Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#56991
Efter en hurtig søgning på "TX-P42V10E" fandt jeg ikke meget andet end et link til en side med nogle oplysninger og priser.

Jeg har (i efterhånden meget laaang tid) været meget lun på et 42" i PZ800 modellen. Men efter en snak med en meget informativ sælger hos Expert fandt jeg ud af, at kvalitets-forskellen imellem PZ80 og PZ800 modellen nok ikke er de mange tusinde kroner i forskel værd.
Så jeg var efterhånden begyndt at indstille sigtet på en PZ80/85 model - indtil jeg fik nys om den førnævnte V10-model.

Jeg ved godt, at kendskaben til denne nye model (TX-P42V10E (og dens brødre)) er begrænset - men jeg kunne alligevel godt tænke mig, at høre nogle af jeres meninger.

TX-P42V10E koster ca. 15-16.000 kroner. Men er tv'et de næsten 10.000 kroner til forskel dét værd? Jeg kan se at designet er flottere, skærmen er meget tyndere (ca. 5 cm dyb!!!) og nogle af de tal som der står listet under specifikationerne virker ualmindeligt imponerende.

Design og "prestige" sat til side - dvs. vi koncentrer os udelukkende om billedekvalitet og andre "rene" tv-funktioner, vil I så umiddelbart anbefale den nye model, eller skal man slå til nu på de gamle modeller, da de så småt begynder at ryge ned i pris, da de bare skal af markedet nu?

PS. Har desuden også lige set inde på pricerunner.dk, at man kan købe en 42" i PX80 modellen nu til lige under 5.000 kr - men er dén model så, så meget dårligere end PZ'en?

Jeg håber, at I kan finde hoved og hale i indlægget og håber at I kan komme med nogle gode indputs.

På forhånd mange tak!

PS. Som en lille bonusinfo kan jeg oplyse, at jeg til daglig arbejder som grafiker, og derfor er en smule "ødelagt" hvad ang. at være kritisk overfor pixelering og hvad der ellers kan få et billede til at virke uskarpt.
Af lennon
#56995
Jeg formoder at 10-serien får et billedmæssigt løft. Det er meget individuelt om man synes at løftet er introprisen værd . Som du selv siger er der brugt mistænkeligt meget energi på features og design. Men hvis man er til det. . . .

PZ800 skal man efter min mening kun købe hvis man er fikseret på dens lydsystem, eller design. Rent billedmæssigt er PZ80/85 det bedste full hd køb. De har et lidt bedre panel og byggekvalitet end px80, som til gengæld uden tvivl er markedets absolut bedste køb mht billedkvalitet vs pris.

Skulle jeg købe TV nu blev det PZ85 (- design ! ). Og full hd valg i min verden skyldes udelukkende at jeg gør en hel del i foto, og der har det altså en berettigelse. Ellers ville jeg pga pris og uro i markedet helt klart vælge PX80.
Af Illgor
#56998
10k kan næppe retfærdiggøres imellem de 2 modeller, men for satan det V10 ser godt ud. Er selv gået fra et Pz80 og forudbestilt sådan et 50V10 i stedet for. NEoPdP var også en faktor for mig da det skulle næsten halvere strømforbruget...
Men er jo ikk meget andet for end at vente på test hvis det er rent billedmæssig forskel du leder efter... og de test kommer jo næppe før til maj
Af MHL
#57661
Nu fik jeg lige et nyhedsbrev fra Flatpanels, hvori der står, at en af de ny Panasonic modeller er ankommet til en test.

Så er det jeg godt kunne tænke mig lige at høre, hvilke modeller af de svarer til hvilke modeller af de "gamle"?

Fx. hvilken af de nye skærme er den nye PX80, PZ80 eller PZ800? Og er der nogen som kommer til at ligge imellem disse…?

Jeg mener, at have stødt ind i dette emne et eller andet sted på dette site - men jeg kan simpelhen ikke finde det - sorry!
Af xcardman
#57662
en G10 vil svare til pz80

en G10 skal man købe fordi den har dvb-c/mpeg4, hvis man har brug for det. En noget bedre kontrast, man kan bedre se tv under lyseforhold.
mindre strømforbrug.

