Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af jimsim
#56854
Jeg har længe gået og overvejet købet af et Sony 40W4500. Nu havde jeg så besluttet mig, og tog ned til den lokale forhandler. En butik jeg har handlet i før, og har været meget tilfreds med deres service osv.

Men… efter vi havde forhandlet os frem til en fornuftig pris på W4500’en – opdager sælgeren desværre at de ikke havde flere på lager. Han ville undersøge mulighederne for at få nogle hjem og ringe senere. Han ringede så med den besked at de ikke kunne skaffe flere af denne model, 40W4500. Men at W5500 jo er på vej ind, så den kunne jeg købe, dog med lidt mindre rabat end jeg ville have fået på 4500 men dog alligevel noget – og det lyder også fornuftigt.
Nå det var lige en lille forhistorie…

Jeg har derefter kigget lidt på 40W5500, og sammenlignet den med 40W4500, og der er lige opstået nogle spørgsmål.
http://www.sony.dk/comparison/kdl40w5500k/kdl40w4500aep (under tekniske specifikationer)

1. Er der nogle der kender forskel på Bravia Engine 2 og 3?

2. På Sony’s hjemmeside står der udfor vægbeslag ved W4500 hvilket der kan bruges(SU-WL500) og at det er ekstraudstyr, men ved W5500 står der bare hvilket der kan bruges.

Betyder det at vægbeslaget er inkluderet ved W5500?

3. Er der nogle der kender forskellen på fjernbetjeningerne RM-ED011(W4500) og RM-ED016(W5500)? Er det kun designet? Eller er der kommet flere funktioner til?

4. Hvad er forskellen på baggrundsbelysningen CCFL(W5500) og WCG-CCFL(W4500)?

5. Ang. text-tv, er der så nogle der ved hvad EPG, NexTView/Digital EPG er?
Er det hvor man kan bladre i undersiderne? Det kunne være fedt.

6. Hvad er Input Skip? På W4500 er det manuel, og W5500 er det automatisk.

7. Er det rigtigt forstået(som jeg har læst her i forummet) at det ikke er en decideret forringelse at gå fra panelet 10 bit(W4500) til 8 bit(W5500)? Noget med at original materialet er lavet i 8 bit.

8. Nogle der kender releasedatoen for W5500 her i DK, forhandleren snakker om 2-3 uger?


Håber det er til at forstå og i kan besvare mine spørgsmål - det hele gå i al enkelthed ud på om de 1500 kr. jeg skal give mere for W5500 er godt givet ud.
Af Mono
#56860
Håber nogle vil svare, men i mellemtiden, så det også værd at kigge på 40V5500 som også kommer på markedet snart, som stort set er den samme som 40W4500 - Der er lige 100hz som ikke er på V'eren, ellers småtings forskelle. V'eren kommer til at koste 8700,- jf Proshop.
Af jimsim
#56892
Hej Mono. Jeg har også haft kig på V4500, der nu afløses af V5500. Jeg vil meget gerne have 100Hz på min kommende skærm, så den har jeg slået ud af hovedet.
Har du handlet ved Proshop før?

Ja , jeg håber også der er nogle der kan svare på nogle af mine spørgsmålene...
#56897
jimsim skrev:1. Er der nogle der kender forskel på Bravia Engine 2 og 3?
Nyere software og forhåbentlig bedre billedbehandling. Der udvikles jo konstant på at få TVet til at klare skærene bedst muligt.
jimsim skrev:2. På Sony’s hjemmeside står der udfor vægbeslag ved W4500 hvilket der kan bruges(SU-WL500) og at det er ekstraudstyr, men ved W5500 står der bare hvilket der kan bruges.
Betyder det at vægbeslaget er inkluderet ved W5500?
Nej, du bør nok ikke regne med at få et beslag gratis med. Forhandl dig til det i stedet.
jimsim skrev:3. Er der nogle der kender forskellen på fjernbetjeningerne RM-ED011(W4500) og RM-ED016(W5500)? Er det kun designet? Eller er der kommet flere funktioner til?
Pas. Vi har ikke set skærmen live endnu, så det er svært at sige.
jimsim skrev:4. Hvad er forskellen på baggrundsbelysningen CCFL(W5500) og WCG-CCFL(W4500)?
WCG-CCFL er "Wide Color Gamut CCFL" og vil sige at baggrundsbelysningen har et større farvespektrum. Dermed ikke sagt at dét giver bedre farver. Du får heller ikke flere farver, da hver farvekanal (RGB) stadig kun har samme antal trin fra 0 til 255. Læs mere her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1170452655
jimsim skrev:6. Hvad er Input Skip? På W4500 er det manuel, og W5500 er det automatisk.
Jeg gætter på at TVet selv kan registrere om der sidder noget i indgangen, så den kan springe den over når man trykker på "input" knappen.
jimsim skrev:7. Er det rigtigt forstået(som jeg har læst her i forummet) at det ikke er en decideret forringelse at gå fra panelet 10 bit(W4500) til 8 bit(W5500)? Noget med at original materialet er lavet i 8 bit.
En intern billedbehandling på 10 bit vil give større farvepræcision, så det er lidt synd hvis de har droppet det. Men antallet af viste farver vil ikke være anderledes og det er nok meget tvivlsomt om du vil kunne se forskellen.

