Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#60467
Jeg undrer mig meget over at jeg ikke kan finde nogle (pæne) aktive højtalere, der ville være velegnet til at benytte sammen med et fladskærms-tv.

Der er ikke en tilfredsstillende lyd i mit Sony 26T3000 samt i et for tiden lånt LG 32PG6000. Det samme er vist stort set tilfældet ved alle andre panneler.
Ikke at de skratter eller lyder decideret grimt. De mangler bare bund og lyder generelt "tyndt". Mit 17 år gamle Philips 28'' CRT fjernsyn lyder langt bedre...

Jeg har selv en hjemme-bio i kælderen med et fint Surround Sound anlæg, og ønsker derfor ikke noget vildt anlæg i min stue og i soveværelset.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at finde nogle pæne relativt slanke højtalere, der kan hænges op ved siden af tv'et. De skal dog selvfølgelig være aktive, da stort set ingen tv (udover måske et NAD), kan levere et forstærket højtaler signal. De skal heller ikke koste mange tusinde kroner.

Jeg har kigget lidt på nogle forskellige Computer højtalere, men de er ikke lavet til at hænge på væggen, og de er sjældent særligt stilfulde at se på = ringe WAF (Wife Acceptance Factor).

Er nogle af jer andre herinde "faldet" over noget jeg har overset ? Jeg kan da ikke være den eneste med dette ønske, vel ? ;-)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#60480
Aktive højttalere er vel nærmest lig med B&O herhjemme. Alle deres modeller er aktive, men hvor har du fundet et TV der har pre-out om jeg må spørge? Du kan jo ikke bare slutte sådan et sæt til et TV der bare har linieudgang.

Edit:
Jeg uddyber lige: Et alm. sæt aktive højttalere består kun af en effektforstærker indbygget i selve højttaleren. Der er ikke nogen volumenkontrol - dvs. en forforstærker - med i disse højttalere. Et alm. TV har kun en alm. linieudgang, som ikke indeholder nogen kontrol af volumen, dvs. en passiv udgang, der blot sender lyden videre uden at forbinde til selve volumenkontrollen på TVet. Dette betyder at der, uanset hvad, skal tilkobles en forforstærker hvis du vil benytte aktive højttalere, hvilket bevirker at man måske ligeså godt kunne købe en alm. effektforstærker og et sæt passive højttalere?

Hvis du vil se på andre lidt billigere alternativer af aktive højttalere (med de forbehold jeg allerede har givet dig) så er her et par stykker:
http://www.hoejttalerbutikken.dk/group.asp?group=89
Af mroerup
#61153
Et forsinket tak for dit svar. Jeg har skam læst det for længst men ville lige undersøge nogle ting før jeg svarede ;-)

Det lader til at du har ret i at de fleste tv ikke har nogle analog eller digital udgange, der er koblet til tv'ets egen volumen kontrol. NAD er muligvis en undtagelse.

Jeg har dog selv et Sony 26T3000 i soveværelset og dette har en Headset udgang. Bare for at prøve det har jeg haft et sæt computer hæjtaler med Sub. tilsluttet. Jeg ved godt at en Headset udgang ikke har korrekt impedance i forhold til en linjeudgang, men det virkede tilsyneladende meget godt alligevel.
Min mors LG 32PG6000 har desværre ingen Headset udgang, men kun en Toslink. Denne er næppe koplet på volumen kontrollen.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at finde et sæt højtalere, der minder om f.eks. Logitech's bedre computer højtalere. Det skal altså være aktivt og have indbygget AC3/DTS dekoder, men skal helst være af en lidt bedre kvalitet. Højtalerne skal også kunne hænges op ved siden af tv'et.
Logitech's Z5500 er et 5.1 sæt med en ordentlig subwoofer og indbygget AC3/DTS dekoder. Det har både analog, Coax- samt Toslink digitalindgange. Sættet koster ca. 2K.
Noget i denne stil men bare med 2 lidt større stereo højtalere og ingen sub. ville være ideelt.