden her i forum)? Der kan du få en 24" widescreen til 6200 inkl. fragt.

Edit: 1 tråd er nok! Jeg har slettet dit andet indlæg.
Af vipez
#6601
Har ikke lige kunne finde ud af det med Samkøb af DELL, tør man stole på "ham" Osv. ?
Hvordan er Dell i forhold til 214T ?

Og skal jeg vælge widescreen når jeg ikke vil se film ?

ang: Dit edit.
Der var en sql fejl i første tråden jeg kunne ikke åbne den og sendte en email til [email protected] for at få ordnet det.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#6607
Du handler direkte med Dell og ikke med en privatperson. Du vil købe skærmen på samme måde som du gør via hjemmsiden, så det er ikke noget du skal sætte spørgsmålstegn ved.

24" widescreen modellen har en opløsning på 1920x1200 hvilket svarer til at putte en kvart 20" skærm ekstra på siden af 214T skærmen. Personligt kan jeg godt se fornuften til desktop-arbejde, men dit grafikkort vil ilkke kunne trække spil i den opløsning. Det vil dog heller ikke kunne trække spil i de 1600x1200 som 214T kører med, så i den henseende er du lige vidt.

Farverne på de to skærme er fortrinlige om end ikke på højde med de dedikerede grafikerskærme til 10K. Personligt ville jeg smide ekstra kroner for Dell tilbuddet, men hvis du ikke når at bestemme dig inden tilbuddets udløb, så var 214T også mit personlige førstevalg.
Af vipez
#6610
har nu bestemt mig for dell.

men ved ikke om det skal være 20" eller 24" og

er 24" meget stort ? sidder jo med min 19" crt nu og skulle gerne have mere skrivebordsplads...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#6612
Du får ca. 75% mere areal med en 24" ift. en 19" skærm og ca. 50% mere areal med en 20" ift. en 19". Widescreen modellen giver dig mulighed for at have 2 A4 sider i størrelsen 1:1 stående ved siden af hinanden på skærmen - dvs. "som at være der selv" :)

Så ja: En 24" er meget stor. Rammen er ca. 60 cm i bredden og 61 cm i selve skærmdiagonalen.

Jeg har dog ikke hørt helt så meget ros om 20" modellen som jeg har om 24" modellen.
Af vipez
#6615
takker for svarene, de var meget brugbare.