Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Sebastian H
#57588
Hejsa,

Jeg er nyoprettet herinde og tillader mig lige at oprette min første tråd.

Jeg købte igår denne plasma skærm, som var lidt af et impulskøb da jeg faldt over et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Købte det i Sverige til 6500,-

Jeg har kigget på forskellige anmeldelser og kommet frem til at det er et rigtig godt tv.
Jeg har derudover kalibreret det efter indstillingerne til PZ85 testen herinde og det spiller bare.

Jeg er dog klar over at mit nyerhvervede tv ikke har DVB-C og Mpeg4 hvilket jeg var klar over da jeg købte det, men jeg mente godt jeg kunne undvære til den pris.

Hvilke betydninger har det for mig i fremtiden? Handler det bare om at have en boks ved siden af eller hvordan og hvorledes?

Ellers nogle af jer som har erfaringer med dette tv? Jeg har aldrig haft plasma før, så jeg er lidt nervøs for burning etc. når jeg pauser min Xbox eller hører musik fra infokanalen, bør jeg være det?

Mvh.
Sebastian
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#57592
Velkommen til :)
Sebastian H skrev: Jeg er dog klar over at mit nyerhvervede tv ikke har DVB-C og Mpeg4 hvilket jeg var klar over da jeg købte det, men jeg mente godt jeg kunne undvære til den pris.

Hvilke betydninger har det for mig i fremtiden? Handler det bare om at have en boks ved siden af eller hvordan og hvorledes?
Hvis du modtager Tv over kabel-tv i dag, så får du det sikkert analogt. Hvis du senere hen ønsker at modtage det digitalt og eventuelt også modtage HDTV, så skal du have en DVB-C tuner, der understøtter mpeg4, som du også er inde på.
Selv om denne ikke er integreret i Tv'et, så kan du naturligvis sagtens få digitalt Tv og HDTV alligevel. Det kræver bare en boks fra din udbyder, f.eks. YouSee. Den tilsluttes så til Tv'et, typisk med HDMI.
Sebastian H skrev:Ellers nogle af jer som har erfaringer med dette tv? Jeg har aldrig haft plasma før, så jeg er lidt nervøs for burning etc. når jeg pauser min Xbox eller hører musik fra infokanalen, bør jeg være det?
Jeg synes ikke du bør frygte burn-in. Så længe du bruger Tv'et fornuftigt i starten, er risikoen meget lav. Og hvis der skulle hænde noget, vil det med stor sandsynlighed blot være midlertidigt retention. Det forsvinder igen kort efter.

Du kan eventuelt skrue lidt ned for kontrast og lysstyrke her lige i starten. Personligt gør jeg det dog aldrig på de Tv jeg tester - heller ikke da jeg testede PZ85.
Af andersholm
#57597
Hvor har du købt det? Lyder billigt, og jeg er ved at se på 46pz80, så det kunne være fint med lidt info :p

Nogle der ved hvad AE i model nr. indebærer?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57608
Den hedder "EA" og ikke "AE". Der er ikke nogen forskel på om modelnummeret er PZ80, PZ80E eller PZ80EA.
Af Sebastian H
#57611
Hej igen,

Tak for svarene.

Det hedder selvfølgelig EA ja, det var mig som skrev forkert.

Jeg købte det i Media Markt, de havde igår 20% på alle deres tv og da den svenske krone i forvejen er så lav, fik jeg det til en god pris.

Indtil videre er jeg ganske tilfreds.
Jeg kører min lyd over et high end anlæg så lydforbedringen i PZ85 havde jeg ikke behov for.
Af andersholm
#57618
super - det var rart at få styr på bogstaverne i model betegnelsen.

Var det kun igår der var 20% eller ved du om de kører med det flere dage. Syntes ikke jeg kan se det på nettet.

Hvordan er det forresten med garanti osv nu når det er købt i sverige? :o
Af Sebastian H
#57637
Det var desværre kun igår.

De giver 1 års garanti og 3 års reklamationsret.
Men de fleste forsikringsselskaber har efterhånden fået et tilææg til din indbo som hedder elektronik forsikring som dækker det en evt. ekstraforsikring fra butikken ville dække. Pixelfejl, burning hændelige uheld osv.

Men derudover tror jeg stadig du får det til en god pris i Sverige selv efter igår. Du får næsten 40% bare på valutakursen.