Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#5690
Bestilte i sidste uge en Samsung 215TW som ankom i dag. Fed skærm, bortset fra at der er en fedtfinger på den som om den har været brugt!! Den ser ikke ud til at have nogen pixelfejl, og alt er tilsyneladende i orden (har kun haft den tilsluttet i en times tid).
Dog undrer det mig at der ikke var noget "beskyttelse" foran panelet, som f.eks. HP og Dell plejer at levere deres skærme med (et papirark med diverse oplysninger).

Så det store spørgsmål er: har jeg fået en brugt skærm, eller kan der opstå fedtfingre fra fabrikken af? Det sidste har jeg aldrig oplevet med nogle af de ca. 150 fladskærme jeg har pakket ud på mit arbejde. Det er jo ikke for sjov jeg har betalt fuld pris for en vare, så jeg ser helst ikke at den har været brugt før.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5691
Det kan jo også være en vare der er returneret af en anden køber. Den sælges som ny.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#5705
Så vidt jeg husker, var der heller ikke plastik foran panelet på den jeg modtog, og jeg modtager dem også i originale pakninger. Der var dog en slags filtpose, som skærmen var dækket ind i.

Jeg tror ikke du har modtaget en demo, men umiddelbart kan det godt tjekkes - hvert fald ind i mellem.
Prøv at vend den om og kig på det lille papirmærkat. Fra tid til anden bruger Samsung angivelsen Golden Sample på modeller de sender ud som demomodeller til udstillinger og lignende.
Af Lightyear
#5766
Nå, skærmen ryger retur. Udover fedtfingeren, slipper der temmelig meget lys ud i venstre side af skærmen. Oplevede du noget lignende Rasmus?
Men bortset fra de to negative ting, så er det en fed skærm. Bestiller samme model igen, og håber jeg er mere heldig denne gang...
Af Zorg
#5769
Jeg har også modtaget sådan en Samsung-fætter, for et par dage siden, og der var skam heller ikke anden beskyttelse af skærmen end plasticposen der var trukket henover skærmen, som Rasmus også skriver om.

Fedtfingeren kan jo stamme fra ham pakkemanden hos Samsung, der lige har hevet den store leverpostejsmad, med mayo indenbords, og ikke haft tid til skylde sine fingre.

Jeg har iøvrigt ikke noget ekstraordinært lys der slipper ud, og for the record, heller ikke nogen pixelfejl.

Og for dem der med åndeløs spænding har fulgt med i min jagt på den rette skærm, kan jeg hermed bekræfte at jeg ikke skønnede Eizo-skærmen var 3k bedre end Samsungen.
Af Lightyear
#5771
Ja, skærmen i sig selv er ganske fed - og derfor jeg vil prøve at få et andet eksemplar af den. Forhåbentlig uden fedtfingre denne gang :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5772
Sender du den retur selvom den ikke fejler noget ud over et fingeraftryk på fronten? Du kan jo risikere at dit næste eksemplar har pixelfejl i stedet, og der ved jeg nu godt hvad jeg vil foretrække.
Af Zorg
#5773
Det kunne være at fedtfingeren slet ikke var en fejl, men en slags gratis prøve af en rensecreme?!??

Nej - det største problem ved det du har nævnt, er vel nærmest at der slipper lys ud i siden?!??
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#5775
Udover fedtfingeren, slipper der temmelig meget lys ud i venstre side af skærmen. Oplevede du noget lignende Rasmus?
Nej på ingen måde. Baggrundsbelysningen var utrolig homogen,

Mon ikke du har modtaget et produkt, som allerede har været sendt retur en gang? Det lyder sådan, når der har været problemer med lyset, og der tilmed er tegn af praktisk brug på skærmen.
Af Lightyear
#5776
Ja, fedtfingeren var bare en torn i øjet på mig - den er selvfølgelig til at fjerne. Men efter at have siddet lidt mere bag skærmen og testet den, så fandt jeg ud af det temmelig massive udslip af lys i venstre side. Hvilket sikkert også er derfor den blev returneret af den forrige kunde...
Af waverider
#5779
Jag har også en 215TW, og när du nämner det så precis när jag hade pakket up skärmen så såg jag nåt typ av märke på ovansidan av skärmen. Det såg ut som nåt typ av rengöringsmedel. Jag kunde ikke få det borttaget. Men på din är det alltså ett tydligt tumavtryck?

Vet ikke hur pass meget bakgrundslys som slipper ud av din skärm, men på min har jag mer ljus i varje hörn. Det liksom strålar ut ett par centimeter. Jag synes ikke det är meget markant, men man kan godt se det.
Af Dyg
#5782
Hvad er et homogent lys?
Af Zorg
#5783
Homogent=ensartet.

Hvis enten krystallerne ikke er gode nok, eller baglyset ikke er ensartet kan du se det ved at skærmen enten er skarpere ellere svagere på dele af billedet.

Det kan Yakken og Rasmus nok forklare mere teknisk end jeg kan...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5784
Typisk relaterer en inhomogen lysfordeling til det CCFL rør der løber bag krystalpanelet. Hvis man ikke har påsat lyskilden på en ensartet måde (f.eks. klemt den for hårdt fast i hjørnerne) så vil lyset blive kraftigere de steder hvor røret sidder tættere på krystalpanelet. Dette er ofte tilfældet i hjørnerne på en skærm, hvorfor du vil se lystunger fra hjørnerne på en sort baggrund.

Fænomenet kaldes også "backlight bleeding" på engelske sider.