Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#60396
Hej brugere.

Først vil jeg orientere om, at dette er mit første indlæg i dette forum og at jeg faktisk ikke ved meget om kabel-tv, kabling, forstærkning og digitaltv!

Lidt panisk beder jeg mig undskyldt hvis dette emne er i det forkerte forum og min mangel på viden.

Sagen er den, at jeg snart bliver tilmeldt kabel-tv via Yousee. Der er allerede lagt kabel ind i vores hus og det er blevet brugt af forrige ejer. Kablet er lagt ind i stueetagen. (I vores hus er der stueetage, 1. sal og loftrum)

På vores loftrum er der en digital fordeler, der deler til 8 rum. Den er ikke blevet afprøvet før, men det er ikke den dyreste model (og derfor nok ikke den bedste model!) - lad os dog gå ud fra, at den er fejlfri!

Tilbage til stuen, så er der faktisk et kabel der går fra fordeleren i loftrummet der går derfra og ned til stuen (et kabel på 0,5 cm/diameter). To meter fra dette kabel kommer Yousee's kabel ind. Dem vil jeg sammenkoble med et antennekabel (ikke den smarteste løsning, men jeg er åben for kritik).

- Hvad skal jeg gøre på loftrummet?
- Skal jeg nødvendigvis proppe forstærkning på?
- I så fald, hvor meget og hvilket mærke skal jeg købe?
- Kan jeg køre yousee kabel-tv gennem en digital fordeler (der er f-stik i endernde af kablerne)?
- Er det ok at proppe forstærkningen på i loftrummet så jeg slipper for den grimme dåse i min stue?
- Bør jeg have en hel anden løsning klar på mit eventuelle problem?
- Er der iøvrigt kvalitetsforskel på kabler på 0,5 og 0,7 i diameter?

Jeg formoder der er ca 15-20 meter fra stuen og op til loftrummet og jeg har lagt strøm ind i loftrummet.

På forhånd tusind tak for jeres hjælp!

mvh.
Freeloader
Af mroerup
#60516
Jeg er heller ikke egentlig ekspert på området, men jeg tror dog at jeg kan svare på nogle af spørgsmålene.

Først vil jeg lige sige at jeg ikke ved hvad du mener med en digital fordeler. Mener du ikke bare en antenne-kabel fordeler boks (pasiv eller aktiv) ?

Mht. diameteren på antenne kablet vil en tykkere kvalitet ofte indeholde et ekstra skærmlag, og vil derfor give mindre indkommende støj (specielt over længere afstande). Dermed ikke sagt at det altid vil give et bedre resultat. Dette gælder ikke mindst hvis du f.eks. benytter YouSee's digitale signaler.
De digitale signaler er noget mere robuste end de analoge. Antennesignaler der måske give mindre støjstriber på tv'et via analog tuneren, kan ofte give et fejlfrit digitalt billede.
Mit råd er derfor ikke at skifte de eksisterende antennekabler samt fordeler-boksen, da de muligvis viser sig ikke at give problemer.
Jeg tror dog at du skal have trukket det indkommende YouSee kabel op til loftet, og her ind i fordeler boksen. Om signalstyrken er kraftig nok til at fordele signalerne, tror jeg ikke rigtigt på. En alm. kvalitets antenneforstærker f.eks. en Triax skulle dog løse dette problem.
Jeg købte selv en antenneforstærker i Bilka med 4 udgange til ca. 300 kr. Den er dårligere end min gamle Triax og giver mindre støjstriber på nogle af analog kanalerne. Jeg skal dog bruge flere udgange end Triax'ens 2. Med digitale signaler er den dog helt fin.
Husk at koble evt. kabler fra tagantenner og lign. fra, da de vil forstyrre YouSee signalerne.