Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#59359
Jeg har haft mit PX80 til reparation, da alle indgange (HDMI, SCART osv.) røg. Det har taget dem 4 mdr. at reparere - de har skfitet et board (som de skriver), og nu da jeg endelig har fået apparatet tilbage, står billedet skævt. Halvdelen af den nederste linje i underteksterne er ikke med i billedet, uanset hvilke billedeindstillinger jeg forsøger mig mig.

Jeg har, som I sikkert kan tænke jer, ikke umiddelbart lyst til at indlevere apparatet igen. Er det nogle, der kan komme med et bud på, hvad der er galt, hvordan det er sket, og hvordan det kan ordnes?

På forhånd tak.
Af jensot
#59360
Det er ikke ok, at de har taget 4 måneder om at lave dit tv. Hvis jeg var dig, vil jeg forlange at handlen går tilbage, da dit tv ikke er ok, eller at du får et nyt tv.

Syntes ikke du skal tænke på, hvad dit tv nu fejler, de skal bare få fingren ud af ..... og få lavet dit tv.

Ring evt. til forbrugerrådet, er næsten sikker på, at de mener det samme som mig.
Af Gavin
#59364
Det der menes med "inden for rimelig tid" ved en reparation af f.eks fladskærm, er det ikke omkring 3-4 uger? Mener jeg at have læst..

Det her er så 4 måneder istedet for uger, så det er ihvertfald slet ikke acceptabelt!
Af red_martians
#59365
DA jeg sidder med sådan noget øv til daglig, kan jeg fortælle at det ikke er unormalt at der går mere end 4 uger, og så langt tid som 8uger sker til tider. Og det er uanset om det er parrallel-import eller ej. Til tider går parrallelimporterede skærme hurtigere, da de sendes ret direkte og uden om ekstra led, her er der ingen der skal godkende og det meste af det bureaukrati der findes ved DK-skærme er ikke til stede. Fordellen er så at det er ude af butikkens varetægt når de sendes til DK-reperation og det er aflastende:-)
Så kan man bedømme det som man vil, men fjernsyn er åbenbart noget der tager tid at lave. Det og harddiskoptagere. Almindelige anlæg osv, tager under 5uger, og oftest også under 3uger. 4måneder er klart for langt tid stadigvæk, men kender jeg de fleste steder er de som regel til at snakke med. Der er ingen der har lyst til frivilligt at blive hængt ud som f.eks. easyshopping
Af huckleb
#59399
OK, tak for svarene.

Jeg har nu indleveret fjernsynet igen. De fattede dog, at der var tale om en ekstremt utilfreds kunde, oprettede det derfor som en express-sag og erkendte, at der ikke skulle gå særligt lang tid, før der blev tale om at ophæve handlen.