Men nu er der jo ingen der har set W5500, så mange af dine spøgsmål er nok lidt for tidligt stillede.
Af jimsim
#56912
Jeg siger mange tak.
Så tror jeg at jeg vil gå op og bestille det... så må vi se hvornår det kan afhentes...
Af CPH2100
#57033
Til info skulle W5500 lande hos Sony forhandlerne fra d. 9. februar.
De fleste andre versioner forventes løbende de næste 2 måneder.
Af CPH2100
#57034
Sorry - marts naturligvis!
Af jimsim
#57109
Det lyder bare rigtigt godt - det glæder mig... kan jo ikke vente :p
Af schreiber77
#57677
Nogen der kender priserne hos sony centeret? Har set at fona skal have 13.000 for 46w5500, og har fundet det til 12.225 på nettet, men jeg vil sgu helst købe det hos sony selv. Bryder mig ikke om fona og synes Sony levere en god service.
Af CPH2100
#57680
Mener det stod til 12.995,- for 40" da jeg besøgte dem i lørdags.

Personligt var jeg ikke begejstret og helt ærligt stod deres W4500 bedre i mine øjne - der får du så en 46" for samme pris sjovt nok.
Af CPH2100
#57682
Du nævner i øvrigt at Fona sælger 46" W5500 til 13K. Sony har slet ikke fået W5500 i 46" endnu....og deres pris kommer til at være 16K - er du sikker på at det ikke var et 40" du faldt over i Fona?
Af schreiber77
#57683
Nej, den er god nok, det var 46''. Men den stod så også til at komme 26 eller 28 marts. Så det på deres hjemmeside.
Af jimsim
#59127
Hej igen - så er TV'et endelig blevet sat op i dag... puha lang vente tid...

Nu har jeg jo brugt de sidste par timer på at sætte TV'et op - så det er ikke blevet til den helt store fordybelse endnu. Dog lidt analog og digi tv og DVD, og børnene fik lige lov til at spille lidt Wii ::l . Men det har nu været ganske fortrinligt at se på.

Nå ville bare lige vende tilbage med svar på nogle af de spørgsmål jeg selv stillede.

2. Nej der var selvfølgelig ikke noget vægbeslag med, som Yakken også sagde. Men fik da forhandlet et Vogels VFW 065 med. Ved ikke om det er et godt beslag, det må vi så få at se...

3. Ved ikke hvor meget ED016 skiller sig ud fra ED011. Men jeg kender ED009, og der er der sket en del, mest til det positive, dog har de fjernet knappen der kan skifte mellem to kanaler, den kommer jeg nok til at savne. Jeg har i hvert fald ikke fundet den endnu.

5. Ang. text-tv. Nu har jeg ikke været hele vejen rundt i W4500. Men i W5500 er der sket en del nyt for mit vedkommende. Kan lige nævne et par ting. For det første kan du bladre i undersiderne, det er kanon. En ny funktion jeg ikke har set før, man kan på siderne "klikke" hen til andre sider. Altså hvis der er en oversigt, kan man køre ned til den side man ønsker at se, trykke og man kommer videre. Og så kan man heldigvis få text-tv og tv ved siden af hinanden og ikke oveni hinanden.

Nå må hellere stoppe - skal jo ind og se lidt tv... (B
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#59246
Jeg kan i øvrigt bekræfte, at vi får W5500 serien ind til test her på siden. Jeg skulle gerne modtage et eksemplar i morgen. 8)