Men en pz80 og G10 er rigtig gode skærme og man vil ikke se en revolution. En pz80 viser jo allerede et godt billede, men der er små forskelle.

det er jo ikke lige som LCD, hvor der er meget stor forskel i billedekvaliteten. For nogen af dem er der et billede, men ikke billedekvalitet.
Af MHL
#57686
Tak for de hurtige svar - jeg kigger lige denne der "monster-tråd" med Panasonic igennem en gang, når jeg har fået fri fra arb.! ;o)

Lige et hurtigt spørgsmål. Hvis man modtager TV-signal igennem Yousee, så behøver man vel ikke at gå så meget op i om fladskærmen har den en eller anden tuner, da man skal have en box fra Yousee alligevel, når man bestiller Digital og HD pakken?

Indrømmet - jeg har ikke søgt på forummet om dette - sorry! Er stadig på arb., så tiden til en grundig søgning er der ikke lige nu…
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57690
MHL skrev:Lige et hurtigt spørgsmål. Hvis man modtager TV-signal igennem Yousee, så behøver man vel ikke at gå så meget op i om fladskærmen har den en eller anden tuner, da man skal have en box fra Yousee alligevel, når man bestiller Digital og HD pakken?
Det er beskrevet i vores artikel om hvordan du kan få digitalt TV:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1229024676

Du behøver ikke en ekstern boks hvis du køber et TV med DVB-C tuner og MPEG4 dekoder. Dette har Panas nye modeller alle sammen.
Af MHL
#57694
Tak Yak for linket - kigger lige på det ved første givende lejlighed!

Mit spørgsmål gik nu mere på, hvis jeg købte et Panasonic PZ85-model (som mig bekendt ikke har de nødvendige tunere/Mpeg4?) samtidig med, at vi modtager signal fra Yousee dér hvor vi bor. Så skal jeg vel ikke være så nervøs for manglende tunere m.m. - da jeg skal have en box af Yousee under alle omstændigheder for at kunne modtage deres Digital/HD pakke?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#57695
Nix. YouSee boksen er som sådan blot en ekstern DVB-C tuner med mpeg4. Om denne er integreret direkte i Tv'et eller i en boks, betyder ikke det store.

Så altså, du benytter blot YouSee boksen og tilslutter denne til Tv'et med et kabel. Her er det ligegyldigt, at Tv'et ikke selv har en DVB-C tuner.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57712
MHL skrev:Mit spørgsmål gik nu mere på, hvis jeg købte et Panasonic PZ85-model (som mig bekendt ikke har de nødvendige tunere/Mpeg4?) samtidig med, at vi modtager signal fra Yousee dér hvor vi bor. Så skal jeg vel ikke være så nervøs for manglende tunere m.m. - da jeg skal have en box af Yousee under alle omstændigheder for at kunne modtage deres Digital/HD pakke?
Nu er det ikke for at skulle rende rundt med en løftet pejefinger, men dit spørgsmål var besvaret i den artikel jeg linkede til. Du havde åbenbart tid til at skrive et indlæg og det ville nok ikke have taget længere tid at læse den tekst der omhandler Yousee-boksen i artiklen...
Af MHL
#57723
Undskyld Yak!
Men jeg læser så åbentlyst ikke så hurtigt som dig - jeg skriver ihvertfald meget hurtigere, end jeg læser så… ;o)

Jeg har endnu ikke haft tid til at læse dit link igennem, og får det desværre også nok heller ikke før engang i morgen.

Men som sagt undskyldte jeg også for spørgsmålet, da jeg havde på fornemelsen, at det stod i dit link. Der var så bare en flink debat-broder, som lige kunne svare kort og præcist på det gældende spørgsmål.

Men jeg ser frem til at kunne blive klogere på dét link du sendte - da det her fladskærms-køberi er en større jungel med mange "fælder". ;o)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57725
Som sagt, så var det ikke for at dunke dig i hovedet, men tendensen er blot, at man tænker "Hvis jeg skriver i forum, så gør andre arbejdet for mig". Nu har jeg jo også selv flettet artiklen sammen, så det er nemt at være kloge-Åge ;)