Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#62401
Jeg har ikke kunne finde svar på følgende spørgsmål herinde.

Hvis man har et 16:9 format tv - medfører det fine nye TV-signal, der indføres til efteråret, at der ikke længere vil være sorte bjælker omkring eksempelvis film på TV-kanalerne.

Spørgsmålet er stillet af et nærigt familiemedlem, der ikke kan se logikken i at skulle bruge mange tusinde kr. på en skærm, hvor halvdelen bare viser sorte bjælker(zoom er ikke guds gave til menneskeheden).

Jeg kan ikke svare på spørgsmålet. Kan i?
Brugeravatar
Af Filip_kbh
#62402
Hvis man har et 16:9 format tv - medfører det fine nye TV-signal, der indføres til efteråret, at der ikke længere vil være sorte bjælker omkring eksempelvis film på TV-kanalerne?
Svaret vil generelt være ja, hvis man modtager signalet digitalt. Der er dog en del ubekendte, f.eks. er nogle film jo bredere end 16:9-formatet og her vil der heldigvis stadig være sorte bjælker foroven og forneden. Der kan også være enkelte film der ikke bliver udsendt anamorft, og her vil der så være bjælker hele vejen rundt :-(.

Hvis du derimod stadig modtager signalet analogt, f.eks. i en antenneforening, vil svaret være nej. Det afhænger altså helt af hvordan du modtager dit tv-signal og kildematerialet.

Jeg modtager selv digitalt, og langt det meste er uden sorte bjælker. Det er faktisk næsten kun Animal Planet og Discovery der har for vane at sende i det tåbelige 14:9-format (vel at mærke uden at flagge det korrekt) hvor der så er bjælker hele vejen rundt, og man må bruge sit tv til at zoome ind.

Jeg går ikke ud fra at dit indlæg går på 4:3-udsendelser...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#62406
Uanset hvad, så vil ældre udsendelser ikke kunne vises i ægte 16:9, hvilket også er ret tydeligt når man ser arkivoptagelser på eks. DR. Med digitalt TV er det dog ikke længere nogen katastrofe, da selve kanalen kan sendes i ægte 16:9 format, uden at du bruger båndbredde på sorte bjælker til ære for 4:3 fjernsynene. Disse bjælker kan en digital boks selv tilføje hvis det skulle være nødvendigt.

Men det kan altså ikke lade sig gøre at trykke et 2.35:1 format om til 16:9, og hovedparten af filmudgivelserne leveres ikke i 16:9 formatet, men derimod noget henad 2.35:1.

En tilføjelse til kanaler, der ikke sender i korrekt format: 6'eren kan da vist heller ikke finde ud af at sende ægte 16:9, eller er det blot meningen at der skal være bjælker overalt?
Brugeravatar
Af Filip_kbh
#62411
En tilføjelse til kanaler, der ikke sender i korrekt format: 6'eren kan da vist heller ikke finde ud af at sende ægte 16:9, eller er det blot meningen at der skal være bjælker overalt?
Interessant. Jeg modtager digitalt 6'eren via Yousee. Her er der ikke sorte bjælker overalt. Til gengæld er billedet mast gevaldigt sammen fordi de flagger det som widescreen i stedet for 16:9. Her må man altså igen selv trykke på en knap for at få vist billedet korrekt.
Af snadepind
#62414
Det lyder som om, at det nye digitale signal har mulighed for at specificere for modtageren, hvilket format materialet udsendes i. Derefter er det så er op til en box eller fjernsynet, hvordan billedet vises på skærmen. Er det korrekt?

Jeg kan godt se, at det kan være en udfordring for TV kanalerne, at de fleste fjernsyn er 16:9, mens gamle programmer sandynligvis er 4:3 og film kan være i biografen brede format.

Hvilket format bruges til TV produktioner? Man kunne jo håbe på, at TV selskaberne producerede deres materiale i 16:9, så vi kunne få fuld skærm uden forvrængninger.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#62417
Filip_kbh: Ja, det var nu også flaggingen jeg lidt kluntet forsøgte at henvise til.

snadepind: Flere og flere TV-producenter går over til at optage og udsende i bredformat. DR har eksempelvis gjort det i et stykke tid og flere af TV2's kanaler er fulgt efter. På det digitale sendenet kan du således sende et fuldt 16:9 format signal, som du så efterfølgende kan vælge at tilføje bjælker til i de fleste eksterne bokse, så du alligevel kan vise det på et alm. TV. Den mulighed får du ikke via analoge signaler. Hvis producenten vælger at sende et fuldt 16:9 format hér, så får du et billede, der ikke ser korrekt ud på 4:3 format TV. Løsningen har da været, at TV-selskabet selv sætter de sorte bjælker på, hvilket jo betyder at alle os med 16:9 TV lider under en lavere vertikal opløsning, da de sorte bjælker jo er hardcoded i signalet (og dem skærer TV'et selv væk).

Når DR sender udsendelser, der er skudt i 4:3 format, så sætter de dog selv sorte bjælker i siderne. Man kan ikke vinde på alle fronter, så hvis man har omlagt til at udsende i 16:9, så går det naturligvis ud over 4:3 udsendelserne.
Af snadepind
#62487
yakken skrev: Man kan ikke vinde på alle fronter, så hvis man har omlagt til at udsende i 16:9, så går det naturligvis ud over 4:3 udsendelserne.
Følgende ville ellers være smart:

Bamses billedbog - 4:3
TV avisen - 16:9
Film - 2.35:1

Ethvert program udsendes i kilde materialets format og vi vælger så selv hvordan de skal vises.

- Kan det ikke teknisk lade sig gøre?
- Er det modellen vi er på vej imod eller vælger TV-stationerne at skalere det hele for os til 16:9?
Af xcardman
#62489
snadepind skrev:
yakken skrev: Man kan ikke vinde på alle fronter, så hvis man har omlagt til at udsende i 16:9, så går det naturligvis ud over 4:3 udsendelserne.
Følgende ville ellers være smart:

Bamses billedbog - 4:3
TV avisen - 16:9
Film - 2.35:1

Ethvert program udsendes i kilde materialets format og vi vælger så selv hvordan de skal vises.

- Kan det ikke teknisk lade sig gøre?
- Er det modellen vi er på vej imod eller vælger TV-stationerne at skalere det hele for os til 16:9?
synes du ikke bamse er fed nok i forvejen, han vil jo se ud som en ballon i 16:9. Ethvert program skal udsendes i kilde materialets format. Det skal en TV-stationen overhovedet ikke pile ved.
Problemet er de TV-stationerne som ikke kan sende i 16:9, der bliver alt 16:9 jo sendt forkert.